Det traditionelle strammer-cirkus er i gang – 24NYT

Det traditionelle strammer-cirkus er i gang – 24NYT


Da folketingsvalget er lige om hjørnet, er den traditionelle strammer-konkurrence, hvor partierne overbyder hinanden med urealistiske og uladsiggørlige forslag for at vise, at de er bedre til DF end DF selv, i fuld gang.

I dag er der kommet et nyt overbud, denne gang fra Det Konservative Folkeparti. Det skal være langt lettere at udvise kriminelle udlændinge og også lettere, end regeringen selv har foreslået, lyder det fra Mona Juul.

I sin nytårstale bebudede Mette Frederiksen som bekendt, at regeringen fremover vil have udvist alle udlændinge, der får mindst ét års fængselsstraf – uanset deres tilknytning til Danmark.

Så nu kommer Mona Juul med et bud, der er endnu højere: Kriminelle udlændinge skal udvises, hvis de får ubetinget fængselsstraf. Mona Juul vil hverken skele til deres tilknytning til Danmark eller længden på straffen, de får.

Ifølge Justitsministeriet indebærer Frederiksens forslag en betydelig risiko for, at Danmark vil blive dømt for overtrædelse af menneskerettighedskonventionens artikel 8 i en klagesag ved Menneskerettighedsdomstolen.

Det gælder også forslaget fra Mona Juul. Adspurgt om, hvorvidt hun har undersøgt, om hendes forslag kan gennemføres, svarede Mona Juul, at hun forlader sig på Frederiksens vurdering. Hvis statsministerens forslag er godt nok, så må hendes eget forslag også være godt nok, siger Mona Juul.

Hvis Frederiksens og Juuls forslag gennemføres, vil det betyde et øget pres på Udrejsecenter Kærshovedgård, fordi det i dag er vanskeligt at udvise kriminelle udlændinge til flere lande, ikke mindst Afghanistan eller Syrien. Derfor bliver de i Danmark permanent.

Det har Mona Juul dog fundet en smart løsning på. De Konservative vil nemlig oprette et udrejsecenter i Kosovo, hvor de kriminelle udlændinge ikke kan være til gene for borgerne i Danmark. Mona Juul indrømmer dog, at hun ikke ved, om det kan lade sig gøre at oprette et udrejsecenter i Kosovo. Altså et nyt vælgerbedrag.

Både Frederiksens og Juuls forslag er ikke andet end symbolpolitiske paradenumre, som de to islam-begejstrede partier udelukkende bruger til partipolitisk positionering forud for det kommende folketingsvalg. Folketingspartierne er nemlig udmærket klar over, at vælgerne bedømmer dem på deres hensigtserklæringer og ikke på det, som de reelt gør.

Det samlede billede på udlændingeområdet er uændret. Der er ikke politisk flertal for at udfordre konventionerne. Tilstrømningen af muslimer fra MENAPT-landene fortsætter, langsomt, men støt, og den er endda eksploderet under Mette Frederiksen. Integrationen af muslimerne virker ikke. Danmark bliver gradvis islamiseret efter salamimetoden.

Antallet af udvisningsdømte kriminelle i Danmark stiger, fordi det er umuligt at udvise dem. ”Reelt kan det ikke lade sig gøre at udvise mange af de udlændinge, der dømmes for meget alvorlig kriminalitet i Danmark. Selvom politikerne lover en hel masse, betyder vores internationale forpligtelser bare, at det er meget svært at komme af med de mennesker’, siger Peter Starup fra Syddansk Universitet, der er lektor i udlændingeret og en af Danmarks førende juridiske eksperter inden for udlændingelovgivningen.

Strammer-konkurrencen fortsætter.

André Rossmann





Source link