Donald Trumps krav om øgede forsvarsudgifter, Grønland-trusler og straftold, og nu krisen i Novo Nordisk – ulykker vælter ned over Danmark.
Tirsdag aften udsendte Novo Nordisk et katastrofalt dårligt årsregnskab, der har rystet investorerne og som viser, at virksomheden befinder sig i en krise, som er meget værre, end markedet havde ventet. Gennem de senere år har Novo Nordisk redet på en helt exceptionel vækstbølge, men nu er væksten ikke bare væk for Novo Nordisk, den er negativ. Omsætningen for 2025 endte på beskedne 6 pct. mod 25 pct. i 2024. Men hvad værre er, kommer selskabets vækst til at falde i 2026 med hele 5-13 pct.
Krisen skyldes, at Novo Nordisk har haft meget lidt styr på udviklingen i sin amerikanske forretning, hvor markedet for vægttabspræparater er i store omvæltninger, og hvor Novo Nordisk kæmper med nye og utilregnelige konkurrenter, de såkaldte compounders, der laver efterligninger af selskabets kendte vægttabsprodukt Wegovy. ”Bestyrelsen måske var for langsom til at reagere på de meget dramatiske ændringer i markedsvilkårene, der var i USA”, sagde Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk Fondens formand.
Pres fra efterligninger og fejllæsning af udviklingen på det amerikanske marked har kostet i konkurrencen med rivalen Eli Lilly. Samtidig betyder en ny aftale med de amerikanske sundhedsmyndigheder, at priserne på Novo Nordisk’s produkter i USA falder, og det trækker også omsætningen ned.
Novo Nordisk-krisen er dårligt nyt for Danmarks økonomi og danskernes velstand. I 2024 tegnede medicinalindustrien, især Novo Nordisk, sig for 55 pct. af bnp-væksten i dansk økonomi. Også i 2023 var medicinalindustrien drivkraften bag væksten i dansk økonomi.
Det er Novo Nordisk, der deriver jobmiraklet i dansk økonomi, idet aktiviteten i selskabet kan forklare ca. 60 pct. af den private jobvækst over det seneste år. Når der skabes 10 job i medicinalsektoren, så skabes der 8 job i støtteerhvervene. Men i 2025 blev der ikke skabt nye job i Novo Nordisk, tværtimod. Novo Nordisk var nødt til at gennemføre en omfattende fyringsrunde, som kostede ca. 12 pct. af selskabets samlede arbejdsstyrke og ca. 15 pct. af arbejdsstyrken i Danmark jobbet.
Novo Nordisk’s problemer vil bl.a. smitte af på den danske bygge- og anlægssektor, da selskabet tegner sig for 3-4 pct. af den samlede bygge- og anlægsaktivitet i Danmark. Modvinden til Novo Nordisk vil også få betydning for statskassen. Novo Nordisk er klart den virksomhed, der betaler mest i dansk selskabsskat. I 2024 betalte selskabet 21 mia. kr. Et fald i Novo Nordisk’s indtjening vil betyde, at selskabets skattebetaling bliver langt mindre end ventet.
Novo Nordisk’s deroute har ikke overraskende gjort indhug i danskernes pensioner. Landets pensionsselskaber har samlet tabt milliarder på deres investeringer i Novo Nordisk-aktier. Industriens Pension, Velliv, PKA, Pensam, Pædagogernes Pension og PFA har henholdsvis tabt 530 mio. kr., 1,1 mia. kr., 97 mio. kr., 99 mio. kr., 160 mio. kr. og 1 mia. kr. ATP, der investerer på vegne af alle danskere, har ikke ønsket at oplyse, hvor mange penge selskabet har tabt på sine Novo Nordisk-aktier.
Siden juni 2024 har Novo Nordisk’s aktionærer tabt omkring 3.000 milliarder kr., mens konkurrenten Eli Lilly flyver mod nye højder. Hele den enorme gevinst, der har været på aktierne, er pist væk. Hvis alle aktierne havde været ejet af de seks millioner danskere, svarer tabet på 2.200 milliarder kr. til, at hver dansker har tabt over 350.000 kr.
Novo Nordisk står lige nu midt i sin værste deroute i over to årtier. Novo Nordisk’s markedsandel på vægttabsmedicin i USA er sendt på skrump. I 2024 landede medicinalgigantens andel af markedet for vægttabsmedicin i USA på 59 pct. Men herfra estimerer den amerikanske storbank Morgan Stanley, at Novo Nordisk’s markedsandel daler hvert år over de næste ti år, så den i 2030 er på 20 pct. Til gengæld vil ærkerivalen Eli Lilly til den tid sidde på 54 pct. af markedet for vægttabsmedicin i USA.
Novo Nordisk’s betydning for Danmarks økonomi minder om den finske Nokia. Finlands økonomi var for år tilbage i høj grad afhængig af Nokia, som igennem 1990’erne og første halvdel af 2000’erne var en stor succes med sine mobiltelefoner. Mod slutningen af 2000’erne lancerede konkurrenterne smartphones, der udkonkurrerede Nokia. Da det begyndte at gå ned ad bakke for Nokia, blev hele den finske økonomi ramt. Selvom der er stor forskel på medicin og forbrugerelektronik, er det usundt og farligt for et land at være afhængig af én branche.
Ved tidligere kriser har Novo Nordisk-aktien brugt 3-4 år på at genvinde det tabte. Det er derfor absolut en mulighed, at det vil tage 3-4 år, før aktien er tilbage.
André Rossmann