Det direkte folkestyre blev udviklet i den græske bystat Athen 500 år før vores tidsregning. Alle voksne mænd havde stemmeret og samledes regelmæssigt for at stemme om større fællesbeslutninger. Det oprindelige folkestyre betød lige netop, at folket styrer i modsætning til det moderne danske demokrati, hvor det er folket, der bliver styret. Det har vi det fint med. Den moderne dansker mener, at uenighed er socialt uacceptabel og pinlig. Vi er på alle planer tilbedere af konsensus, fra Christiansborgs Forenede Socialdemokratier til familierne, hvor børnene koster rundt med deres forskræmte forældre for hvem ’børneopdragelse’ er lige så stygt et ord som ’neger.’
Vi kom ud af den tyske besættelse med fornyet livskraft, mod og med beslutningen om, at frihed er det bedste guld, som et aktivt folkestyre skulle værne om og sikre for kommende generationer. I 1950’erne var det forbundet med skam at være arbejdsløs, hvis man ellers var rask og rørig. Lønmodtagerne frygtede at skulle gå den tunge og ydmygende gang hen på ’Socialen’ og med hatten i hånden anmode om bistand. Kun 30 år senere havde vi vekslet vores bekendelse til frihed og folkestyre til nye værdier som tryghed og beskyttelse ydet af den nu dominerende statsmagt, der havde sat sig på samfundets trivsel og velfærd. Nu talte lønmodtagerne åbne og glade om, at de gik et par uger ’på støtten’, indtil de ville i arbejde igen. Det var blevet socialt acceptabelt at blive forsørget af staten, fordi det var der jo så mange, der var. Omkring år 2000 var halvdelen af alle voksne borgere modtagere af overførselsindkomster, og alt for mange ville gerne udnævnes til ’svage familier’, for så var der penge at hente fra de offentlige kasser. Kunne man ikke få børn, var man en svag familie, der fik statsbetalt fertilitetsbehandling. Når det så var lykkedes at få børn, var man som børnefamilie en svag familie, der derfor kunne få udbetalt børnechecks.
Vi er i dag et liberal-socialistisk samfund, hvor borgerne og virksomhederne har friheden til at tjene lige så mange penge, de vil. Og hvor statsmagten har friheden til at konfiskere så mange af borgernes penge, den vil. Vi har nu en formynderstat, et bevillingssamfund, hvor staten bestemmer borgernes økonomiske livskvalitet. Dette udøves gennem en tårnhøj beskatning kombineret med en lavine af bevillinger og tilskud. Man kan derfor søge om huslejetilskud, sygdomsbehandling og tandpleje. Der er hjælp til flytteudgifter og boligstøtte. Folkepensionister kan få ekstra pension gennem personligt tillæg, boligydelse, helbredstillæg, varmetillæg, medie check og ældrecheck. Er man så heldig at være migrant fra et islamisk kultursamfund, kan man vælge om man vil i arbejde eller direkte i førtidspension som følge af de traumer, der er fremkaldt af flugt og besværlig rejse fra Somalia, Tyrkiet og Syrien.
De mange ydelser fra staten kommer de dominerende politiske partier til gode op imod et folketingsvalg. Varmechecken, der blev udbetalt tæt på folketingsvalget i 2022, gav mange stemmer til socialdemokraterne, som beruset af deres succes nu prøver igen. Hele to millioner borgere vil få udbetalt op til 5000 kr. i fødevarestøtte. En almisse lyder jo ikke så godt. Det er jo noget, man giver til de fattige, og dem er der vist ingen af i Danmark. ’Vælgertilskud’ lyder jo heller ikke så godt. Det smager af bestikkelse, som jo ikke forekommer i dette land. Næh, fødevarecheck ligger rigtigt på tungen hos de tre regeringspartier. Det er jo bare en ansvarlig håndsrækning til husholdningerne i en dyrtid. Der er dog tale om en kontant udbetaling, der kan bruges en glad aften i byen eller til en datters genopdragelsesrejse til Somalia. Der er frit slag til at fyre de 5000 kroner af, som man lyster. Også selv om børnene må gå sultne i seng.
Der er således tale om et åbenlyst og skamløst køb af stemmer op til det forestående folketingsvalg. Hvis regeringen havde være mere ærlig og anstændig kunne man i stedet have organiseret fødevarehjælpen som det amerikanske system med madkuponer (food stamps). Disse madkuponer udstedes til mindrebemidlede familier og kan indløses i supermarkeder. De er dog øremærkede til visse varegrupper og ikke til andre. I Texas omfatter madkuponerne køb af frugt, grønt, mælk, fisk kød og morgenmadsprodukter, men ikke sprut, tobak, slik eller sød sodavand som cola. I 2025 fik 42 millioner borgere madkuponer, især børnefamilier og pensionister.
Madkuponer er populære i USA, ikke mindst i den afroamerikanske befolkning, hvor 70 procent af familierne består af mor og børn. Far er væk. Han er skredet og på vej mod nye eventyr eller i fængsel. I Danmark har regeringen læst sine borgere helt rigtigt. Vi vil ikke have madkuponer. Vi vil have en kontant gevinst i regeringens valglotteri: Når pengene i skuffen klinger, straks vores stemmer til Mette springer.
Danskerne er glade for deres formynderstat. Alle meningsmålinger viser, at vi siger nej til reformer, der letter skattetrykket. Vi har tillid til offentlige myndigheder og mistillid til privat service, der jo bare er ude på at rage til sig. Den danske kultur er i dag gennemsyret af foragt for privat foretagsomhed og initiativ. Ser vi på dansk filmproduktion fra Morten Korch til i dag er heltene ærlige og hjælpsomme arbejdere, bønder og fiskere. De onde skurke er kyniske godsejere, griske direktører og listige advokater, der bor på herregårde eller i Hellerup travlt optaget af at udbytte de arbejdende masser.
Sådan vil vi have det. Og sådan skal det blive ved med at være. Det moderne Danmark er ikke et folkestyre, men en folkekomedie.