Venstrefløjen kræver indgreb over for Palantir – 24NYT

Venstrefløjen kræver indgreb over for Palantir – 24NYT


Dansk politi sikrer sig mod at blive overvåget gennem software, som er købt hos det ”omstridte”, amerikanske softwareselskab Palantir. Det fremgår af skriftlige svar, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) har givet til Folketingets Retsudvalg, skriver Berlingske.

”Politiet anvender software fra Palantir til analyse og efterforskning samt i forbindelse med understøttelse af mere administrativ karakter. Det købte Rigspolitiet tilbage i 2017, hvor det dengang blev beskrevet som ‘Google for politifolk’. Det samler og analyserer data på tværs af forskellige systemer.

Det er SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, der har bedt ministeren om at redegøre for, ’hvilke etiske og retssikkerhedsmæssige udfordringer det giver anledning til’, at Palantir bruges på justitsministerens områder , og om der er planer om, at softwaren også skal bruges andre steder.

Alternativets retsordfører, Helene Brydensholt, har bedt Peter Hummelgaard om at ’redegøre for, om afsløringerne af amerikansk påvirkningsvirksomhed i Grønland giver anledning til at genoverveje PETs anvendelse af det amerikanske firma Palantirs systemer til behandling af oplysninger om borgere i Rigsfællesskabet’, og om der er behov for en risikovurdering af Palantir før mulige nykøb, set i lyset af den nylige risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste”.





Source link