Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab på Københavns Universitet og valgforsker mmener, at det er udlændingedebatten, der kommer Dansk Folkeparti til gode.

»Det er en kampplads, hvor der kan hentes stemmer,« siger valgforskeren til Berlingske.

 

Han peger eksempelvis på valgkampens første partilederrunde.

Her tog Morten Messerschmidt et billede frem af en somalisk mand, der slap for udvisning på trods af at have voldtaget en lille pige.

»Han tager udlændingedebatten og gør den konkret,« siger Kasper Møller Hansen.

 

Han mener, at Dansk Folkeparti kan komme til at hente flere stemmer fra især Socialdemokratiet på den stramme udlændingepolitik:

»Mette Frederiksen taler også meget om kriminelle udlændinge, men Morten Messerschmidt er modsat hende ikke begrænset af internationale konventioner eller internationalt samarbejde. Han siger bare det, Dansk Folkeparti står for.« (Berlingske)