Af Lone Nørgaard.
Louise Perrys bog, der er et opgør med den seksuelle revolution påbegyndt i 1960’erne, foreligger nu på dansk.
Louise Perry: OPGØRET MED DEN SEKSUELLE REVOLUTION. En ny guide til sex i det 21. århundrede. Forord af Eva Selsing. Oversat fra engelsk af Eva Selsing. Hæftet med flapper. Ellekærs Forlag. 260. sider. Vejl. pris 295 kr. Udkommet d. 26. februar 2026.
**** fire stjerner ud af seks
————————————————————————————————————————-
Louise Perry (jf. Faktaboks) udgav i 2022 debatbogen ”The Case Against the Sexual Revolution. A New Guide to Sex in the 21st Century”.
Her fire år senere er værket blevet oversat til dansk og udkommet på Ellekærs Forlag, et forlag der fortsat holder den ikke-kommercielle fane højt.
Perrys tese er, at kvinders seksuelle frigørelse – som følge af ikke mindst P-pillen og fri abort – har vist sig ikke reelt at være frigørelse. Der er tale om en fejlagtig fremstilling af de faktiske forhold, da frigørelsen har vist sig mere skadelig end positiv.
Den tjener mandlige og ikke kvindelige interesser, eftersom den moderne løsning er at opmuntre kvinder til at agere som mænd og dermed imødekomme den mandlige efterspørgsel på uforpligtende sex.
Således er den vigtigste pointe i fremstillingen, at det er forkert at betragte den seksuelle revolutions epoke fra 1960’erne og frem til i dag som et fremskridt. Omkostningerne har været alt for store – ikke bare for kvinder, men også for børn og mange mænd.
Komposition
Bogen er bygget op med to forord og konklusionen: ”Lyt til din mor”, hvor der bliver givet gode råd til især kvinder om, hvordan de (ikke) skal agere på dating-markedet.
Kapiteloverskrifterne angiver de temaer, forfatteren har valgt at give fokus:
- Sex skal tages alvorligt
- Mænd og kvinder er forskellige
- Noget begær er dårligt
- Kærlighedsløs sex er ikke ”empowering” [givende styrke]
- Samtykke er ikke nok
- Vold er ikke kærlighed
- Mennesker er ikke varer
- Ægteskab er godt
En stærkt kritisk gennemgang af voldtægt, prostitution og pornografi optager en stor del af bogen, og ægteskabet bliver sat op som det bedste svar på de problemer, som ligestillingsfeminismen har ført med sig.
CITATMOSAIK
Som sædvanligt vælger jeg at bringe en række citater, der anskueliggør den aktuelle bogs ærinde. En service for dem, der ikke får læst bogen – en appetizer for dem, der gør.
Mosaikken er delt op i to: 1. Hvor jeg er enig i analyser og pointer, 2. Hvor jeg er uenig fulgt op af en kommentar.
Del 1.
”(…) bør vi (…) stadig forstå voldtægt som et udtryk for politisk dominans med rødder i patriarkatet, eller bør vi i stedet overveje en langt mere indlysende mulighed: at voldtægt er et aggressivt udtryk for seksuelt begær?” (s. 64)
”Hvis jeg for eksempel er en ung kvindelig studerende, der søger en kæreste på mit moderne universitet, og jeg ikke ønsker at have sex før ægteskabet, så vil jeg opdage, at mine muligheder er begrænsede på en måde, de ikke ville have været for halvfjerds år siden.” (s. 81)
” Hvad jeg betvivler, er påstanden om, at en kultur med uforpligtende sex på en eller anden måde er en fordel for kvinder som gruppe.” (s. 105)
”Liberal feminisme har værdiansat det at have sex ”som en mand” som en vej til kvindefrigørelse.” (s. 126)
”Det er et konsistent mønster: kvinder, der har arbejdet med porno, tilslutter sig frigørelsesnarrativet så længe, de stadig er en del af industrien og deler først den mørke side af deres oplevelse, når de har forladt den.” (s. 134)
”Porno er for sex, hvad MacDonald’s er for mad.” (s. 144)
”Hvorfor gide at få et job, gå i træningscenter, eller passe din personlige hygiejne, hvis din sexrobot er ligeglad med den slags?” (s. 145)
”(…) i en kultur, der rutinemæssigt benægter forskellene mellem mænds og kvinders seksualitet, især fra liberalfeministisk hold, burde det ikke overraske, at mange af disse unge kvinder bliver påvirket af erotisk fiktion som Fifty Shades og fejlfortolker aggression fra deres mandlige partnere som et tegn på lidenskab.” (s. 164)
Et citat fra Aaron Sibarium: ”Hvis den videnskabelige revolution affortryllede verden a la Weber [Max Weber], så affortryllede den seksuelle revolution sex ved at afregulere det.” (s. 191)
”Hvorfor skulle det at bytte sex direkte for penge afkriminaliseres og af-stigmatiseres, mens det samme ikke gælder, når man vil bytte sex for logi [et sted at bo]?” (s. 193)
”Et varigt ægteskab er hastigt ved at blive en luksus, man har i de øvre klasser.” (s. 206)
” På trods af alle vores indsatser er det ikke lykkedes feminister at finde et gennemførligt alternativ til et system, der, viste det sig, faktisk tjente et formål i at beskytte ikke bare kvinders, men også – afgørende – deres børns interesser.” (s. 214)
Del 2.
”Kvinder forventes stadig at behage mænd og få det til at se ubesværet ud.” (s. 44)
Kommentar: På hvilken planet bor Louise Perry med den ytring? Jeg kender ingen kvinder, som i ingen, der dagligt gør, hvad de kan for at behage deres mand.
Hvorfor ønsker så mange kvinder en form for seksuel frihed, der åbenlyst tjener mandlige interesser? (s. 33).
Kommentar: Det er vigtigt med en præcisering. Ikke alle mænds interesser, ikke de mænds, der slet ikke kan komme til kvinderne (jf. hypergami). Slag på tasken har de 20 procent alfahanner alias 8-9-10’erne på den seksuelle markedsværdiskala adgang til 100 procent kvinder. Hvad med de resterende 80 procent mænds behov og interesser?
”(…) bruger Knowland [en engelsklærer fyret for at have produceret en video med titlen ”Patriarkatets paradoks”] evolutionsbiologi til at argumentere for, at kvinder fra naturens hånd er mænd underlegne (ikke kun lavere og svagere, men også mindre kreative og opfindsomme, og at mænd er blevet særskilt offergjort gennem historien, mens kvinder er blevet overbeskyttet.” (s. 61-62).
Kommentar: Jeg er enig med Knowland. Der er intet, kvinder kan gøre, som mænd ikke kan gøre lige så godt eller bedre – bortset fra at føde børn. Desuden har mænd tilbagevendende været kanonføde og (mere eller mindre) villige til at ofre livet for kvinder og børn.
”For det første er der forskellen i fysisk styrke, som betyder, at ethvert heteroseksuelt møde uundgåeligt vil være mere farligt for kvinden.” (s. 103).
Kommentar: Mon Perry tager højde for, hvor farligt det kan være for mænd at gå i seng med kvinder, efter samtykkeloven blev vedtaget.
”Forskere har længe vidst, at kvinder i gennemsnit er meget mere venlige end mænd.” (s. 126)
Kommentar: Den forskning sætter jeg spørgsmålstegn ved. Bl.a. på grund af (den katastrofale) feminisering af hankønnet. Men også uden den er de fleste mænd venlige. I parentes bemærket dækker det engelske ord ’benevolent’ bedre end ’venlig’.
”Ægteskabelig tilfredshed er (næsten) normalfordelt [iflg. en undersøgelse fra 1981]. De fleste siger, de er ret lykkelige i deres ægteskaber, med en minoritet, der er meget lykkelige, og en anden minoritet, der er meget ulykkelige.” (s. 204)
Kommentar: Her er Perry da vist på vildspor? Ny(ere) (amerikansk) forskning og statistik viser et helt andet billede, bl.a. med afsæt i skilsmisseprocenten.
VURDERING
Det er bestemt en læseværdig bog, Louise Perry har skrevet, og hvem kan ikke skrive under på det sympatiske spørgsmål: ”Hvordan fremmer vi bedst både mænds og kvinders velbefindende, givet at disse to grupper har forskellige interesser, som undertiden er i konflikt med hinanden?” (s. 34)
Et stort plus i disse vanvittige identitetspolitiske tider med postulerede 117 køn er, at hun anerkender de biologiske forskelle, herunder de seksuelle, og gør op med myten om, at ændret opdragelse / socialisering / kultur ville gøre de to køn ens.
Elementært, men alligevel tak for det, for i de seneste 15 år har det godt nok været svært at komme igennem med biologiske fakta. Det gik stadig i 2008.
Anke i forhold til bogen
Min anke i forhold til bogen – og den er stor – er, at Louise Perry som feminist konstant fremstiller kvinder som ofre:
”I en kultur, der er domineret af mandlig seksualitet, er der en åbenlys interesse i at overbevise kvinder om, at de ønsker at have sex, som mænd har det, og mange kvinder går med på noget, som de senere fortryder.” (s. 20)
Er kvinder ikke mennesker, der kan tænke selv og tage ansvaret for deres handlinger? Var Marilyn Monroe det store offer, Perry fremstiller hende som? Eller var der noget bestemt, Monroe gerne ville opnå og så betalte en pris for?
Perry sætter heller ikke den feministiske ligestillingsideologi ind i en bredere historisk sammenhæng. I dag foreligger der dokumentation for, at den nyere kvindebevægelse blev styret af kræfter med interesse i at smadre den (kultur)kristne kernefamilie. At superfeministen Gloria Steinem og Ms. Magazine grundlagt i 1971 var promoveret af bl.a. CIA – en påstand, der findes belæg for i dette interview med Aaron Russo: Aaron Russo – Womens Lib created to tax women and break up families.
To andre nye og mere dybtgående bøger
To andre nye bøger, der anderledes dybtgående end Louise Perry gør op med den seksuelle revolution og den såkaldte kvindefrigørelse, er Rachel Wilsons ”OCCULT FEMINISM. The Secret History of Women’s Liberation” (2021) og Carrie Gress’ ”THE END OF WOMAN. How Smashing the Patriarchy Has Destroyed Us” (2024). Carrie Gress er god for følgende citat:
”Det uudtalte feministiske mantra lyder: “Mænd, selv om vi ønsker at være ligesom jer, så bliver I nødt til at forandre jer.”
Efter de sidste 5-6 år at have været flittig besøgende på (den amerikanske) manosfære(n) (fx her og her og her suppleret med Manderådet) kan jeg kun bekræfte, at det er Wilson & Gress, som har fat i den lange ende. Ikke Perry.
————————————————————————————————–
Faktaboks om forfatteren
Louise Perry (f. 1992), bachelor i antropologi fra University of London, School of Oriental and African Studies. Arbejder som journalist, forfatter og podcast-vært og skriver i Daily Mail og New Statesman.
Perry er medstifter af og forskningsleder i den feministiske tænketank The Other Half. Perry arbejdede gennem flere år som journalist i et voldtægtskrisecenter.
(Anmeldelsen har været bragt på Den Korte Avis)