Den Korte Avis | S-minister sagde, han ville stoppe kønsopdelt svømning – men det blæser flere kommuner på og tillader fortsat kønsopdelt svømning

For to år siden bekendtgjorde den socialdemokratiske udlændingeminister Kaare Dybvad Bek, at det skulle være slut med kønsopdelt svømning.

 

Han skrev et brev til 12 kommuner, der tillod kønsopdelt svømning, og opfordrede dem til at stoppe. Han mente ikke, at det var nødvendigt at lovgive.

 

Men mange kommuner var tilsyneladende ligeglade med ministerens opfordring.

 

Mindst seks kommuner har fortsat kønsopdelt svømning. Det fremgår af en rundspørge, som Jyllands-Posten har gennemført.

 

Kønsopdelt svømning er tilladt af hensyn til muslimske piger og kvinder, der kun vil gå i svømmehal, hvis der ikke er mænd til stede. De er rettroende muslimer der følger Koranens kvindesyn – eller deres fædre og mænd kræver, at de gør det, og ikke viser hud og hår for fremmede mænd.

 

Når man tillader kønsopdelt svømning accepterer man i realiteten dette undertrykende kvindesyn og fremme islamisering af det danske samfund.

 

Det var det Dybvad Bek ville stoppe med sit brev for to år siden.

 

I brevet til de tolv kommuner, som tillader at deres svømmehaller bliver brugt til kønsopdeling, skrev udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) blandet andet:

 

“Det offentlige rum bør ikke indrettes efter forældede mellemøstlige normer, som strider mod enhver nutidig forståelse af ligestilling i et moderne samfund som det danske.” (Den Korte Avis)

 

Islamiske regler skal ikke trækkes ned over anlæg i Danmark

Ifølge ministeren forsøger nogle borgmestre at få det til at fremstå, som om kønsopdelt svømning blot handler om drengehold og pigehold.

 

”Men det drejer sig om, at man har eksempelvis pigehold, og mens pigerne svømmer, må hverken en mandlig træner eller varmemester, ikke engang en far, opholde sig i rummet,” sagde Dybvad Bek dengang til Berlingske og fortsatte:

 

”Det er islamiske regler, som trækkes ned over nogle af de dyreste anlæg i Danmark.”

 

Seks kommuner er fortsat med kønsopdelt svømning

Nu har Jyllands-Posten spurgt de 12 kommuner om kønsopdelt svømning fortsat praktiseres.

 

Det gør det mindst seks steder i landet, skriver avisen:

 

Alle kommunerne oplyser, at de enten har oplyst foreningerne om den nye bekendtgørelse eller har foretaget en juridisk vurdering af, at den kønsopdelte svømning følger reglerne.

 

I tre kommuner er den kønsopdelte svømning stoppet.

 

Københavns Kommune har kun tal frem til august sidste år – altså før de nye regler trådte i kraft.

 

Randers og Aalborg Kommune har ikke svaret på spørgsmålene fra Jyllands-Posten.

 

Ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) kalder det »hamrende uacceptabelt«, at der stadig er kønsopdelt svømning mange steder.

 

Han er klar på at skærpe reglerne yderligere.

 

»Det her er meget meget sørgeligt og helt uacceptabelt. For det er et misforstået hensyn til kvinder,« siger han til Jyllands-Posten.

 

Reaktionerne på Dybvad Beks brev viste allerede dengang, at en opfordring ikke er nok. Det er nødvendigt at lovgive.

 

Den radikale rådmand Azad Ahmad: Et forbud er udansk

 

En af dem, der kritiserede Dybvad Beks opfordring var den radikale rådmand i Aarhus Kommune, Rabih Azad-Ahmad.

 

”Det er ikke bare et tosset og populistisk forslag. Det er i mine øjne også direkte udansk og udemokratisk,” sagde Rabih Azad-Ahmad, til DR.

 

Kaare Dybvad Bek gav ham igen med følgende bemærkning:

 

”At Rabih Azad-Ahmad vil hive sine egne religiøse normer ned over Aarhus Kommunes svømmehaller, er langt ude.”

 

Men det var man tilsyneladende ligeglade med i Aarhus, hvor den kønsopdelte svømning er fortsat.

 

Også fra den radikale borgmester på Københavns Rådhus og fra den konservative borgmester i Kolding lød der dengang afvisende toner.

 

Således fastslog den radikale Mia Nyegaard, som er kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, i en Kommentar til DR, at:

 

”Både Kaare og resten af regeringen og Christiansborg i det hele taget skal huske, at det er et kommunalt anliggende, og hvis de mener det så stærkt, så må de jo fremsætte et lovforslag, og så må vi tage det derfra.”

 

”Indtil da, så er det kommunerne, der bestemmer,” fastslog hun.

 

Nu må man så bare vente til efter folketingsvalget med at se, hvad der er flertal for i det ny Folketing.