USA’s angreb på Iran blev foretaget i fuld overensstemmelse med USA’s Nationale Sikkerhedsstrategi og efter, at alle diplomatiske muligheder var udtømte. Angrebet blev foretaget mod et terrorregime med kendt nukleart materiale, et voksende missilarsenal og klart tilkendegivne intentioner om at true USA’s nationale sikkerhed og udradere staten Israel.
USA’s mål med krigen er overordnet at destruere det iranske atomprogram, forhindre landet i at udvikle langtrækkende missiler, der kan nå USA, og skabe betingelserne for et evt. regimeskifte i Iran. Det operationelle fokus er på at uskadeliggøre iranske missilaffyringsrampe, atomfaciliteter og olieanlæg.
Den dræbte ayatollahs søn, Mojtaba Khamenei, er valgt til Irans nye leder. Han er 56 år og betragtes som en hardliner. Israel har meldt ud, at enhver ny iransk leder vil være et “mål for eliminering”, mens Donald Trump har gjort klart, at Khameneis søn er uacceptabel for ham som leder af Iran.
USA og Israel har opnået totalt luftherredømme over Iran. Ca. 75 pct. af Irans mobile missilaffyringsramper er sat ud af spillet, hvilket kraftigt har reduceret Teherans evne til at gennemføre store missilangreb. Antallet af ballistiske missilaffyringer og droneaffyringer er faldet med hhv. 90 pct. og 86 pct.
Som modsvar til amerikanske og israelske angreb har Iran sendt hundredvis af droner og missiler mod amerikanske militærbaser, civile lufthavne samt olie- og gasfaciliteter på den arabiske halvø. Holdningen i Golflandene er derfor ikke overraskende, at USA og Israel bør føre krigen mod Iran til en succesfuld afslutning.
Israel er i gang med at angribe den militante Hizbollah-bevægelses militære infrastruktur i det sydlige Libanon.
Trump har åbnet for, at USA kan indsætte landtropper i Iran med henblik på at ødelægge landets lager af beriget uran i atomanlægget ved Isfahan syd for Teheran. Alternativt kunne der blive tale om at indsætte landtropper på olie-øen Kharg.
Hverken Rusland eller Kina blander sig aktivt i konflikten, dog leverer Rusland angiveligt efterretningsoplysninger og droner til Iran. Kina, som er stor importør af iransk olie, er ikke glad for, at Iran har lukket Hormuzstrædet, en af verdens vigtigste olieruter, hvor op mod en tredjedel af verdens olietransport sejler igennem hvert år.
USA får støtte fra sine vestlige allierede. Frankrig har således sendt omkring et dusin flådefartøjer samt kampfly til Mellemøsten. Italien og Spanien deltager i en flådeoperation, der skal beskytte Cypern. P.t. er det uklart, om Storbritannien vil sende et af sine hangarskibe, HMS Prince of Wales, til Mellemøsten.
I løbet af de nu 15 dage, krigen har stået på, er der mange modstridende meldinger om, hvorvidt Hormuzstrædet er lukket eller ej, hvilket skaber enorm usikkerhed på råstofmarkedet, med meget svingende oliepriser. Iran har meddelt, at landet ikke vil tillade olietankere at sejle gennem Hormuzstrædet, før angrebene fra Israel og USA stopper. USA arbejder på at ødelægge Irans forsøg på at lukke Hormuzstrædet med miner og har bl.a. ødelagt 16 iranske mineudlægningsfartøjer. Ifølge Trump vil flere lande, herunder Kina, Frankrig, Japan, Sydkorea og Storbritannien, sende krigsskibe at sikre åben og sikker passage gennem strædet.
USA har udslettet alle militære mål på Irans vigtige olie-ø Kharg, der ligger dybt inde i Golfen nær det iranske fastland. 90 pct. af den iranske olie udskibes fra Kharg,
Trump siger, at Iran er klar til at indgå en aftale for at bringe krigen til ophør, men det afviser han, fordi han ønsker bedre betingelser.
Iran har udpeget adskillige amerikanske techvirksomheder med kontorer i Mellemøsten, herunder Google, Microsoft, Palantir, IBM, Nvidia og Oracle, såvel som banker og andre finansielle virksomheder som mulige mål i krigen.
De Trump-fjendtlige amerikanske medier spreder falske nyheder om, at Pentagon og Det Nationale Sikkerhedsråd undervurderede i høj grad Irans vilje til at lukke Hormuzstrædet som reaktion på amerikanske militærangreb, da de planlagde den igangværende operation.
De stærkt antiamerikanske danske medier kan ikke skjule deres sympati for det iranske regime. I Berlingske godter den tidligere analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Jacob Kaarsbo, sig således over hver succesfuld iransk angreb på amerikanske og israelske mål. Og han kan ikke skjule sin beundring for Irans krigskunst.
André Rossmann