Mary Gonzalez kom til Norge, da hun var 8 år gammel. I dag har hun et budskab til norske journalister og venstrefløjen: Hold op med at lade som om, du forstår Venezuela.
– Jeg er født i Venezuela. Jeg kom til Norge, da jeg var otte år gammel, efter at Chávez-regimet strammede sit greb om olieselskabet PDVSA og udrensede medarbejdere, der ikke var loyale, fortæller Mary Gonzalez til Document.
I en video på TikTok tog hun et kardinalt standpunkt mod den norske presse, politikere og journalister, der har fremstillet det som om det er Donald Trump, der tilsidesætter folkets vilje i Venezuela.
Hun beskriver et Venezuela, hvor politisk magt blev omdannet til kontrol over arbejdskraft, og hvor oliesektoren – selve livsnerven i økonomien – blev politiseret. Under den store oliekonflikt i 2002-2003 blev over 18.000 ansatte hos PDVSA afskediget. En af dem var hendes far.
Gonzalez siger, at Norge samtidig havde brug for ingeniører, især i Stavanger-regionen, og at mange venezuelanere fik job i norske industrivirksomheder, især relateret til olieindustrien.
Men Venezuela gav aldrig slip.
– Jeg har set familie og fætre og kusiner bede om penge til at købe en t-shirt, fordi de slet ikke har penge. Der er meget mangel på basale fornødenheder. Venner, der er blevet dræbt, siger Gonzalez.
Hun fortæller også om sin bedstemor, der måtte tage til Norge, da hendes helbred svigtede, og en anden bedstemor, der flygtede til Mexico.
– Jeg har set for meget til at tie stille, siger Gonzalez.
I interviewet kritiserer hun især, hvad hun mener er en naiv, politiseret og forudindtaget skildring af Venezuela i europæiske medier – og på norske redaktioner.
Den 25-årige kvinde beskriver sig selv som venezuelansk og elsker sit hjemland. Hun arbejder til dagligt som makeupartist, og det var en særlig ære for hende, da hun fik muligheden for at lægge makeup for María Corina Machados datter.
Som makeup-artist og venezuelaner var det et stort øyeblikk å få sminke datteren til María Machado, Ana Corina Sosa. Foto: Privat
– Folk følger ikke Venezuela. De vil ikke vide det. De ved ikke, hvordan det er at sulte, eller at stå i timevis for at få en karton mælk. De vil ikke være bange for at gå ud på gaden og politiet komme og arrestere dig, fordi du siger, at du ikke kan lide regimet, siger Mary Gonzalez.
Hun siger, at hun bliver både vred og frustreret, når hun ser vestlige kommentatorer omtale latinamerikansk socialisme i “blødere” vendinger, mens de samtidig hamrer løs på Trump, som om det var den samme kategori.
– En lille del af mig bliver virkelig vred og tænker “du er så dum.” Men de ved ikke, hvordan det er at flygte fra dette diktatur, siger Gonzalez.
Gonzalez påpeger, at internationale observatører og menneskerettighedsorganisationer har beskrevet en lang og brutal undertrykkelse i Venezuela. Efter præsidentvalget i 2024 fastslog Carter Center, at valget ikke opfyldte internationale standarder, og at de ikke kunne verificere eller underbygge de resultater, som valgmyndighederne havde erklæret. Carter Center Human Rights Watch har også beskrevet udbredte overgreb, vilkårlige anholdelser og vold efter valget.
Hun peger på politiske fanger som et konkret eksempel på den virkelighed, hun mener bliver bortforklaret.
“Alle medier og journalister er kontrolleret af regimet. Der er 1.300, der sidder i fængsel af politiske årsager,” siger Gonzalez.
Antallet varierer mellem kilder og perioder, men både organisationer og internationale medier har for nylig rapporteret, at hundredvis stadig sidder fængslet af politiske årsager, mens myndighederne udfører selektive løsladelser.
Reuters rapporterede for nylig, at menneskerettighedsorganisationer anslår, at der er omkring 900 politiske fanger i Venezuela, mens regeringen benægter, at de eksisterer.
Gonzalez mener, at det er selve mønsteret, der er pointen: Et regime, der strammer grebet, samtidig med at det forsøger at købe tid, ændre fortællingen og splitte modstanden.
Demonstrerer: Mary Gonzalez har gjentatte ganger demonstrert mot Maduro-regimet og for frihet for folket. Foto: Privat
Hun beskriver også det økonomiske kollaps som baggrund: hyperinflation, tomme hylder og et land, der gik fra olierigdom til fattigdom.
I 2018 anslog IMF, at inflationen kunne overstige 1.000.000 procent – et niveau, der siger alt om, hvor komplet kollapset var.
Om vejen frem siger Gonzalez, at hun håber på et reelt magtskifte – og peger på oppositionens ledelse.
– Det, jeg ønsker, skal ske, er, at vi giver magten til dem, der fortjener magten, siger Gonzalez.
Hun peger især på de virkelige valgvindere ved den forrige korsvej, som er Edmundo González og María Corina Machado.
Mary kom til Norge som 8-åring og beskriver seg selv som venezuelaner. Men har en stor kjærlighet for landet, og ikke minst Stavanger hvor hun er vokst opp. Foto: Privat
Derudover skal landet genåbne sin økonomi.
– Hvis vi er nødt til at skifte noget olie for at vinde lidt værdighed, er det det værd. Det ønskes at vi skal sulte, medens Maduro slapper af med en Rolex på håndleddet. Det er helt utroligt, siger Mary Gonzalez.
Endelig vender hun tilbage til det, der provokerer hende mest i den norske offentlighed: at den lidelse, hendes hjemland har gennemgået, bliver nogle gange behandlet som et ideologisk argument – ikke som en advarsel.
– Hvor var al denne opmærksomhed i 2017, da det var værst? Ingen lyttede til os dengang, siger hun.
Kjøp «Fyrsten» av Machiavelli fra Document her!
