Europæiske myndigheder og stater anholder i stigende grad borgere for ytringer fremsat på sociale medier og i private korrespondancer, siger den amerikanske ytringsfrihedsforkæmper og jurist Greg Lukianoff, der er formand for den amerikanske ytringsfrihedsorganisation FIRE (Foundation for Individual Rights in Education), til Berlingske.
”I amerikansk forfatningsret er det i modsætning til mange steder i Europa og i Danmark, hvor det med koranloven er strafbart at behandle religiøse skrifter ’utilbørligt’, utænkeligt at forbyde udsagn, alene fordi de kan opleves som sårende for grupper. Det princip er fuldstændig fraværende i det europæiske syn på ytringsfrihed. I modsætning til USA har europæerne taget en langt større accept af formynderiske tiltag fra centralmagten.
EU’s struktur ligner næsten et system, der er designet til at holde en bureaukratisk klasse ved magten med meget, meget lidt demokratisk kontrol. I 2022 vedtog EU den såkaldte Digital Services Act (DSA), der under trussel om bødestraf pålægger onlineplatforme som f.eks. det Elon Musk-ejede sociale medie X at fjerne skadeligt indhold. Set med ledende amerikaneres øjne er der tale om et vidtgående forsøg på at påtvinge USA europæiske standarder for ytringsfrihed.
Før Trump kom mange af truslerne fra amerikanske overklasseeliter, som i mange tilfælde beundrede den form for regulering af ytringer, der var mulig i Europa. Meget af det, vi så vokse frem i USA (under Biden – red.), var en udbredt skepsis over for ytringsfriheden blandt den herskende klasse og i uddannelsessystemet. ’EU synes at mene, at ethvert problem kan løses fra toppen, men alt, hvad der giver magt – især statsmagt – for stor kontrol over, hvilken information voksne mennesker har ret til at se, bør skræmme alle. Og jeg synes ikke, det skræmmer europæerne tilstrækkeligt’, siger Greg Lukianoff”.

