Svaret afhænger af hvilken personlighedstype man tilhører: dem som tager alt hvad Trump siger bogstaveligt, de Bogstavelige, eller dem som tager ham alvorligt, de Alvorlige.
Dem som tager alt, hvad Trump siger bogstaveligt, foragter ham og siger han ikke kan tages alvorligt. Han lyver og når han ikke direkte lyver, overdriver han. Han er et praløre siger de.
Og det har de jo ret i.
Konsekvensen af ikke at tage ham alvorligt er, at de Bogstavelige insisterer på at han bluffer. Ayatollaherne i Iran og Nicolas Maduro i Venezuela er gode eksempler på De Bogstavelige. De satsede alt på at Trump bluffede og betalte prisen.
Dem som tager Trumps handlinger alvorligt, bagatelliserer hans Münchhausen-side som værende en del af hans forretningsmandsideologi: alt kan i Trumps optik være genstand for en deal, hvor kunsten ved en god deal er at gøre modparten usikker på, hvor ens bundlinje er ved at fremsætte overdrevne eller ligefrem absurde krav for at skræmme modparten til at acceptere en deal de ellers ikke normalt kunne leve med. Kort sagt ved somme tider at bluffe men ikke altid.
Det er det Trump har gjort i Grønland-sagen, siger De Alvorlige: true med at overtage Grønland enten ved vold eller ved en deal, hvor USA direkte køber Grønland.
Absurd, siger Mette F., som er fremtrædende bestyrelsesmedlem af De Bogstavelige og øffer om, at Grønland, national suverænitet, demokrati og Grønlændernes ret til at bestemme deres egen skæbne ikke er til salg.
Hun ville måske have en bedre sag, hvis hun kom ned fra den høje hest, for helt så absurd er salget af Grønland jo heller ikke.
Er der ikke noget med at Danmark i 1917 i nøjagtig samme situation solgte Jomfruøerne til USA, fordi USA hævdede, at Danmark ikke ville kunne forsvare øerne i tilfælde af, at Tyskland (det var jo under 1. Verdenskrig) ville bruge dem som base for ubådsangreb via Caribien?
Og er det ikke ligesom med Jomfruøerne ubestrideligt sandt som Trump hævder, at 1) Danmark ikke ville kunne forsvare Grønland i tilfælde af russiske/kinesiske forsøg på at kontrollere øen og dets ressourcer? 2) at vandene omkring Nordpolen får stadig større geopolitisk relevans i takt med, at isen smelter? 3) at det er i USA’s og Vestens interesse at kunne forsvare Nordpolsområdet og Grønland mod en sådan udvikling? Og 4) at det militært kun er USA/NATO som kan magte denne opgave?
Jo, siger de Alvorlige. Nej, siger de Bogstavelige: al denne snak om Ruslands og Kinas hensigter tjener kun til dække over Trumps virkelige formål, USA’s og hans egne neo-kolonialistiske ambitioner.
Kort sagt: han bluffer.
Mette F. er mere end enig.
Hun satser som god Bogstavelig på, at Trumps snak om USA’s nationale sikkerhed og truslen fra Rusland og Kina, som kun USA kan modgå fordi Danmark og resten af EU er for svage til at forsvare øen, er rent bluff, og søreme om hun ikke overtalte 7 andre lande til at sende små styrker soldater til Grønland for at rekognoscere.
Det gik ikke så godt.
Trump, siger de Alvorlige, opfattede med rette dette som en provokation og lagde prompte en straftold på alle 8 lande startende med 10% fra 1 februar stigende til 25% fra 1 juni.
Vild panik i Europa.
Nogle, især Macron i Frankrig, sagde, at EU skulle sætte hårdt mod hårdt og anvende EU’s ”bazooka”-forordning, som gør det muligt for alle EU-lande at blokere solidarisk al import fra et land, f.eks. USA, som truer ét af dets medlemslande med handelsrepressalier.
Andre, især Tyskland, som er dybt afhængig af eksport til USA, sagde nej, og til syvende og sidst forblev Europa handlingslammet. Spørgsmålet kræver nemlig selvfølgelig i bedste EU-stil…..kvalificeret flertal og indebærer en lang og omstændelig proces.
USA’s finansminister, Scott Bessent, udtrykte det måske bedst, da han blev spurgt om, hvad han forventede, at EU ville gøre som modsvar: ”Oprette en af deres frygtede arbejdsgrupper”, sagde han.
Det er i den situation Trump ankom til Davos, hvor han bliver modtaget som Hollywood stjerne og Konge af Vesten.
Alle hænger ved hans sidste ord og da han til sidst under sin timelange tale lader europæerne slippe af krogen ved at sige, at han ikke under nogen omstændighed vil bruge vold for at overtage Grønland for at kunne forsvare Vestens legitime forsvarsinteresser, inklusive det Europa han holder talen i, er reaktionen overvældende og halv-orgiastisk, nemlig…. lettelse.
Alle ignorerer grunden til, at han trækker i land, nemlig at han har opnået det han ville, nemlig tilladelsen fra EU i NATO-sammenhæng til, at USA kan nedlægge veto mod andre landes, læs: Rusland og Kinas, investeringer i Grønlandsk infrastruktur og sjældne metaller og USA’s ret til at opføre et satellitforsvar, den såkaldte Golden Dome, dækkende hele Grønland som kan opsnappe fjendtlige missiler, læs: kinesiske og russiske, før de når USA.
I tiden efter Davos, hvor grønlænderne og danskerne så i al stilhed skal bankes på plads af USA og NATO, opstår så fortællingen, iscenesat af De Bogstavelige, om, at slaget om Grønland var en sejr for Europa og ikke mindst EU.
Virkelig?
Det som hændte var, at Danmark og Mette F. fejlkalkulerede. Ligesom i 1864, da de nationalliberale fatalt overvurderede muligheden for at broderfolkene i Nord ligesom i 3-årskrigen med Slesvig-Holstenerne ville komme til undsætning eller at England ville stå os bi og undervurderede Bismarck og Prøjsens magt og ambitioner.
EU stod os ikke bi, bazooka-forordningen blev ikke aktiveret, og Grønland og Danmark skal ikke regne med, at de 7 lande som sendte soldater til Grønland i solidaritet med Danmark, hopper på den limpind en gang til.
Mette F. og Danmark har opnået lige præcis det modsatte af det vi ville: vi står alene uden EU i forhandlingerne. Det er USA og Mark Rutte, NATOs generalsekretær og Trumps bonkammerat par excellence, som kører med klatten.
Danmark og grønlænderne, men også EU, er de store tabere. De tog Trump bogstaveligt, men ikke alvorligt, og alt tyder på, de intet har lært af fiaskoen.
Men det har Trump og Scott Bennett, hvis de ikke vidste det i forvejen: EU og især Danmark er ikke til at stole på.
Hvorfor?
Fordi Grønlands-sagen har vist dem, at grønlænderne, Danmark og EU lever i en FN-drømmeverden af multilateralisme, anti-nationalisme, anti-militarisme, åbne grænser og gode urealistiske kumbaya-forsæt. De lever i en boble, som aldrig var virkelig og som paradoksalt nok kun fortsatte med at eksistere, fordi det var i amerikanernes interesse at fastholde den i tiden efter 2. Verdenskrig.
Men den tid er forbi. Trump (og Putin og Xi) er ikke årsagen, bare budbringerne.
Jo hurtigere vi, grønlænderne, Danmark og EU lærer at tage den nye tidsånd alvorligt, Trump eller ikke Trump, jo bedre.
Og til Mette F.: tak for ingenting.