Den såkaldte mindehøjtidelighed over Khameini’s død var intet andet end en magtdemonstration.
Det samme som vi så ved juletid, da der var koranoplæsning på Københavns Rådhusplads lige ved siden af den kristne juls juletræ.
Det samme, som vi ser, når islamisterne lægger sig på deres bedetæpper på Rådhuspladsen eller foran Christiansborg.
De bruger ikke moskeerne, som velvillige danske politikere har givet tilladelse til opførelse af, når de offentligt vil vise den magt, de har opnået.
Disse magtdemonstrationer er en provokation rettet mod alle dem, der ikke følger islam.
Hvorfor giver myndighederne i kommunerne tilladelse til disse magtdemonstrationer i byerne? Eller hvorfor stopper regeringen ikke kommunernes selvbestemmelse, når denne kammer over, men blot vasker hænder og erklærer sig magtesløse?
Det kan forklares med islamogauchisme, som ”anvendes om den uhellige alliance, der er opstået mellem fundamentalistiske muslimer, der bruger demokratiet til at islamisere samfundet, og venstreorienterede politikere, der fører islamvenlig politik med sekulære begrundelser.” (Se link til Eva Gregersens kronik nedenfor).
Islamogauchisme
En nylig podcast fra Islamisk Trossamfund forklarer det muslimske bidrag til den dynamik, vi kender som islamogauchisme”, skriver Eva Gregersen i Berlingske (bag betalingsmur).
”Herhjemme hersker der imidlertid fortsat stor uvidenhed om den islamiske del af islamogauchismen. Det gælder ikke mindst blandt Danmarks venstreintellektuelle, der ellers burde være med til at påtale deres egne politikeres svigt.
Vi har en teokratisk bevægelse i Danmark, der år for år tager til i styrke, og som forstår at manipulere det liberale demokrati. Det bør få alle alarmklokker til at ringe – også på venstrefløjen.
Den udbredte forestilling om, at hvis bare muslimer stemmer, må de nødvendigvis være demokratisk sindede, er forkert.
En konstruktiv debat om islamogauchismen forudsætter, at borgerne har et grundlæggende kendskab til begge grupper og deres bevæggrunde.”
Det er der næppe mange, der har. Heller ikke venstrefløjen, der som pligtlæsning burde læse Florence Bergeaud-Blackler: ”Broderismen – Sådan undergraver islamister det vestlige samfund” (*). Måske ville venstrefløjen så langsomt begynde at fatte, hvordan de og deres politikere har svigtet Danmark og dets værdier.
Venstrefløjen hjælper den islamiske indflydelse på vores land
Ingen har som venstrefløjen hjulpet til islamismens fremgang i Danmark.
Deres medlemmer deltager i muslimske begivenheder og hævder, at de ikke på forhånd havde kendskab til de mennesker, der har inviteret dem. Man kan af venlighed mene, at de ikke kender til at søge oplysninger via google. Eller lidt mindre venligt, beskylde dem for at lyve. Se DKA.
I Kontrast skriver lektor, cand.jur. et mag. Helle Birk, at ”den yderste venstrefløj har indgået en alliance med islam qua deres mange muslimske vælgere og støtter.
Enhedslistens for tiden meget omtalte grå eminence, Kasem Said Ahmad, har åbent bekendt sig til sharialov, herunder stening af utro kvinder, ligesom det iranske regime.”
Radikale Venstre har valgt at opstille Rabih Azad-Ahmad til Folketinget. Rabih er tidligere rådmand i Århus, hvor han bl.a. har nydt godt af at være den kandidat, som Fredens Moské har anbefalet til sin menighed.
Se cand.comm. Christian Marcussens opslag på Facebook om Azad-Ahmad og De Radikale:
”De ”føler sig nu “betrygget” i, at han tager afstand fra Hamas.”
Det er næppe tilfældet, hvilket partiet ville vide, hvis man havde læst hans sidste opslag på Facebook.
Marcussen skriver videre: ”Med Rabihs rabiate forbindelser og historik burde denne afstandstagen være cirka lige så betryggende som en hvidhaj, der tager afstand fra kød.”
Man behøver ikke at have læst Florence Bergeaud-Blacklers 443-siders værk for at vide, at venstrefløjen er fødselshjælpere til islamismens fremgang. Men de fleste kan nok huske Frederik Vads (S) tale i Folketinget om den tredje vej og infiltrationen i landets institutioner. Den tale vakte voldsom furore.
Men vi kan jo se dem. Deres fysiske fremtoning er overalt. Flere og flere kvinder indhyller sig, flere og flere mænd får et stort imamskæg, og de gør netop dét, Bergeaud-Blackler beskriver i sin bog, de infiltrerer.
De er i offentlige stillinger, hvilket vil sige, at vi ikke kan vælge dem fra, når vi har brug for politi, sygeplejersker, læger, skattevæsenet, Borgerservice m.v.
Alt imens venstrefløjen priser alle de ”varme hænder”, kommer disse ikke sjældent med hadefulde udtalelser mod danskerne. Se DKA.
Deltog iranere i demonstrationen?
Søndag aften var B.T.’s samfundsredaktør, Claes Theilgaard, taget til ydre Nørrebro ”for at dække en mindehøjtidelighed for den afdøde ayatollah Khamenei og civile ofre for de amerikanske-israelske angreb på Iran.”
Som sædvanligt, når muslimer samles, var der stor hurlumhej. Se Berlingske på X.
Forsamlingen, der bestod af et par hundrede personer, græd højlydt og sang arabiske sange. Det iranske flag og billeder af Khamenei blev holdt i luften. Koranen blev også reciteret, blandet med både danske og arabiske taler, rapporterer B.T. Se DKA.
Men var der iranere blandt magtdemonstrationen? Det kan ikke afvises, men råbene fra demonstranterne var på arabisk. Det kunne journalisten Kasper Fast, der var til stede på Nørrebros røde plads, bevidne. Se Berlingske – bag betalingsmur.
Men antydningen af, at iranere skulle have deltaget i denne magtdemonstration, fik meget vrede iranske kvinder til at protestere på nettet. ”Vi er iranere”, ”Vi er persere, ikke arabere”, ”Vi er ikke islam, vi er Zoroastrere” (persernes religion, før islam fik i 700-tallet fik overtaget).
En vred kvinde skrev: ”IKKE iraner!!!!! Vil I ikke godt informere jer inden I skriver det her og giver forkert oplysning.
Iranerne jublede og festede over hans død. Vi har ønsket det i 47 år.
Det er muslimerne som sørger den morders død.”
En venstreradikal damsel i distress
Ovennævnte debattør, Eva Gregersen, har under overskriften ”Samira Nawas islamvenlige politik er undergravende for det liberale demokrati” i Berlingske 23/8 et kritisk indlæg om ”Det Radikale Venstres næstformand, Samira Nawa, der udadtil ”fremstår som en sekulær solstrålehistorie”, men som i sit politiske virke undergraver de selvsamme sekulære værdier, hun foregiver at hylde, ved f.eks. at arbejde for mere muslimsk indvandring og promovere normalisering af muslimske tørklæder – ligesom hun insisterer på at italesætte den muslimske indvandring som en stor succes.”
Det påkaldte mandlige partimedlemmers ridderlighed. De Radikales formand, Martin Lidegaard, var ”bestyrtet” og kaldte Gregersens indlæg for smuds.
Som alle ved eller burde burde vide, tilhører de Radikale i egen indbildning de fremmeste blandt mennesker. Sprogbruget herunder viser, hvad det indebærer:
De Radikales hovedbestyrelsesmedlem, Rune Christiansen, går, også på Facebook, i brechen for Nawa med denne svada: ” …, så er man – HØRER DU EFTER EVA GREGERSEN? – Et usselt, væmmeligt, foragteligt og afskyeligt lille racistisk kældermenneske!
Og JA den slags brunskjorter er der tilsyneladende en del af i Danmark i disse tider. Men det gør dem ikke mindre frastødende og ulækre.
Fy for pokker!”
Læs indlægget ”Maskefald” i sin helhed i Trykkefrihedsselskabets nyhedsbrev den 3.9.2025. Her slutter Aia Fog af med, ”hvad der sker, når man aldrig er blevet udfordret, men altid blevet bekræftet: at ens selvindbildte godhed kun er et tyndt lag fernis over primitive instinkter.”
Samira Nawa agerer nøjagtig som det, Florence Bergeaud-Blackler kalder islamogauchisme, som ”anvendes om den uhellige alliance, der er opstået mellem fundamentalistiske muslimer, der bruger demokratiet til at islamisere samfundet, og venstreorienterede politikere, der fører islamvenlig politik med sekulære begrundelser.”
En enmandshær mod islamismen
Eva Gregersen er på sin Facebook blevet kaldt en enmandshær i sin kamp mod islamismen i Danmark. Hun skriver bl.a. (scroll ned til 8. marts):
”Islam er upopulær hos størstedelen af befolkningen, så der er behov for at stille skarpt på, hvorfor politikerne ikke i tilstrækkelig grad imødekommer efterspørgslen efter en hårdere kurs.
En overset forklaring er, at muslimer udøver en politisk indflydelse, der rækker langt ud over, hvad deres antal berettiger til.
I min klumme i Berlingske denne weekend beskriver jeg et muslimsk vælgersegment, der primært er optaget af at fremme islamiseringen af Danmark, men som ikke organiserer sig i et islamisk parti.
I stedet søges indflydelsen gennem eksisterende partier. Derved opstår der en skillelinje mellem de islamvenlige partier i Folketinget, der forsøger at appellere til det muslimske vælgersegment, og de partier, der ikke gør.
Hvis islams fremmarch skal bremses, må de partier, der står på den rigtige side af skillelinjen, prioritere at samarbejde om at sætte en hårdere kurs efter næste folketingsvalg. Alt andet vil være uansvarligt.”
Det er også uansvarligt, hvis de islamiske offentlige demonstrationer ikke stoppes. Både når det gælder om at promovere islamisk magt og at hylde en af de mest ondartede og morderiske ledere i verden.
(*) Florence Bergeaud-Blackler: ”Broderismen – Sådan undergraver islamister det vestlige samfund”. 443 sider. Forlaget Presto. Pris 299,95 kr.