Hvis man kun får sine nyheder fra danske statskontrollerede tv-stationer og førende dagblade, må man forstå, at USA og Israel er ved at tabe deres krig mod Irans korandiktatur. Vores førende militæranalytikere, hvis selvsikre kommentarer aldrig betvivles eller udfordres af de bukkende journalister, fortæller os, at Trump har kastet sig ud i en hovedløs krig uden plan og mål. Mod forventning gør Iran voldsom modstand mod USA’s militærkampagne og udretter betydelig skade på amerikansk og israelsk liv og ejendom. Irans revolutionsgarde har forskanset sig i pindsvinestillinger overalt i landet og er klar til at forsvare sig til sidste mand og sidste patron.
Tilmed har krigen ført til en international økonomisk katastrofe. Iranerne har blokeret transporten af olie gennem Hormuz-strædet. Priserne hamrer i vejret. De sagesløse danskere har snart i ikke råd til at fylde benzin eller el på bilerne. Og de mange tusinde hjemmehåndværkere, der havde glædet sig til at pusle med reparationer og vedligeholdelse i påsken, har nu ikke råd til at gå i byggemarkedet, hvor alt fra tagpap til søm og skruer er steget mere end 20 procent. Alt sammen på grund af Trumps vanvittige overfald på Iran. Danske politikere holder behørig afstand til de amerikanske og israelske krigshandlinger. Alle bedyrer, at man ikke kan beklage, hvis præstestyret falder, men krigen er indledt uden Kongressens tilladelse, uden opbakning i den amerikanske befolkning og værst af alt, uden at EU har været konsulteret. Ingen støtte til Trump herfra.
Medier og politikere er enige om, at Trumps militære aktion er mislykkedes, og at USA og Israel nu står overfor en langstrakt krig, de hverken kan vinde eller trække sig ud af. Resultatet er en international recession og energikrise af forfærdende omfang. Så vidt den offentlige mening og den vedtagne sandhed. Ser vi imidlertid på kendsgerningerne holdt op imod kampagnens erklærede mål, ser sagen noget anderledes ud. USA og Israel har nogenlunde sammenfaldende mål for krigen, men ikke helt. USA’s primære mål er at forhindre Iran i nogensinde at skaffe sig en atombevæbning, der kan true USA og med det sekundære mål at fremtvinge et regimeskifte. Israels sigte med den militære indsats er at forhindre Iran nogensinde i at kunne udøve autoritet ud over sine landegrænser. Krigen skal give dødsstødet til Hizbollah, Hamas og Houthi-militserne i Yemen. Israel ser også gerne en afvikling af præstestyret, men Mossad (efterretningstjenesten) mener ikke, at det er muligt, da al opposition i Iran gennem årtier er blevet systematisk knust.
”America First!” er præsident Trumps motto, og det gælder også her. USA har længe vidst, at Iran de sidste 25 har eksperimenteret med affyring af langtrækkende missiler fra skibe, der er maskeret som civile fragtfartøjer. Iranerne er nu i stand til at affyre missiler og bringe dem til eksplosion i den højere atmosfære. Hvis et sådant skib fra internationalt farvand i Atlanten kunne affyre en atomsprængladning monteret på en Dezful eller Sejjil raket og bringe den til eksplosion i atmosfæren over USA ville det medføre et kollaps af hele USA’s elektroniske infrastruktur og betyde døden for millioner af amerikanere. USA’s missil-forsvarssystemer er ikke bygget til at modstå et sådant atomangreb. Umiddelbart inden USA’s angreb på Iran pralede Iranske embedsmænd over for Trumps forhandler, Steve Witkoff med, at Iran nu havde nok beriget uran til at kunne fremstille 11 atomsprænghoveder.
I modsætning til, hvad danske medier og politikere tror og ønsker, går USA’s og Israels krig lige efter bogen. Irans luftforsvar og varslingssystemer er sat helt ud af spillet. USA og Israel har totalt herredømme i luften uden, at det har kostet så meget som et enkelt kampfly. Irans militærindustrielle kompleks og resterende underjordiske lagre af missiler og droner er på vej mod udslettelse gennem daglige luftangreb. Iran har mistet 90 procent af sine missilaffyringsramper, og drone aktiviteten er ligeledes faldet med 90 procent. Irans flåde ligger på havets bund også omfattende mini-ubåde, torpedobåde og mineudlæggere. Amerikanske Apache-angrebshelikoptere og A-10 Warthog styrtbombere er ved at fjerne Irans sidste muligheder for at holde Hormuz-strædet lukket. Det lukkede stræde fuldender Irans totale isolation fra omverdenen. Kina kan ikke mere få sine store leverancer af iransk olie, og Irans hovedindtægtskilde ligger stendød.
Alt tyder således på, at både USA og Israel opnår deres primære mål med krigen: Iran kommer aldrig til at genvinde sin militære styrke og vil aldrig nogensinde udgøre en atomar trussel for USA og Israel. Hizbollah, Hamas er ved at være elimineret som magtfaktorer. Ligeledes Houthi-militsen, der ikke kan overleve uden Irans finansiering og ledelse. Krigen slutter, når truslen fra Iran slutter, og når Mullaherne og Revolutionsgarden erkender, at ethvert fremtidigt angreb på Israel eller USA er ensbetydende med selvmord.
Irans nye leder, den formodentlig invaliderede Khameini Junior har dog ikke fattet, hvad der er ved at ske. ” Fjenden står over for et sammenbrud”, meddeler han den internationale presse. Danske medier er enige. ”Trump ligner en taber, og USA er ved at tabe krigen”, skriver Berlingske. Og hvor det dog godt, at vi har den prægtige danske presse til at fortælle os, hvad der foregår.
