SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) gennemførte i efteråret en række kontrolinterview med landbrugspraktikanter fra Uganda, der skulle til Danmark for at arbejde i landbruget. Her blev der ifølge SIRI konstateret snyd med praktikantansøgernes dokumentation. Så nu bliver den slappe danske kontrol strammet, skriver Berlingske.
” ‘Udlændinge, der snyder med deres uddannelsespapirer, skal selvfølgelig ikke være på en dansk praktikantordning eller opholde sig i Danmark i det hele taget. Jeg er derfor meget tilfreds med, at kontrollen nu skærpes med ansøgningerne fra Uganda’, udtaler udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund i en pressemeddelelse.
Stoklund forklarer, at hvis de ugandiske landbrugspraktikanter ikke lever op til kravene for at få en opholdstilladelse, så skal det have konsekvenser. Den skærpede kontrol betyder, at alle ugandiske ansøgere, der står til at få opholdstilladelse, fremover skal møde personligt ind til et interview på den danske ambassade i nabolandet Kenyas hovedstad, Nairobi. Interviewet skal ifølge ministeren hjælpe med at vurdere ansøgerens troværdighed. Siden 2021 er antallet af landbrugspraktikanter fra Uganda steget fra 80 til 566”.

