Natten til anden juledag var en 25-årig kvinde på vej hjem fra togstationen i den svenske by Rönninge. Men hun dukkede aldrig op.
Hun var blevet myrdet af en 26-årig mand.
Han blev taget på fersk gerning af politiet i en skov, hor han var i gang med at partere den unge kvindes lig. (Expressen)
Manden er tidligere dømt for forsøg på at kidnappe en 10-årig pige og for at være i besiddelse af overgrebsmateriale.
Mandn har flere gang skiftet identitet, og har heddet Robin.
Men nu kalder han sig Wilma og siger, at han identificere sig som kvinde.
Men han er altså en mand, der er anklaget for et meget groft kvindemord.
Så enkelt er det.
Men ikke i det politisk korrekt Sverige.
Her er der opstået en større debat om, hvad man skal kalde den formodede morder.
Den borgelige regering er splittet i sagen om ret til kønsskifte.
Splittelse i regeringen
De Kristelige, KD, der er det ene af de tre borgerlige partier er imod den svenske kønsidentitetslov. Støttepartiet Sverigedemokraterne, SD, er også imod loven.
Men de to andre borgerlige regeringspartier, Moderaterne (M) og de Liberale (L), er for loven.
Uenighederne blussede op før jul: TV4 News afslørede, at børnemorderen Paulus Abdelshahed havde skiftet køn. Derfor bliver morderen , der nu hedder Lily, flyttet til et kvindefængsel, skriver den svenske avis expressen.
KD og SD rasede mod M og L:
“Det er præcis, hvad vi advarede om. Mod bedre viden og forskning pressede partierne i Riksdagen alligevel lovgivningen igennem,” fnøs KD-leder Ebba Busch på X.
Den debat er nu igen flammet op efter oplysningerne om den formodede morder i Rönninge.
Hvad skal den formodede moder kaldes? Han er en mand, der kalder sig Wilma. Det burde ikke være svært. Men det er det for de politisk korrekte.
Den formodede morder, bliver kaldt både hun og han
Under varetægtsfængslingshøringen sagde anklageren “hun”. Det gjorde dommeren i retssalen også.
Vilma Anderssons egen forsvarsadvokat omtaler gentagne gange den formodede gerningsmand som “han”. Men da Expressens reporter spørger specifikt om det, svarer han: “Jeg ønsker ikke at kommentere det i medierne. Klientens navn er Vilma Andersson.”
Selv medierne er splittede. Dagens ETC skriver “hun” i nyhedssektionen, men har debatindlæg om mænds vold mod kvinder. DN undgår at nævne køn. Aftonbladet også et stykke tid, skifter så til mand. SvD og SVT skriver mand, og i Ekot retter nyhedsoplæseren sig selv, da hun ved et uheld siger “mand”, og skifter til “person”.
Den formodede morder er fortsat juridisk set en mand, skriver Expressen.
Derfor skriver Expressen foreløbig, at Vilma Andersson er en mand, der har skiftet navn til et kvindeligt navn, oplyser Hannes Lundberg Andersson fra avisen.
Juridisk kønsskift i Danmark
I Danmark kan man skifte køn juridisk. Man skal blot meddele at man ønsker at skifte køn, så får man et nyt personnummer.
Det vedtog S-SF-RV regeringen i 2014. De borgelige partier stemte imod.
I 2022 vedtog Folketinget en lov om smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner m.v.
Nu stemte kun Dansk Folkeparti imod.
Indtil 2014 var det praktisk talt umuligt t få et nyt personnummer. Kvinder, der ønskede et nyt personnummer, fordi de levede i frygt for en voldelig mand, fik afslag.
Men i 2014 kunne det pludselig godt lade sig gøre.
Loven har indtil videre haft en begrænset virkning på grund af folkelig modstand.
Således har lokale boldklubber sagt nej til, at mænd, der har fået et juridisk kønsskifte, kan spille på kvindehold.
Det er også blevet afvist at lade mænd med juridisk kønsskifte afsone i kvindefængsler.