Præsidenten lader forstå, at angrebet på det iranske mullahstyre efter blot 12 dages amerikansk-israelske indsats er så fremskredet, at der snart ikke er flere militære mål at ramme. Hvilket unægteligt må få mange til at spørge, hvorfor han så fortsætter krigen i stedet for at trække militæret hjem og fejre sejren.
Det er muligt, at Trump har en for offentligheden ukendt plan med sine udtalelser. Af de daglige bulletiner kan alle imidlertid udlede, at der stadig er masser af mål, som USA og Israel endnu ikke har uskadeliggjort. Det fremgår alene af det faktum, at Hormuz-strædet fortsat er lukket, og at Irans onde regime stadig er i stand til at ramme skibe, der prøver at forcere dette vigtige farvand.
Som den republikanske senator, Lindsey Graham, i går bemærkede, er det uforståeligt, at USA ikke som sit første mål satte ind på at sikre sejladsen gennem et stræde, hvorigennem 20 pct. af verdens olie bliver fragtet.
Og hvis Washington og Jerusalem ikke tror, det er muligt, ville de være bedre tjent med at sige sandheden i stedet for at slå om sig med krigeriske erklæringer. Når der er krig, lyver alle deltagere, men før eller siden kommer kendsgerningerne frem.
Det bliver i stigende grad klart, hvad mullahernes strategi går ud på, nemlig at føre økonomisk krig beregnet på at tvinge verdensmarkedets oliepriser så meget i vejret, at amerikanske forbrugere vender ryggen til Donald Trump. Det er foreløbigt ikke sket, men præsidenten har ikke lang tid til at bringe olieprisen ned.
Teherans økonomiske krigsførelse kan også forklare det mysterium, at mullaherne er begyndt at bombe olieinstallationerne i de omkringliggende arabiske lande så som Bahrain, Saudi-Arabien, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater. Hensigten er den samme, nemlig at tvinge USA til at indstille krigen.
Amerikanerne og israelerne har bombet store dele af det iranske militær og undertrykkelsesapparat sønder og sammen, men hvis blot det islamiske styre kan overleve angrebene, vil det betragte det som en sejr – og det uanset hvor betydelige ødelæggelserne er.
Mullaherne er kun interesserede i én ting, som de har været i 47 år, nemlig at beholde en platform, hvorfra de kan plage resten af verden, indtil Allahs ideologi hersker overalt. Og hvis
Den Islamiske Republik ikke bliver rykket op ved roden, vil den regenerere og videreføre sin gamle politik med fornyede kræfter.
I øjeblikket er det svært at se, hvordan USA og Israel skal kunne nå deres krigsmål uden indsættelse af landtropper – i det mindste specialstyrker.