Den Korte Avis | fhv V-borgmester – DAGENS RET: FED VALGFLÆSK!  

Den Korte Avis | fhv V-borgmester – DAGENS RET: FED VALGFLÆSK!  


Af Flemming Jansen, fhv. borgmester i Pandrup Kommune (V), lektor emeritus fra Aalborg Handelsgymnasium. Klummeskribent

En varmecheck sendt ud til udvalgte vælgergrupper sikrede ved det seneste valg Mette Frederiksens genvalg som statsminister. Nu varmes der op til folketingsvalg igen. Oven på et katastrofalt kommunalvalg og dårlige meningsmålinger er den ellers magtfulde statsministers genvalg alvorligt truet. Hvad gør man så? Man sender naturligvis en ny almisse ud til udvalgte grupper af danskere. En fødevarecheck kalder man det nu. Og den primære målgruppe er meget gennemskueligt frafaldne socialdemokratiske vælgere. Enhver, der kan tænke en selvstændig tanke, må da gennemskue dette nye forsøg på at købe sig vælgere.

Valgflæsk af den allerfedeste art

Ja, dagens ret er såmænd igen valgflæsk og det af den allerfedeste og mest ulækre art (!). Således er den sovset ind i en jungle af nye afgifter, som er en medvirkende årsag til de høje forbrugerpriser, men det fromme politiske håb er utvivlsomt, at denne almisse til udvalgte borgere – også kaldet fødevarechecken – vil blive brugt til at sluge sen sådan gang valgflæsk råt og usødet i form af betaling med et kryds på valgdagen. Det demokratiske problem med den form for stemmekøb er imidlertid, at der er farlige bivirkninger i form af en udtalt risiko for at skade magthavernes troværdighed og dermed skabe politikerlede. Heldigvis har indtil flere især borgerligt liberale partier sagt nej til at medvirke til den usmagelige ret og i stedet peget på, at en holdbar løsning er at hæve bundgrænsen og i det hele taget lette det blytunge skatte- og afgiftstryk, der jo ikke ændrer sig ved hjælp af en engangsydelse. Tilbage står, at det er utroligt, at de to borgerlige partier i SVM-regeringen er med til at stemme dette socialdemokratiske stemmekøb igennem. Især Venstre har totalt solgt sin liberale sjæl og identitet, mens Moderaternes politiske sjæl måske er lidt mere tyndtflydende.

Folkestyrets sundhed og kvalitet er truet

Snart er fødevarechecken skudt afsted med spredehagl, så den rammer omkring en tredjedel af vælgerbefolkningen. Når det fede valgflæsk så er fortæret, bliver der vist brug for et besøg i motionscentret – det bliver dyrt, for den slags sund foretagsomhed er nu momsbelagt (!). Hvornår kommer der mon en motionscheck betalt af motionisterne selv? Eller går det inden valget op for vælgerne, at de bliver fodret med deres egen hale? Man må håbe det sidste af hensyn til folkestyrets sundhed og kvalitet





Source link