Af Lone Nørgaard.
*** tre stjerner ud af 6
Anders Refn (født 1944) er filmklipper, manuskriptforfatter og filminstruktør. DE FORBANDEDE ÅR er Anders Refns største film til dato, og han har brugt de sidste 25 år på at researche og skrive manuskript til stordramaet om en dansk familie under besættelsen og dens reaktioner på samarbejdspolitikken mellem Danmark og Tyskland.
Her seks år efter at første del i trilogien om familien Skov fik premiere, er vi kommet til afslutningen på ”De forbandede år”, der bærer undertitlen ”Fredens pris”.
Tredjedelen stiller skarpt på retsopgøret om placeringen af skyld og ansvar efter krigens ende.
Handling
Vi befinder os i året 1945. 2. verdenskrig er slut og begejstringen over befrielsen stor.
Men i familien Skov har meget ændret sig siden besættelsen d. 9. april 1940, den selvsamme dato Karl Skov (Jesper Christensen) og hans hustru Evas (Bodil Jørgensen) fejrede sølvbryllupsdag.
Tabet af en søn i krigen har mærket Eva, der dulmer sorgen med alkohol og piller.
Indtil hun tager skeen i den anden hånd og beslutter sig for at forlade Karl til fordel for en flamboyant, svensk kunstmaler.
I modsætning til Karl kan han få hende til at le, og Eva kan ikke tilgive Karl, at han har samarbejdet med nazisterne under krigen.
Her er hun på linje med modstandsbevægelsen, der kræver, at hoveder skal rulle i det forestående retsopgør. Karl er derfor blevet overtalt til at flytte / flygte til Sverige, i håb om at han kan gå under radaren. Den øvelse lykkes ikke.
Sønnen Aksel (Max Reuther) og hans kommunistiske kammerater fra modstandskampen oplever en voksende frustration over den politiske og samfundsmæssige udvikling.
Deres visioner om et nyt og bedre samfund falder langsomt fra hinanden, og forhastede sabotør-beslutninger taget under krigen kaster lange skygger ind over nutiden.
Hvordan vil det gå ikke bare Karl, Eva og Aksel, men også Aksels søskende, Valdemar, Helene og Knuds enke, Britta?
Vurdering
Jeg tror ikke, at Anders Refn kan lave en dårlig film, og netop på den baggrund bliver barren sat højt. Det kan således ikke blive til mere end tre stjerner, hvilket først og fremmest hænger sammen med manus.
Manuskriptet tangerer for ofte det utroværdige med fx en Karl, der bliver for idealiseret, og en Eva, der i nogle scener nærmer sig karikaturen. I det hele taget er der en tendens til at gøre både hoved- og bipersoner for sort-hvide.
Det kan selv fabelagtige skuespillere som Jesper Christensen, Bodil Jørgensen og Mads Reuther ikke rigtigt gøre noget ved.
Til gengæld holder niveauet, hvad angår umagen med at genskabe tidstypiske detaljer ved bygninger, biler, boligindretning, musik, klædedragt m.m.
I min anmeldelse af førstedelen skrev jeg følgende:
”De forbandede år” er en fantastisk god film. Plottet er, indrømmet, MEGET konstrueret, men det er dét for at skildre de mange facetter i holdninger, valg og dilemmaer, som den enkelte uanset alder bliver konfronteret med. Hvor nemt det er at bryste sig med idealer og pletfri moral, når man ikke har noget ansvar. Hvor svært det er at træffe de rigtige beslutninger, når der er umiddelbart ulykkelige bivirkninger for de mennesker, man gerne vil værne om.” (citat slut).
De ord holder til fulde, og Anders Refn skal fortsat have stor tak for at have bundet an med at sætte spørgsmålstegn ved de mange myter og løgne omkring besættelsestiden og dermed nuancere og afbalancere den officielle historieskrivning.
***
Handlingsreferater af de to første film i trilogien er at finde i anmeldelsen af Del to (2022). En repetition af persongalleriet inden del 3 kan være en fordel.
—————————————————————————————-
Længde: 2 timer og 19 minutter
- Medvirkende: Jesper Christensen, Bodil Jørgensen, Max Reuther, Birthe Neumann m.fl.
- Manus: Anders Refn og Jesper Christensen
- Instruktør: Anders Refn
- Trailer: DE FORBANDEDE ÅR: FREDENS PRIS
- Premieredato: Torsdag d. 19. marts