Den Korte Avis | Efter 1. januar er det forbudt at fiksere søer, men kun i korte perioder – Dyrenes Beskyttelse vil have et totalforbud

Den Korte Avis | Efter 1. januar er det forbudt at fiksere søer, men kun i korte perioder – Dyrenes Beskyttelse vil have et totalforbud

Knap én million danske søer er fikseret mellem metalbøjler i store dele af deres liv. Det er helt i strid med dyrenes behov. Og selvom nye regler, som betyder, at søerne kun må fikseres i kortere tid, er på vej, kræver Dyrenes Beskyttelse et totalforbud mod fiksering af søer. For soens skyld. Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Det fremgår ikke af officielle statistikker, men i 2022 var der cirka 920.000 søer i dansk landbrug, der var fastlåst mellem tremmer, mens de fødte, og pattegrisene diede. Det viser Dyrenes Beskyttelses beregning på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og interne tal fra landbruget.

Søerne fastlåses mellem et sæt tremmer uafbrudt i fire til fem uger ad gangen, hvor de ikke kan vende sig, gå rundt eller komme ud. Dermed afholdes de også fra at udvise deres normale adfærd, blandt andet redebygning og yngelpleje.

En fri so bygger sin rede over mange timer før faring, og først når reden er færdig, falder hun til ro og gør sig klar til at føde. Hun er meget forsigtig i reden, når pattegrisene først er der. Det er en del af hendes normale adfærd, og derfor er fiksering i hele denne periode et voldsomt overgreb på soen.

Landbruget peger på, at fiksering er nødvendig for at redde pattegrise, da soen ellers risikerer at lægge sig på grisene. Men ifølge EU’s ekspertorgan EFSA kan pattegrisedødeligheden holdes nede ved at lade søerne føde i tilstrækkelig store stier, som er indrettet efter dyrenes behov.

Plads til at være gris

Dyrenes Beskyttelse så allerhelst, at alle søer farede i hytter på marken med masser af gode redebygningsmaterialer. Men indtil det kan opnås, skal fiksering af søer som et minimum forbydes, og søerne skal i stier med plads og indretning, så de har gode muligheder for at passe deres grise. Samtidig skal kuldstørrelsen sænkes, så søerne har bedre mulighed for at passe alle deres grise, og man undgår, at der er grise over det hele. Bundniveauet for landbrugsdyrenes liv skal løftes helt generelt, og søerne skal som noget af det første have mulighed for og plads til at passe deres unger.

I Sverige, Norge og Schweiz er fiksering af søer forbudt, mens det er under udfasning i Østrig.

Hvordan foregår det?

Soen er cirka otte måneder, når hun bliver drægtig første gang, og her kommer hun ind i en fast cyklus i stalden: Først løbestald, så drægtighedsstald, dernæst farestald og så gentagelse. Hun er i brunst i cirka fire dage, som hun tilbringer i den såkaldte løbestald, hvor hun bliver insemineret med et langt, tyndt rør.

Hun bliver i løbestalden i yderligere 28 dage. Der er forbud mod at fiksere søer i løbestalden, medmindre det vurderes, at de omkring selve brunsten er i risiko for at skade sig selv eller andre dyr. Forbuddet gælder dog kun for de stalde, der er opført efter 1. januar 2015, og først fra år 2035 omfatter forbuddet alle stalde.

Hvis prøven viser, at hun er drægtig, bliver hun flyttet til drægtighedsstalden, hvor hun går løs i cirka 85 dage sammen med andre søer. Det er forbudt at fiksere soen i denne del af cyklussen.

Nogle få dage inden hun skal føde, bliver hun flyttet til det, der kaldes for farestalden, hvorefter hun føder og giver die til sine grise, mens hun er fastspændt i omkring 28 dage.

Ministeriets beskrivelse

Årsskiftet er en milepæl i arbejdet for bedre dyrevelfærd i grisestaldene i Danmark. Den 1. januar 2026 træder en ny bekendtgørelse i kraft, der skal udfase fiksering af søer i farestalde. Det skriver MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

I dag holdes langt de fleste søer fastlåst i bokse i forbindelse med faringen og diegivningsperioden. Fikseringen skal forhindre, at soen lægger sig på pattegrisene, og dermed skal fikseringen øge overlevelsen hos de nyfødte grise. Men fikseringen udfordrer samtidig soens naturlige adfærd og velfærd.

Nu tager regeringen og aftalepartierne bag Danmarks første dyrevelfærdsaftale endnu et skridt for at styrke dyrevelfærden i danske grisestalde. Fremover skal søer kunne gå løse i farestaldene – bortset fra en kort periode omkring selve faringen, hvor risikoen for, at pattegrise klemmes, er størst. Samtidig stilles der krav til størrelsen på stien, hvilket blandt andet sikrer bedre mulighed for, at soen kan udføre sin naturlige redebygningsadfærd.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) siger:

”Vi tager nu endnu et skridt mod at løfte dyrevelfærden for grisene i Danmark. Vi løser ikke udfordringen med fiksering af søer over natten, men vi reducerer den tid, en so kan fikseres, markant, og vi sikrer, at nybyggede farestalde indrettes til løse søer – fremfor fikserede søer. Det er en langsigtet og ansvarlig vej mod bedre forhold for dyrene.”

Den nye bekendtgørelse, der træder i kraft den 1. januar 2026, sætter retningen mod at udfase den udbredte praksis med at fiksere søer i farestalde. Anvendelsen af eksisterende farestalde skal udfases med en overgangsperiode på 15 år, således at ordningen ikke udgør ekspropriation.

Fakta:

  • Den nye bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise træder i kraft den 1. januar 2026.
  • Reglerne udspringer af dyrevelfærdsaftalen ”Sammen om dyrene”, der blev indgået af regeringen, SF, LA, K, RV, DF og ALT den 9. februar 2024.
  • Med bekendtgørelsesændringen må man kun fiksere søerne i få dage omkring faring, mens man tidligere måtte fiksere søerne i hele faringsperioden og diegivningsperioden.
  • Fremover skal soen og pattegrisene også have mindst 6,5 kvadratmeter gulvplads.
  • Desuden skal mindst 3 af kvadratmeterne bestå af såkaldt fast eller drænet gulv, hvilket blandt andet sikrer bedre mulighed for, at soen kan udføre sin naturlige redebygningsadfærd.
  • De nye regler har en overgangsperiode på 15 år, således at ordningen ikke udgør ekspropriation.
  • Landmænd, der allerede er gået over til løsdrift, har 25 år til at opfylde alle krav.

Source link