Danskerne vil ikke have deres land ødelagt af kriminelle udlændinge. Det afspejler sig i den stærke folkelige tilslutning til en stram og kontant udlændingepolitik. Fredelige danskere bliver flinthårde danskere, når de oplever, at den stramme udlændingepolitik trues. Den folkelige opbakning til en sådan linje er massiv. Det har vist sig i en række eksempler, og nu bliver det eftertrykkeligt bekræftet i en ny meningsmåling.
Her siger hele to ud af tre danskere, at de vil have kriminelle udlændinge udvist, også selv om det strider mod internationale konventioner. Den nye måling er lavet af analysebureauet Norstat for Kristeligt Dagblad.
Norstat har spurgt 1015 repræsentativt udvalgte danskere, om de er enige eller uenige i, at Danmark skal kunne udvise kriminelle udlændinge, selvom det strider imod internationale konventioner.
Blandt de adspurgte er 67 procent enige i dette udsagn. 24 procent erklærer sig uenige, mens ni procent har svaret “ved ikke”.
De fleste politikere er i dag nok indstillet på at udfordre konventionerne.
Men målingen viser, at et flertal af befolkningen er villige til at gå endnu mere kontant til værks end de fleste politikere.
Udvisning af kriminelle udlændinge med en dom på et års fængsel eller derover
For nylig lancerede regeringen en udvisningsreform.
Regeringen tilkendegav, at den vil skærpe udvisningsreglerne for kriminelle udlændinge.
Fremover skal kriminelle udlændinge, der idømmes mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet, såsom grov vold eller voldtægt, kunne udvises.
Socialdemokratiet har også forslaget med i sit udlændingepolitiske udspil, der blev lanceret tirsdag.
De kriminelle udlændinge skal kunne udvises, selv om de har boet mange år i Danmark og har familie i landet.
Det kan stride mod Menneskerettighedskonventionen. Især artikel 8 om retten til et familieliv.
Hvis udviste kriminelle klager til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol over dette, kan de tænkes at få medhold
Men regeringen og Socialdemokratiet tvivler på, at dette vil ske. Danmark har nemlig sammen med hele 27 andre europæiske lande lagt pres på domstolen for at få skærpet dens kurs.
Det har de gjort, fordi de mener, at Domstolen de senere år har tolket Konventionen alt for lempeligt. Den skal anlægge en mere restriktiv tolkning af blandt andet artikel 8, mener de 27 lande.
Men hvis domstolen alligevel underkender en dansk domstols udvisning af en kriminel udlænding, så vil regeringen og Socialdemokratiet rette sig efter det.
Gør Danmark ikke det, det være et brud på konventionen. Men ønsket om et opgør med konventionen, som den praktiseres i dag vil lægge et fortsat pres på politikerne.
Indtil videre siger kun Dansk Folkeparti helt direkte sagt, at man er parat til at bryde konventionerne, hvis det er nødvendigt for at komme igennem med danske love og regler. Flere partier er indstillet på at udfordrer konventionerne, men de vil ikke bryde dem.
Men det er et flertal i befolkningen altså parat til. Det understreger, hvor stærkt det folkelige ønske om ændring i forhold til konventionerne er.
Udvisning af kriminelle der nægter at rejse eller er på tålt ophold
Dertil kommer den gruppe af kriminelle udlændinge, der fortsat er i Danmark, selv om de er dømt til udvisning.
Siden 2017 har 11.824 kriminelle udlændinge fået en udvisningsdom, viser en aktindsigt fra Rigsadvokaten. Heraf har 1461 personer fået mere end én udvisningsdom – og altså ikke rejst ud af Danmark efter første udvisningsdom. Én person er endda blevet dømt til udvisning 13 gange, viser aktindsigten fra Rigsadvokaten. (Kristeligt-Dagblad)
Forklaringen er, at der er lande, som Danmark ikke tvangsudsender borgere til. Det kan være tilfældet, hvis der er krig i hjemlandet, eller de udviste er truede på livet eller risikerer tortur i hjemlandet. Hvis de bliver udvisningsdømt for kriminalitet, bliver de placeret på et udrejsecenter og opholder sig her i Danmark på såkaldt tålt ophold.
“Hvis man er på tålt ophold, fordi man kan påberåbe sig folkeretten eller andre regler for at undgå at blive smidt ud, kan man jo i princippet få uendeligt mange udvisningsdomme uden konsekvens,” siger Frederik Waage.
Konventionerne er en central del af Folkeretten.
Og dem er et flertal af befolkningen altså parate til at bryde med, hvis det er nødvendigt for at slippe af med de kriminelle udlæmdinge.
Befolkningen vil gå længere end de fleste politikere
For befolkningen er det vigtigere at værne om det danske samfunds kvaliteter med blandt andet lav kriminalitet.
Det afspejler, hvor afgørende de store kvaliteter, som præger det danske samfund, er for danskerne. Et samfund, som lægger vægt på anstændighed, gensidig hensyntagen og modstand mod vold og kriminalitet.
Langt de fleste danskere lægger stor vægt på at værne om disse kvaliteter. Og de færreste danskere vil acceptere. at de skal underlægge sig love og regler, som er ødelæggende for den sammenhængskraft og de stærke fælles grundværdier, som præger vores samfund. Slet ikke, hvis de kommer fra en international domstol.
Alligevel åbner dansk lovgivning i dag en ladeport for, at kriminelle og andre destruktive kræfter kan få lov til at udfolde sig i vores samfund. Det sker med henvisning til, at vi er forpligtede til at give retsbeskyttelse til sådanne kriminelle udlændinge.
Men det er ikke en naturlov, at vi skal indrette vores samfund på en måde, der giver et betydeligt spillerum til kriminelle udlændinge, som terroriserer deres omgivelser. Spillerum til kræfter, som vil udnytte, at vi har et frit og åbent samfund, hvor man udskammer folk, der ønsker at slå hårdere ned på dem, der udnytter friheden til destruktive formål.
Midt i vores gode samfund. Men de kan ikke tvinges til at forlade Danmark via en tvangsudsendelse. Det må man ikke ifølge gældende konventioner. I stedet bliver de sendt til steder som Kærshovedgård, hvor de terroriserer deres omgivelser, mens de lever på det danske samfunds regning.
Danskerne bærer således på en byrde, som vi aldeles ikke har bedt om. Men vi har indrettet vores samfund på en måde, så hensynet til sådanne befolkningsgruppers menneskerettigheder indebærer store problemer for mange mennesker, som ønsker at leve et anstændigt liv.