Ønsket om demokratisk kontrol over den digitale infrastruktur er forståeligt nok – ingen europæisk regering vil være afhængig af amerikansk teknologi styret af en fjendtligt indstillet Trump-administration. Men begrebet er vokset langt ud over infrastruktur. Det dækker nu også statens krav på at kontrollere, hvilken information borgerne kan dele og tilgå, med henvisning til algoritmisk spredning af desinformation, ekstremisme og hadsk tale, skriver Jacob Mchangama, der er er direktør i tænketanken Justitia, in Berlingske.
”Et markant eksempel er Spaniens premierminister Pedro Sánchez’ forslag om at afskaffe anonymitet på sociale medier, at gøre tech-ledere personligt strafferetligt ansvarlige for ’ulovligt’ og ’hadefuldt’ indhold, at kriminalisere visse former for algoritmisk forstærkning af ulovligt indhold, og at opfordre anklagere til at efterforske platforme ud fra en ’nultolerance’-tilgang. På papiret lyder Sánchez’ forslag målrettet tech-milliardærer som Elon Musk og Mark Zuckerberg.
I virkeligheden er det primære mål de millioner af almindelige brugere i europæiske demokratier, der deler og diskuterer holdninger til indvandring, Israel-Palæstina og andre emner, der gør regeringer ukomfortable – især i en tid med geopolitisk usikkerhed og antielitære vælgeropgør. Tag ikke fejl: Hvis forslaget gennemføres på europæisk plan vil det udgøre et af de mest alvorlige angreb på ytringsfriheden, kontinentet har oplevet siden afslutningen af den kolde krig.
Det er en forvrænget opfattelse af det liberale demokrati, hvor pluralisme, debat og skarp kritik er selvstyrets livsblod, og hvor »suverænitet« ikke omfatter magten til at bestemme, hvilke ideer og informationer borgerne må tilgå. Et Europa, der ikke stoler på, at dets borgere selv kan navigere i en kompleks digital informationsstrøm, underminerer selve de oplysningsidealer om magtkritik og fri udveksling af information, der gjorde kontinentet til deres arnested”.
