Danmarks elnet kan ikke følge med efterspørgslen – 24NYT

Danmarks elnet kan ikke følge med efterspørgslen – 24NYT


Udbygningen af elnettet kan ikke følge med efterspørgslen. Derfor har Energinet valgt at sætte pause på at underskrive nye nettilslutningsaftaler, skriver Børsen.

”Antallet af igangværende elanlægsprojekter er tredoblet. Energinet kan ikke komme fuldt på omgangshøjde under de nuværende rammer og reguleringer, uanset hvor effektivt og hurtigt man bygger. Talrige analyser har i nogle år vist, at elforbruget i Danmark kommer til at stige massivt. Men ingen havde forudset den efterspørgsel, der er opstået fra nye store elforbrugere alene det seneste år.

Den samlede efterspørgsel efter tilslutning af nyt elforbrug, som Energinet har kendskab til, vil svare til omtrent en 8-dobling af Danmarks maksimale strømforbrug. I dag er Danmarks spidsbelastning ca. 7 GW. Realiseres det nye forbrug, vil det stige til omkring 60 GW om 5-10 år. Når størrelserne bliver så store, er det slut med den tid, hvor man kunne tilslutte hvad som helst, hvor som helst og når som helst til elnettet. Efterspørgslen er vokset langt hurtigere, end elnettet realistisk kan følge med. Energinet har derfor sat pause på at underskrive nye nettilslutningsaftaler”.





Source link