Skriver man om amerikansk indenrigs- eller udenrigspolitik, undgår man ikke at nævne Donald Trump, der suverænt har bemægtiget sig politikernes og mediernes opmærksomhed. Alt, hvad der sker i verden – om man hader ham, elsker ham eller prøver at forholde sig nøgternt – handler på en eller anden måde om, hvad den amerikanske præsident har sagt eller gjort, eller hvad han kunne tænkes at gøre.
Alt, hvad Trump foretager sig, fremkalder stærke reaktioner. De fleste danskere, der har deres nyheder fra fjernsynet og aviserne, fordømmer ham, uanset hvad har har udrettet. Det samme gælder kommentatorer, der som mig prøver at forhold sig objektivt til amerikansk politik. Hvis jeg beskriver Trumps indenrigspolitiske fortjenester, bliver jeg beskyldt for at lide af en hjerneblødning – da alle jo ved, at han er ond som ind i helvede. Hvis man kritiserer nogle af hans handlinger, får man at vide, at man har begået ”Trump-bashing”. Der er ingen plads til fornuftig kritik eller rationel overvejelse.
Som de enkelte, der har fulgt mig, vil vide, har jeg berømmet Trumps indenrigspolitik, fordi jeg betragter en demokratisk magtovertagelse som ensbetydende med USA’s sammenbrud.
Men jeg har også kritiseret ham på flere punkter. Jeg væmmes ved hans trang til at berømme sig. Hvad skal det tjene til at kræve en nobelpris for hans fredsskabende indsats? Selvfølgelig har han fortjent prisen, men hvilken ære er der i en pris, der uddeles af hans venstreorienterede modstandere? Han ved jo, at de hellere vil have krige end at give ham ret.
Desværre er Trump sin egen værste fjende, og det viser sig i hans bestræbelser på at annektere Grønland.
Trump har netop holdt tale for WEF i Davos og meddelt, at han ikke agter at tage Grønland med militær magt. Men så har han andre metoder. Grønland vil han under alle omstændigheder have.
Dermed har han sat den europæiske højrefløj i en umulig position.
De højreorienterede går ind for den nationale suverænitet og afviser globalistiske forsøg på at underminere nationerne. Så spørgsmålet bliver, hvorfor Trump vil demontere det danske rigsfællesskab.
Trump ved jo, at ethvert amerikansk ønske om flere baser og flere amerikanske tropper på Grønland vil blive modtaget med dansk kyshånd. Trumps rådgivere må også være på det rene med, at amerikanske virksomheder med største lethed ville kunne begynde at udvinde rigdommene fra Grønlands undergrund – som hverken Danmark eller Grønland har ønsket at udnytte.
Vi har været godt tilfredse med at beholde Grønland som en svagbørnskoloni beboet af mennesker, der konstant taler om selvstændighed og deres had til Danmark. Uden det danske bloktilskud ville den grønlandske velfærdsstat bryde sammen.
Men nu beskylder de grønlandske politikere Danmark for ”folkemord”.
Måske vil de hellere underlægges et land, der udryddede USA’s indfødte befolkning.
Eller måske drømmer inuitterne om selvstændighed. Denne selvstændighed vil holde i ca. en time, indtil de bliver snuppet af Kina eller Rusland.
Jeg forstår ikke Trumps udmeldinger om Grønland, når har kunne opnå alt uden at skulle ydmyge det danske rigsfællesskab.

