Likvideringen af ayatollah Ali Khamenei vil indskrive sig i de annaler over Mossads gerninger, som Israels fjender frygter og fordømmer. Og aftvinger uundgåeligt – på tværs af ideologiske synspunkter – også teknisk og professionel beundring, skriver Børsen.
”Likvideringen af den 86-årige ayatollah Ali Khamenei er tæt på at være i samme vægtklasse som da Mossad i september 2024 dræbte dusinvis af militante ledere i Hizbollah og sårede tusinder andre, da man simultant sprængte de personsøgere, som medlemmer af terrorbevægelsen havde anvendt i årevis.
Israelske efterretningskilder siger, at man i årevis har fulgt udviklingen i Teheran så tæt, at man kender byen lige så godt som det hjemlige Jerusalem eller Tel Aviv. Tilsvarende havde man i samarbejde med amerikanske CIA så godt styr på de øverste ledere i Revolutionsgarden, i regeringen, i militæret og ikke mindst blandt de bestemmende ayatollaher, at de i princippet ‘kunne tages ud’, når man bestemte sig for det. I Israel er det dagligdag at forberede elimineringer af udvalgte topfolk. Så sent som i 12-dageskrigen i juni sidste år dræbte man over et dusin af Irans fremmeste atomforskere og højtstående militærfolk inden for ganske få minutter. Planerne var lagt for længst.
Forarbejdet til likvideringen og de efterfølgende bombardementer var gjort. Godt og grundigt. Mossad havde i tæt samarbejde med CIA hacket alle trafikkameraer i hovedstaden. Inklusive det kamera, der var det mest værdifulde, fordi det var opstillet der, hvor de personlige livvagter, der passede på Irans øverste ledelse, parkerede deres biler, inden de gik på arbejde. Irans øverste leder og hans færden havde Mossad og CIA angiveligt fuldstændig styr på. Likvideringen af Khamenei kulminationen på et årelangt arbejde med at indsamle flest muligt oplysninger om ayatollahens vaner, hans færden, hans familie – informationer, der kunne sammenstykke et troværdigt billede af, hvor han ville være hvornår.
Sammen med de agenter, Mossad har rekrutteret blandt iranere i Teheran, bistod Unit 8200 – en specialiseret del af efterretningstjenesten, der arbejder med dataindsamling, og som med stor nøjagtighed kan oplyse, hvor potentielle mål befinder sig på et givent tidspunkt. Israel besad samtidig et komplet sæt data for, hvem de selvsamme livvagter normalt beskyttede, hvornår de var på vagt. Dertil havde agenterne også omfattede viden om vagternes daglige ruter via de hackede trafikkameraer. Grundlaget for et angreb var på plads. Kun tidspunktet for eksekveringen manglede.
I Teheran havde man ej heller forestillet sig et angreb en lørdag morgen. Derfor samlede man den militære og civile top. Muligheden for kappe så mange hoveder i toppen på én gang var for god til at lade gå fra sig. Derfor slog man til. Med angiveligt 30 præcisionsmissiler ramte de israelske jagere bygningerne. Krigen begyndte”.