Den Korte Avis | De Radikales Samira Nawa hænger valgplakat op med muslimsk tørklæde – samarbejde mellem venstrefløjen og muslimer vokser frem flere steder i Vesteuropa

Den Korte Avis | De Radikales Samira Nawa hænger valgplakat op med muslimsk tørklæde – samarbejde mellem venstrefløjen og muslimer vokser frem flere steder i Vesteuropa


Samira Nawa, De Radikales næstformand, har nogle opsigtsvækkende  valgplakater blandt andet med muslimske tørklæder.

 

Det kan være et eksempel på det samarbejde mellem grønne og venstreorienterede partier og muslimer, der vokser frem i flere europæiske lande.

 

På plakaten er et foto af Samira Nawa klippet sammen med et foto af Samira Nawa med islamisk tørklæde, hijab.

 

På en anden plakat er der også to fotos, her har Samira Nawa turban på.

 

Disse plakater med hijab og turban hænger i stort tal på gaden omkring Islamisk Trossamfund i København.

 

Det er blevet bemærket af blandt andre Dansk Folkepartis Malte Larsen samt debattøren Eva Gregersen. De har lagt fotos og video ud på nettet.

 

Eva Gregersen

Eva Gregersen skriver på Facebook:

“Ved Islamisk Trossamfund på Dortheavej 45 i København NV hænger der i skrivende stund 59 valgplakater med Samira Nawa fordelt på 13 lygtepæle. På billedet kan man se seks af lygtepælene.
Med andre ord dominerer næstformanden for Radikale Venstre suverænt gadebilledet foran en af landets største teokratiske modborgerskabsinstitutioner. Det er samme sted, hvor imam Ahmad Ghofran for nylig holdt et oplæg, hvor han lovpriste det islamiske idealsamfund med “100 procent sharia” og formanede herboende muslimer om at udlicitere deres stemmeret til de islamiske lærde.

Der hænger kun fire slags af hendes valgplakater: Den med Samira alene, den med hijab, den med skæg og sikh-turban, og den med det danske pas.

I am not making this up”, slutter Eva Gregersen.

 

På Instagram bemærker Malte Larsen, at Samir Nawa i København har masser af plakater med regnbueflag eller LGBT-flag. men dem kan han sjovt nok ikke se en eneste af omkring Islamisk Trossamfund.

 

Martin Lidegaard 

Plakaterne og deres placeringen blev taget op af Joachim B. Olsen i et interview med De Radikales leder Martin Lidegaard i B.T.-podcasten »Borgerlig Tabloid«.

 

Her kommer Lidegaard på gyngende rund. Han vil ikke tage afstand fra Samira Nawa. Men hans forklaringer er nærmest sort tale.

 

Lidegaard forklarede først, at plakaterne generelt er en visuel repræsentation af partiets holdninger, og at det ikke handler om, hvordan man ser ud, klæder sig eller tror, men om hvordan man opfører sig.

 

Siden spurgte Joachim B. Olsen, om man med placeringen af hijabplakaterne »fisker« efter nogle særlige vælgere ved at have plakater med tørklæde ved Islamisk Trossamfund, men ikke plakater med lgbt-flag på, sådan som blandt andre Eva Gregersen hævder er tilfældet.

 

Det fik Lidegaard til at hæve stemmen, skriver B.T.

 

»Ingen har stået hårdere op imod homofobi i ekstreme miljøer end Samira Nawa. Så når jeg hidser mig lidt op nu, er det, fordi hun har taget så mange bank og fået så meget røg for at tage den kamp – og derfor skal hun ikke mistænkeliggøres,« siger Martin Lidegaard.

 

En farlig alliance mellem politisk korrekte og muslimer

I flere europæiske lande indgår venstrefløjen/De Grønne og det voksende altal muslimer en alliance. Denne udvikling er blevet kraftigt forstærket efter Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.

 

Israel svarede igen med angreb på Hamas i Gaza. Det udløste er voldsom had til Israel, som venstreorienterede og muslimer har fundet sammen om i store demonstrationer i Vesteuropa.

 

Det er også nu ved at sætte sine spor politisk, på en måde, der kan få vidtrækkende konsekvenser.

 

I det indvandrertætte muslimsk prægede Manchester i England vandt De Grønne for nylig borgmesterposten med opbakning fra muslimer. Det var en kreds, der tidligere var en stensikker socialdemokratisk kreds. Der var udsigt til, at Nigel Farages indvandringskritiske parti Reform UK ville tage kredsen fra Labour. Men Der er åbenbart nu så mange venstreorienterede og muslimer i Manchester, at de tilsammen kunne vinde over Labour og Reform UK.

 

Samme mønster kan man se i Frankrig og Tyskland op til kommende lokalvalg. De venstreorienterede vinder valg på stemme fra muslimer.

 

Det en sandsynligvis del af samme udvikling, man ser Samira Nawas plakater og Martin Lidegaards reaktion.

 

De Radikale, Socialdemokratiet og Enhedslisten har ved tidligere valg fået stor tilslutning i de indvandrertætte kredse.

 

Det bliver interessant af se resultatet af valget på tirsdag.





Source link