Drop klimamålene, siger Netto Nul-Udledning (Net-Zero) professor, der har fået kolde fødder

Drop klimamålene, siger Netto Nul-Udledning (Net-Zero) professor, der har fået kolde fødder


Dieter Helm, professor i økonomi og energipolitik ved Oxford, er en varm tilhænger af et langsigtet mål om “klimaneutralitet”. Men han ser nu, at Europas “klimamål” er kontraproduktivt og bør droppes. Sol- og vindkraft er ikke konkurrencedygtige, og det er umuligt at udfase fossile brændstoffer før 2050, udtaler Helm i et langt interview med den danske Weekendavisen.

Som energipolitisk rådgiver for den britiske regering, der stadig holder fast i “netto nul”, kan Helm siges at være en person, der har haft problemer med at forklare sig. Men i sin bog Net Zero: How We Stop Causing Climate Change virker professoren overbevist om, at verden bør reducere udledningen af ​​drivhusgasser før eller siden – og i lyset af, hvad han siger i interviewet – måske helst siden.

Efter det sidste klimatopmøde i Brasilien sidste år, bemærker Helm, at der næppe er andre end europæerne, der nu stræber efter store reduktioner i udledningen af ​​CO2 og andre drivhusgasser. Med andre ord er der næppe nogen, der følger i europæernes fodspor.

“Ingen tror nu, at COP-møderne er vejen frem mod en globalt bindende aftale, der kan reducere CO2-udledning og løse klimaudfordringerne. Det er skuffende, men sådan er det. Europæerne skal også tilpasse sig dette,” siger professor Dieter Helm fra University of Oxford.

Men de har gjort det svært for sig selv ved at lovgive på både EU- og nationalt niveau om, at disse nedskæringer skal implementeres på samme måde. Og “klimaafgifter” skal sikre, at Europa ikke udkonkurreres af Kina. Det er en illusion, mener Helm.

“En klimaafgift er en god idé, men den vil ikke løse Europas problem med høje energiomkostninger. Energipriserne i Europa vil stadig ikke være konkurrencedygtige. I stedet skal EU opgive sine klimamål og bygge atomkraft i stor skala, hvis man vil skabe et klimaneutralt, konkurrencedygtigt Europa, der ikke halter endnu længere bagefter Kina, USA og resten af ​​verden.”

Resten af ​​verden ser et selvdestruktivt Europa, der slet ikke er et eksempel at følge:

“Europæerne har promoveret fortællingen om, at vi er i gang med at dekarbonisere med stor succes. Men faktum er, at Europa er et kontinent i deindustrialisering med de højeste energipriser i verden. Så hvis man går til udviklingslande og siger: ‘I må ikke bruge fossile brændstoffer, men I skal følge os, og i øvrigt vil I også have meget høje energipriser’, er det tydeligt, at de vil sige ‘nej tak. Vi vil hellere bruge fossile brændstoffer til at skabe vækst og industrialisering, ligesom I gjorde i Europa’, siger professor.

Europæere er også indbildske:

“Europæiske politikere har levet under illusionen om, at den grønne omstilling var en win-win-situation, og at Europa kunne blive en supermagt, ikke kun inden for grøn teknologi, men også en økonomisk supermagt, fordi grøn energi, baseret på sol og vind, var billigere end fossile brændstoffer. Desværre er dette simpelthen ikke sandt,” siger Helm.

Helm understreger, at udbredt brug af sol- og vindkraft kræver opbygning af et helt nyt energisystem med batterier, transformere og et meget større net. Dette er så svimlende dyrt, at energipriserne vil være tårnhøje over priserne på olie, gas eller atomkraft. Samtidig beriges Kina, hvilket leverer det, der er nødvendigt for forsøget på at opbygge dette system.

No shit, Sherlock.

Helm giver en dyster prognose for Europas relativt nære fremtid:

“Vi står derfor over for et eksistentielt problem for den europæiske økonomi. Vi kan nemt forestille os årtier fremover, hvor Europa oplever lav vækst eller stagnation, mens verden omkring os vokser med tre til fire procent.” Det er selvfølgelig lidt af en overdrivelse, men vi taler om en reel risiko for, at Europa bliver et mausoleum eller et stort Venedig,” siger Helm og påpeger, at energipriserne i Europa i øjeblikket er to til tre gange højere end i USA, mens gaspriserne er fire til fem gange højere.

“Drop klimamålene og udbyg atomkraften, er Helms formaning til Europa.

For som det ser ud nu, er klimamålene kontraproduktive:

“Kravet om at nå territoriale reduktionsmål i europæiske lande, giver et stærkt incitament til simpelthen at slippe af med de mest energi-intensive industrier. Derfor lukker mange stål-, petrokemiske og gødningsfabrikker nu i Storbritannien og rundt om i Europa. Hvis målet er at nå territoriale reduktionsmål, er det fantastisk. Men resultatet er simpelthen, at vi importerer de forskellige produkter fra fabrikker i udlandet, der udleder mere kuldioxid end vores.” Så i virkeligheden er det ikke godt for klimaet, og samtidig bliver Europa afindustrialiseret, siger han.

Helm illustrerer, hvor urealistisk det er at tro, at “vedvarende” energi kan tage over:

“Den globale økonomi vil være fordoblet inden 2050. Det betyder, at vi ovenikøbet vil have en helt ny verden, som vi bliver nødt til at forsyne med energi, især elektricitet. Eller sagt på en anden måde. Hvis verden skal udfase fossile brændstoffer inden 2050, skal sol-, vind- og atomkraft producere halvanden gange så meget energi, som verden bruger i dag, før vi rent faktisk kan starte en energiomstilling. Det er ikke muligt. Efter COP-mødet har næsten alle accepteret, at verden er på rette vej til at forbrænde omtrent lige så meget fossilt brændstof i 2050, som vi gør i dag.”

Men vil Europa ændre kurs? spørger Weekendavisen.

Helm siger, at han er “optimistisk”, fordi en økonomisk krise er alt, hvad der skal til for at vågne op. Og den kan umuligt være langt væk.

Professoren minder om det fiktive Maximegalon-institut for langsomt og smertefuldt at finde ud af det overraskende åbenlyse i Douglas Adams’ “The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy”.

Selv det åbenlyse tager det både tid og smerte at erkende. Hvornår vil det, som en Oxford-professor modvilligt indser i dag, trænge ind i kranierne på Europas politiske klasse?

 

Kjøp «Usikker vitenskap» av Steven E. Koonin som papirbok her og som e-bok her!

 

Kjøp bøker fra Document Forlag her!



Source link