Hver eneste dag bliver 13 kristne dræbt for deres tro. Hver anden time mister en kristen livet. Tallene fra Open Doors’ nylige rapport er chokerende, men det mest alarmerende er, hvad ingen ønsker at tale højt om:
Af de 15 lande, hvor det er værst at være kristen, er det næsten udelukkende islam, der er fællesnævneren.
Den nye rapport “World Watch List 2026” tegner et billede af en global krise. Over 388 millioner kristne lever under stærk eller ekstrem forfølgelse.
NTB og andre medier fokuserer ofte på, at religionsfriheden er under pres. Det er en sandhed med modifikationer. Sandheden er, at kristne bliver udvist, chikaneret og slagtet, og i langt de fleste tilfælde er gerningsmændene motiveret af islamisk ideologi.
Når man ser på listen over de 15 værste lande, er mønsteret umuligt at ignorere. Bortset fra det ateistiske diktatur i Nordkorea (som topper listen), er toplaget fuldstændig domineret af den muslimske verden.
Somalia, Yemen, Sudan, Syrien, Nigeria, Pakistan, Libyen, Iran, Afghanistan, Saudi-Arabien og Mali.
Disse er ikke tilfældige “konfliktzoner”, som de ofte beskrives. Det er zoner, hvor islamistisk intolerance systematisk udrenser minoriteter.
Blodbadet i Nigeria
Rapporten fremhæver Afrika syd for Sahara som den absolut farligste region. Værst er det i Nigeria.
Alene dette land tegner sig for over 70 procent af de dokumenterede drab på kristne. Islamistiske terrorgrupper som Boko Haram og Fulani-militsen, der i årevis har ført en brutal krig mod den kristne befolkning, hærger her. Landsbyer bliver brændt, kirker bliver angrebet, og troende bliver mejet ned.
Generalsekretær Morten Askeland fra Open Doors Norge kalder det et “globalt menneskerettighedsproblem”. Det er en diplomatisk underdrivelse. Det er en religionskrig.
Syrien-illusionen er bristet
Rapporten afslører også en anden ubehagelig sandhed for vestlige beslutningstagere. Siden diktatoren Bashar al-Assads fald er situationen for kristne i Syrien gået fra slemt til værre.
Dette står i skarp kontrast til det håb om demokrati og frihed, som Vesten ofte prædiker under regimeskift i Mellemøsten. Realiteten er, at sekulære diktatorer ofte har været den eneste beskyttelse, kristne minoriteter har haft mod islamistisk tyranni.
Ole Petter Erlandsen, professionel leder af Open Doors, bekræfter den dramatiske forværring.
– Syrien er et klart eksempel på, hvad der kan ske i det vakuum, der skabes af regimeskift. Religiøse minoriteter bliver hurtigt mål for vold, trusler og pres fra flertallet, siger han.
Konsekvensen er, at kristne nu er nødt til at skjule deres tro, aflyse gudstjenester og leve i frygt.
Vesten sover
Tallene taler for sig selv. Hver dag må 600 kristne flygte fra deres hjem. Hver dag bliver ti kirker angrebet.
Åbne Døre opfordrer de norske myndigheder til at give religionsfrihed større betydning i udenrigspolitikken. Spørgsmålet er, om norske politikere tør tage fat på den virkelige årsag.
Så længe kristenforfølgelse behandles som et generelt “udfordrende” fænomen og det ikke tør påpeges, at den primære trussel kommer fra politisk islam, er det usandsynligt, at rapporten fra 2027 vil se lysere ud.