FIRE MÅNEDERS FÆNGSEL FOR BEDRAGERI
En 37-årig mand fra Vallensbæk blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør i retten efter at være anholdt tirsdag klokken 13.49.
Den 37-årige havde i fem tilfælde udgivet sig for at være “bankmand”, og fortalt ældre borgere, at deres konti var hacket.
På den måde lykkedes det ham at få udlevet værdier i form af smykker og kontanter samt betalingskort, der bagefter blev brugt til kontanthævninger.
Det er gået ud over en kvinde i Stege, to kvinder i Næstved og to kvinder i Søllested.
Den 37-årige blev anholdt på baggrund af vidneforklaringer umiddelbart efter to anmeldelser fra borgere i Søllested, som havde været udsat for svindel tirsdag eftermiddag.
Retten idømte den 37-årige fire måneders ubetinget fængsel.

