Tysklands energipolitik har længe været en kampplads for ideologi, økonomi og miljømæssige ambitioner. Men med en forbløffende indrømmelse har kansler Friedrich Merz kaldt landets fuldstændige nedlukning af sine atomkraftværker for en “enorm fejltagelse”, der har forårsaget alvorlig økonomisk skade.
I en tale ved det tyske handelskammer i Berlin fremhævede Merz, hvordan udfasningen, der blev afsluttet i 2023, har efterladt nationen kæmpende med stigende energiomkostninger og formindsket industriel konkurrenceevne. Indrømmelsen kommer efter stigende kritik over at europæisk erhvervsliv står over for langt højere energipriser end konkurrenterne i USA og Asien. Samtidig er der et globalt energiskifte på vej, hvor atomkraft oplever en renæssance i steder som Frankrig og USA.
Den tyske beslutning om at skrotte atomkraft, kendt som “Atomausstieg”, kan spores tilbage til Fukushima-katastrofen i Japan i 2011. Den daværende tyske kansler Angela Merkel, fremskyndede tidsplanen og forpligtede sig til at lukke alle reaktorer inden 2022, en frist der senere blev forlænget en smule på grund af energikrisen udløst af Ruslands invasion af Ukraine. I april 2023 blev de sidste tre værker – Isar 2, Emsland og Neckarwestheim 2 – nedlagt, hvilket markerede afslutningen på en æra, hvor atomkraft i en periode leverede omkring en fjerdedel af Tysklands elektricitet.
Kritikere argumenterede fra starten mod beslutningen på et tidspunkt, hvor robuste alternativer ikke var på plads.
Nedlukningen forværrede Tysklands afhængighed af importerede fossile brændstoffer, især russisk gas. Efter krigen i Ukraine – afhængigheden af flydende naturgas fra forskellige leverandører.
“Vi har betalt en høj pris for a-kraft-beslutningen”, sagde Merz og pegede på de høje elpriser, der har ramt producenterne. Officielle data fra det tyske føderale statistikbureau viser, at industriens energipriser er steget med over 40 pct. siden 2023.
De økonomiske konsekvenser udfolder sig
Den umiddelbare eftervirkning af atomkraft-nedlukningen i Tyskland var behovet for at øge produktionen af kulfyret energi. Ifølge en rapport fra Foro Nuclear førte udfasningen til højere energipriser, forhøjede emissioner af drivhusgasser og risici for økonomisk recession. Energiintensive sektorer som kemikalier og stål er hårdest ramt, hvor virksomheder som BASF rapporterer om reduceret produktion og jobnedskæringer. I 2024 gik Tysklands BNP-vækst og har kun delvist genvundet pusten.
Ud over de indenlandske konsekvenser har politikken belastet Europas energimarked. Tysklands øgede efterspørgsel efter naturgasimport har presset priserne op over hele kontinentet, og øget presset på partnerne i EU.
Internationalt set står Tysklands atomkraft-kurs i skarp kontrast til konkurrenternes. Frankrig udvider sin atom-kapacitet,og USA har godkendt nye reaktorer. Japan satser på atomkraft og Taiwan, som tidligere har været indstillet på at udfase atomkraft, genovervejer situationen på grund af energibehovet.
Usikkerhed om den fremtidige energiforsyning
I en tid hvor Europa kæmper med geopolitiske spændinger, herunder de løbende konsekvenser af Ukraine-konflikten, er energiuafhængighed altafgørende. Merz udtalelser om a-kraftens exit sætter fokus på problemet med at sikre økonomisk overkommelig energi. Dette har udløst en revitalisering af debatten om a-kraft, hvor økonomiske modeller peger på store potentielle besparelser.
Tysklands satsning på volatile energikilder som solenergi, brint og havvind kan muligvis levere en del af løsningen. Uden en stabil grundlast-basis, vil forsyningen fortsat være usikker og volatil. Merz’ indrømmelse kan være startskuddet til forandring og føre til alliancer med a-kraftindustrien.