”Nasty” Mette tør ikke møde Trump i Davos – 24NYT

”Nasty” Mette tør ikke møde Trump i Davos – 24NYT


Det ser ud til, at Mette Frederiksen, som ellers er meget aggressiv og krigslysten, når det gælder Donald Trump, ikke tør konfrontere USA’s præsident i Davos. Berlingske skriver, at Internationale medier bemærker Danmarks fravær i Davos.

”I Davos bliver der i disse dage afholdt World Economic Forum, og i år diskuteres Grønland og Trumps trusler i en grad, så der bliver talt om et decideret europæisk sikkerhedsråd for at håndtere krisen. Mens verdens ledere trykker hænder og udveksler ideer til løsninger i alpebyen, så glimrer den danske regering ved sit fravær. Og det er blevet bemærket.

Den danske regering er ikke taget afsted, fordi det var for dyrt. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) skulle have deltaget, men droppede turen på grund af udgifterne. Det skriver det amerikanske medie Politico.

Til et pressemøde på Christiansborg tirsdag eftermiddag blev Mette Frederiksen spurgt af Børsen, om det kunne være rigtigt, at de høje hotelpriser virkelig er årsagen til, at den danske regering slet ikke deltager ved World Economic Forum. ’Jeg kan fortælle, at vi næsten i døgndrift er i kontakt med rigtig mange forskellige både europæiske ledere og selvfølgelig folk i den amerikanske administration. Vi arbejder i døgndrift på alle mulige forskellige niveauer. Jeg har ikke selv på noget tidspunkt deltaget i Davos-møderne, men vi vurderer jo løbende, hvordan vi bedst varetager vores interesser. I må have tillid til, at vi tilrettelægger arbejdet, som vi synes, det er bedst’’, sagde statsministeren”.

 

 





Source link