Den Korte Avis | Kontakt politiet, hvis du er kvinde og pludselig kan mærke en hånd på din krop medens du sover – det er ikke noget du drømmer

Den Korte Avis | Kontakt politiet, hvis du er kvinde og pludselig kan mærke en hånd på din krop medens du sover – det er ikke noget du drømmer


Juleaftensmorgen omkring kl. 06.00 lå en 19-årig kvinde i Nykøbing Sjælland og sov på sit værelse, da hun pludselig mærkede en hånd, der holdt om hendes overkrop.

 

 

Den unge kvinde havde den 20. december haft en tilsvarende oplevelse, da hun lå og sov i sit værelse sammen med sin kæreste.

 

 

Troede at det var en drøm

Også da havde hun pludseligt bemærket en hånd, der berørte hende.

 

 

Hun troede i første omgang, at det var kæresten, men kunne så høre at en person forlod værelset.

 

 

Hun vækkede derefter sin kæreste, som løb ud for at lede efter den ukendte mand, der havde været på stedet.

 

 

Da de ingen fandt, slog de sig til tåls med, at det nok bare havde været en drøm.

 

 

Men det gentog sig

Da det gentog sig den 24. december råbte kvinden efter den ukendte person, der løb fra stedet og smækkede døren.

 

 

Der kan være tale om den samme mand, som den 24. december kl 04.15 om morgenen gik ind gennem havelågen til en 29-årig kvinde i Nykøbing Sjælland, mens hun sad på terrassen og røg en cigaret.

 

 

Hun løb ind i huset, da hun så manden, der derefter forsvandt.

 

 

Han beskrives som 170-175 cm høj og var iført mørkt tøj med hætten trukket over hovedet. Manden snøftede flere gange højt.

 

 

Kontakt politiet

Politiet efterforsker i øjeblikket sagen, men har brug for at høre om andre personer i samme område har haft samme oplevelse.

 

 

Har man oplevet noget tilsvarende, så kontakt politiet på 114.





Source link