Den Korte Avis | Islamister fra Det Muslimske Broderskab i Danmark ønskede at opbygge islamiske institutioner, så “danske muslimer kunne leve et meningsfuldt liv inden for islam.”

Den Korte Avis | Islamister fra Det Muslimske Broderskab i Danmark ønskede at opbygge islamiske institutioner, så “danske muslimer kunne leve et meningsfuldt liv inden for islam.”


Berlingske har afdækket, hvordan islamister fra Det Muslimske Broderskab i Danmark ønskede at opbygge islamisk institutioner, så “danske muslimer kunne leve et meningsfuldt liv inden for islam.” Det vil sige, at de ønsker aktiv segregation fra det sekulære Danmark, i den organiserede islams ånd i hele Vesteuropa.

Afdækningen har vakt opsigt udenfor Danmark – blandt andet i Norge.

det indvandringskritiske norske netmedie rights.no ville ønske, at de norske medier lavede samme form for dybdeborende journalistik. De skriver:

“Mens de etablerede norske kredse, ikke mindst medierne, stort set er tavse om at afdække uønskede muslimske praksisser, er der langt mere sådan aktivitet at spore i Danmark.”

Rights fortsætter med at skrive om forholdene i Norge set i lyset af Berlingskes afdækninger, som vi gengiver her:

 

Kæmpe drømme

“I 2013 mødtes flere muslimske “brødre” til et bestyrelsesmøde i en fond i København. Den erklærede dagsorden var et byggeprojekt, der skulle færdiggøres, og et nyt logo, der skulle præsenteres. Men bag denne cover-up lå en langt større plan.

 

På tegnebrættet var visioner om en række moskeer, mens uafhængige islamiske skoler og institutter skulle dukke op over hele landet. De havde allerede købt adskillige ejendomme til formålet.

 

Gruppen var også begyndt at fungere som en bank til islamiske formål i Danmark og i nogle tilfælde andre steder i Europa.

 

“Brødrene” grundlagde også rejsebureauet Halal Rejser ApS for at tilbyde danske muslimer islamiske rejser.

 

I Norge drives det muslimske rejsebureau også, for eksempel af Rabita-moskeen, som er den forlængede arm af Det Muslimske Broderskab i Norge. Men i Norge synes hverken kongen, ridderne eller politikerne at have forstået, hvad Det Muslimske Broderskab er.

 

Ifølge Berlingske var kronjuvelen i det danske projekt en byggegrund midt i København, som senere blev Danmarks største moské, Den Store Moské i Rovsingsgade. Men planen var langt mere omfattende med flere moskéer, muslimske skoler, muslimske boligområder, muslimske plejehjem og et stort muslimsk indkøbscenter. Vi taler om millioner og atter millioner af kroner.

 

 – Drømmene og planerne var enorme. De ville tage de nødvendige skridt for at sikre, at danske muslimer kunne få mulighed for at leve et islamisk liv i alle dets aspekter, siger islamforsker og professor Lene Kühle fra Aarhus Universitet til avisen.

 

Der blev oprettet en fond, der modtog økonomiske bidrag fra udlandet på over 300 millioner kroner. Og alle pile pegede mod Det Muslimske Broderskab.

 

Og så brød magtkampene ud.

Dansk Islamisk Råd

Både sikkerhedstjenester og forskere i Europa har fokuseret på Det Muslimske Broderskab i de senere år, men selv i Danmark er det lykkedes disse “brødre” at slippe væk fra offentlighedens søgelys.

 

Magtkampen brød denne gang ud mellem to højtstående danske “brødre” og imamer: Mohammad Fouad Al-Barazi og den nu afdøde Jehad Al-Farra (i 2015).

De var blevet tilbudt en betydelig sum penge af udenlandske sponsorer, og Al-Farra siges at have forsøgt at overtage magten fra de danske “brødre”, mens Al-Barazi gjorde modstand. Konflikten førte til, at Jehad Al-Farra grundlagde sin egen organisation, Dansk Islamisk Råd, og han siges at have taget de fleste af de danske “brødre” med sig, da han brød ud.

 

Dansk Islamisk Råd skulle senere blive det tydeligste eksempel på en dansk organisation med tilknytning til Det Muslimske Broderskab. Dette fremgår af Berlingskes kortlægning, som de har udført i samarbejde med den førnævnte professor Lene Kühle. Hun siger, at der er flere ting, der binder disse sammen:

 

Først og fremmest var Dansk Islamisk Råd medlem af paraplyorganisationen Federation of Islamic Organizations in Europe (FIOE), der i dag går under navnet Council of European Muslims (CEM).

 

I Norge er Rabita-moskeen, der også ynder at kalde sig Islamisk Kultursenter i Oslo, (naturligvis) medlem af CEM. Det er tilsyneladende noget uklart, om nationale paraplyorganisationer som Norges Islamiske Råd (IRN)  eller  Muslim Dialogue Network formelt er direkte tilknyttet CEM, selvom individuelle moskeer kan være tilknyttet.

 

Men ifølge den fremtrædende italienske Broderskabsforsker Lorenzo Vidino er der altid kun én islamisk organisation i hvert land, der repræsenterer netværket. Da Dansk Islamisk Råds fond blev oprettet, fastsatte vedtægterne, at midlerne ville gå til CEM i tilfælde af dets opløsning.

Strengt hierarki

Interne dokumenter, som Berlingske har gennemgået, afslører, hvad de kalder “en omfattende struktur” inden for Dansk Islamisk Råd. Hierarkiet er direkte inspireret af strukturen i både Det Muslimske Broderskab og dets paraplyorganisation FIOE/CEM.

Centralt placeret vil være det såkaldte  Shura-råd, som er organisationens ideologiske kompas, flankeret af afdelinger for forskellige grupper, etniske og regionale, samt de specialiserede kontorer, der håndterede alt fra medier og uddannelse til ungdoms- og kvindearbejde.

 

Den inderste kreds omfattede flere fremtrædende personer fra danske muslimske kredse. Indtil sin død i 2015 var imam Jehad Al-Farra (fra Syrien) den drivende kraft. Han var formand for foreningen og dermed en ledende figur for de danske “brødre”. I 2013 udtalte Al-Farra offentligt, at han havde forbindelser til Broderskabet, og at det var “organisationen, der lærte mig om islam”.

 

Vollsmose-imamen Abu Bashar, nævnt flere gange på rights.no, hvis rigtige navn er Mohamed Al Khaled Samha, var “leder af informationskontoret” i bestyrelsen for Dansk Islamisk Råd.

 

Abu Bashar/Mohamed Al Khaled Samha kom i offentlighedens søgelys under Muhammedkrisen, da han ledte den delegation, der rejste til Mellemøsten for at samle støtte til protesterne mod Jyllands-Posten. Han er siden blevet dømt for at kalde jøder for “aber og smågrise” og har  stået bag en skilsmissekontrakt, hvor en kvinde måtte opgive en række grundlæggende rettigheder.

 

Ifølge professor Kühle havde Dansk Islamisk Råd en vis indflydelse og nød stor opmærksomhed som følge af Muhammedkrisen.

 

 – Det er ret imponerende, hvem de havde kontakt med, og hvor bredt og stort deres netværk var, siger Kühle – og pengene fra de store donorer strømmede til Danmark.

Parallelt system

Fra 2008 og frem modtog Copenhagen Great Foundation, som blev grundlagt af Danmarks Islamiske Råd, i alt 227 millioner kroner fra donorer, primært fra Qatar. I modsætning til andre Golfstater yder Qatar politisk beskyttelse til Det Muslimske Broderskab og støtter europæiske organisationer tilknyttet bevægelsen, mens nabolandet Saudi-Arabien har kæmpet mod Broderskabet i årevis.

 

Da Copenhagen Great Foundation blev grundlagt, var den rabiate Radwan Said Mansour, tidligere imam for den såkaldte Fredsmoske i Aarhus, en del af bestyrelsen og blev senere næstformand. Han blev berygtet i 2016 i dokumentaren “Moskeer bag sløret”, hvor han som en del af et sharia-råd nægtede at give skilsmisse til en mishandlet kvinde, spillet af TV 2’s muldvarp, der frarådede hende at gå til politiet.

 

Med millioner af kroner i lommerne kunne de danske “brødre”s planer sættes i værk.

 

I 2013 blev en moskébygning købt i Skive for lidt over 1,5 millioner kroner, og i 2015 blev en lignende bygning købt i Skælskør for over 1,8 millioner kroner. Der blev også købt en bygning, der skal bruges som islamisk skole.

 

Rejsebureauet Halal Rejser ApS blev også en realitet. Og de begyndte at bruge nogle af de mange millioner til at yde lån til islamiske formål.

 

For ikke at nævne købet af en grund i København for næsten 115 millioner kroner og opførelsen af ​​det, der i dag er en stor moské og Islamisk Center på Rovsingsgade på Nørrebro.

 

 – Den parallelle struktur af skoler, moskeer, rejsebureauer, banker og så videre, som de forsøgte at etablere gennem Dansk Islamisk Råd, er ret typisk for det parallelle system, Broderskabet søger at skabe, siger den italienske forsker Lorenzo Vidino.

“Integration” på dine egne præmisser

For at få et glimt af brødrenes mentalitet har Berlinske dykket ned i den “traktat”, som Dansk Islamisk Råd stod bag. Dokumentet er baseret på et næsten identisk charter fra FIOE/CEM.

 

Den danske traktat lægger tilsyneladende stor vægt på “harmoni og samhørighed mellem religion og det danske samfund”. Samtidig skal islams rolle for “brødrene” defineres.  For eksempel står der om integration:

 

Enhver form for integration, der ikke anerkender muslimers ret til at bevare deres religiøse identitet eller udøve deres religiøse forpligtelser, tjener hverken muslimernes interesser eller de samfund, de tilhører. (…)

 

På denne baggrund er det derfor muslimers ret, som et religiøst samfund, at etablere moskeer, religiøs uddannelse og velgørende institutioner for at praktisere deres religion i almindelig daglig praksis med hensyn til deres specifikke behov med hensyn til mad, tøj og andet.

 

Med andre ord: De “integrerer” sig på deres egne præmisser – hvilket vi i Vesten næppe ville definere som integration, hvis vi forstod, hvad de lavede.

 

Med mange penge opstår der ofte konflikter. Konflikten mellem de danske “brødre” og de internationale donorer kulminerede i, at repræsentanter for donorerne i Qatar overtog magten i Copenhagen Great Foundation i 2020. På det tidspunkt blev forbindelsen til FIOE/CEM også afbrudt. Og eller er det uvist, om der stadig er nogen aktivitet i Dansk Islamisk Råd, og der er ikke meget, der tyder på, at de har samme indflydelse som før.

 

Ergo, som Berlingske siger, var det tilfældigheder og interne konflikter, der gjorde, at visionen om en komplet islamisk infrastruktur aldrig blev færdiggjort. Men det siger måske endnu mere, at det er vigtigt, at vi som samfund er årvågne, når organiseret islam opstår,” slutter rights.nos artikel





Source link