Fyns Politi efterlyser 20-årig mand i forbindelse med narkokriminalitet.
Ayuub Nour Ali Hassan er netop nu internationalt efterlyst, da Fyns Politi mistænker ham for at være den tredje gerningsperson i en større sag om narkokriminalitet.
Den 5. marts fortalte Fyns Politi i en pressemeddelelse om en sag, hvor to mænd var blevet anholdt og fremstillet i grundlovsforhør sigtet for både handel med narko og våbenbesiddelse.
Ayuub Nour Ali Hassan er den tredje person, som Fyns Politi mistænker i sagen.
Hvis nogen har kendskab til, hvor den 20-årige opholder sig, hører Fyns Politi gerne om dette på telefon 114.

