Donald Trump er stærkt utilfreds med, at de venstreorienterede medier, New York Times og Wall Street Journal, har bragt “fake news” og “bevidst vildledende” historier om Iran-krigen.
Trump-regeringen sender nu derfor en klokkeklar trussel mod disse medier.
”Amerikanske medier skal rette ind, ellers får de fjernet deres sendetilladelser”, skriver Børsen.
”Det er som taget ud af den autoritære håndbog”, skriver Jyllands-Posten.
Det er dog noget, som de statskontrollerede danske medier fortier, og som 24NYT derfor kan afsløre som BREAKING NEWS: Trumps trusler er kraftigt inspireret af de autoritære midler, som bruges af den magtarrogante danske statsminister, Nasty Mette.
USA’s ambassade i København har nemlig gjort præsidenten opmærksom på, at Nasty Mette ved flere lejligheder har kritiseret de danske medier for at komme med ”falske påstande, som bliver gengivet ukritisk i aviser eller andre medier”.
Og hun har ikke nøjedes med at kritisere medierne, men har truet dem med strafferetlige sanktioner.
I dec. 2021 blev flere mediechefer nemlig opsøgt af PET og FE, som mindede dem om, at det kan give op til 12 års fængsel, hvis medierne videreformidler visse oplysninger, uden i øvrigt at det stod klart, hvilke oplysninger der specifikt var tale om.
Ifølge vores kilder har Nasty Mette i en telefonsamtale med Trump forsikret præsidenten om, at hendes trusler over for medierne har virket 100 pct.
At Trump nu bruger de autoritære midler, som den danske statsminister er verdensmester i, kan vi kun være stolte af.
For selv om Danmark er en småstat, kan vi bokse langt over vores vægtklasse, og vi gør det så godt, at selveste USA’s præsident kan bruge det, danskerne excellerer i.
Det er sådan, vi danskere for alvor gør en forskel. På trods af vores størrelse.
24NYT

