Den danske folkeskole er i krise. Det har den været i mange år.
Eleverne lærer for lidt, de trives ikke, og begge dele bliver værre og værre.
Derfor har Socialdemokratiet nu foreslået, at der skal være et klasseloft på 14 elever fra 0. til 3. klasse. Det vil ”gøre en god folkeskole endnu bedre”, påstod statsminister Mette Frederiksen (S) ved præsentationen af den nye plan ”Lilleskolen”.
Mette Frederiksens bedømmelse af folkeskolen er desværre lige så virkelighedsfjern som planen selv. ”Håb er ikke en strategi”, skrev departementschef Barbara Bertelsen under coronakrisen, men Socialdemokratiets nye skoleforslag bygger netop på håb. Håbet om, at man kan finde de 4000 ekstra lokaler og de 4000 ekstra lærere, som kræves, for at forslaget kan gennemføres. Det fremgår ikke af forslaget, hvordan man skal finde pladsen til alle de ekstra klasser, og hvorfra de mange nye lærere skal komme.
Folkeskolen mangler allerede nu lærere. Hver femte af underviserne i folkeskolen har ikke en læreruddannelse, fordi mange uddannede lærere ikke har lyst til at arbejde i folkeskolen. Socialdemokratiet håber, at udsigten til bedre arbejdsforhold (men ikke mere i løn!) vil kunne tiltrække flere lærere. Men det er naturligvis ikke noget, de kan være sikre på.
Desuden håber Socialdemokratiet, at det vil hjælpe på problemerne i folkeskolen, hvis der kun sidder 14 elever i hver klasse i de første årgange. Men det er heller ikke noget, de ved. Og de har tilsyneladende heller ikke undersøgt det.
I Danmark har vi ellers forskere, som beskæftiger sig med den slags emner, men Socialdemokratiets forslag er baseret på nogle samtaler, som Mette Frederiksen har haft med nogle forældre. Ingen ved, om netop 14 elever udgør den optimale klassestørrelse.
Andreas Rasch-Christensen, der er skoleforsker og forskningschef ved VIA University College udtaler til Berlingske om Socialdemokratiets udspil: ”Jeg aner ikke, hvorfor de tager afsæt i præcis det tal”.
Elevtallet i en folkeskoleklasse er i gennemsnit 20,8. Det tal har ikke ændret sig meget i de seneste årtier, hvor problemerne med det faglighed og mistrivsel er opstået.
Der er derfor ingen grund til at tro på, at årsagen til de mange problemer i folkeskolen skal findes i klassestørrelsen. Skoleklasser er forskellige, og naturligvis kan en klasse blive for stor, men det bør håndteres på den lokale skole, ikke fra Christiansborg.
Endelig håber Socialdemokratiet på at finde finansieringen engang ude i fremtiden. Prisen er ca. 5 mia. om året plus et engangsbeløb, som er lidt større. Forslaget kunne finansieres ved at afskaffe to årlige helligdage, men det er næppe den vej, Socialdemokratiet planlægger at gå. Om et forslag er godt eller dårligt, hænger sammen med, hvordan det skal finansieres, så også i den henseende er ”Lilleskolen” noget sjusk.
Folkeskolen brug for flere uddannede lærere og flere fysiske bøger
Problemerne i folkeskolen skyldes dårligt motiverede elever, dårligt (eller slet ikke) uddannede lærere samt misbrug af it i undervisningen.
Dårligt motiverede elever skyldes ofte forældre, som er udenfor pædagogisk rækkevidde, og det er nok vanskeligt at ændre det (politisk), men det burde i det mindste være muligt at forbedre situationen på lærersiden.
Det burde være politisk muligt at sikre, at undervisningen af eleverne i skolen blev varetaget af ansatte, som rent faktisk var uddannet til deres job. Ville man på andre områder af den offentlige sektor acceptere, at hver femte ansatte ikke havde den nødvendige kompetencegivende uddannelse?
Problemerne med it i undervisningen har de fleste efterhånden erkendt, og papir og blyant er på vej tilbage. Men det går alt for langsomt.
Den såkaldte ”boggave” til folkeskolen til indkøb af fysiske bøger svarer til ca. 35 millioner kr. om året i en 10-årig periode. Med ca. en halv million folkeskoleelever svarer det til ca. 70 kr. om året til bøger. Enhver kan se, at det slet ikke er nok.
Folkeskolen har ikke brug for mere politisk ønsketænkning. Folkeskolen har brug for flere uddannede lærere og flere fysiske bøger.