En ung, konservativ mand er blevet myrdet af venstreorienterede i Frankrig. Maskerede gerningsmænd sparkede den 23-årige studerende Quentin Derangue til døde på en gade i Lyon, da han ville beskytte kvinder fra den feministiske gruppe Némésis. Gruppen demonstrerede mod antisemitisme og islamisme.
Gerningsmændene kom fra kredse omkring Jeune Garde – Den unge garde – en venstreekstrem gruppe. Dens stifter, Raphaël Arnault, sidder i dag som valgt parlamentsmedlem for venstrefløjspartiet La France Insoumise. Det er et af Frankrigs største partier. Dets leder Jean-Luc Mélenchon forsvarede sig efter drabet med, at partiet er imod al vold, og at det er dem, der bliver angrebet.
Justitsminister Gérald Darmanin var derimod tydelig: Det er den ekstreme venstrefløjs politiske sprogbrug, der fører til uhæmmet vold. Anklagen lyder ikke blot på de konkrete gerningsmænd, men på det miljø, der har næret dem.
Imens er antifascister i fuld gang med at lovprise mordet og rive plakater ned, der mindes den unge, modige franskmand, der døde for en god sag.
PET slår alarm
Det, der udspillede sig på en gade ved Saone-floden, er ikke et fransk særfænomen. Herhjemme har Politiets Efterretningstjeneste netop hævet trusselsniveauet fra venstreekstremister. Det kom frem, efter at Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti for nylig stillede et spørgsmål til justitsministeren.
PET beskriver et miljø med betydelig organisatorisk kapacitet.
Venstreekstremister kan koordinere aktioner, mobilisere store grupper hurtigt og doxe politiske modstandere. Det vil sige indsamle og offentliggøre private oplysninger om enkeltpersoner med det formål at intimidere og lammede dem politisk.
I kernen af miljøet findes mindre grupper med det, PET kalder “voldsparate personer”.
Det venstreekstremistiske miljø har i en årrække primært rettet sine aktioner mod det, det selv definerer som højreekstremister. Nu udvides målgruppen.
Ifølge PETs vurdering omfatter fjendebilledet i stigende grad også danske politikere og virksomheder, der italesættes negativt i forbindelse med fx konflikten i Mellemøsten. Det gør truslen mere uforudsigelig. Man ved ikke længere, hvem der er det næste mål.
Gaza-radikalisering og klimakamp
To nye sager driver radikaliseringen frem.
Den propalæstinensiske dagsorden har samlet dele af det venstreekstremistiske miljø på tværs af interne modsætninger og skabt en platform for konkret handling.
Klimakampen trækker i samme retning.
Begge dagsordener kobles til traditionelle venstreekstremistiske fortællinger om antikapitalisme og antiimperialisme og giver miljøet nye påskud og nye rekrutteringer.
PET vurderer, at der er øget risiko for spontan vold ved demonstrationer, og at sabotagehandlinger mod kritisk infrastruktur, virksomheder eller symbolske mål udgør det mest sandsynlige venstreekstremistiske terrorscenarie på lidt længere sigt.
Det venstreekstremistiske miljø i Europa er generelt vokset. De internationale forbindelser styrker de danske netværk. Og organiseringen foregår i høj grad online, uden tydelig struktur og hierarki, hvilket gør det vanskeligere at kortlægge og slå ned på.
Voldens moralske forklædning
Venstrefløjens vold har en særlig egenskab: den præsenterer sig aldrig som vold. Den præsenterer sig som nødværge, som antifascisme, som historiens nødvendige gang.
“Antifascisme” er blevet en gummikategori, der kan strækkes til at dække enhver, man ønsker at bekæmpe. Overfald på ikke-voldelige medlemmer af Generation Identitær, mordet på Charlie Kirk og nu den unge Quentin Derangue, der ville beskytte kvinder.
Man kan forestille sig reaktionerne, hvis en højreorienteret parlamentariker havde stiftet en organisation, hvis medlemmer var mistænkt for et politisk mord.
PETs advarsler forpligter. Myndighederne skal efterforske de venstreekstreme netværk med samme konsekvens, som de efterforsker enhver anden form for organiseret politisk vold. Demokratiet afmonteres ikke ved ét stort slag. Det sker gradvist, ved at vold normaliseres, når den pakkes ind i det rigtige sprog.
Af Kasper Støvring, forfatter