Partiet La France Insoumise (Det Oprørske Frankrig) fra den yderste venstrefløj har en propalæstinensisk dagsorden, hvilket beskrives i bøgerne ‘Les nouveaux antisémites’ og ‘Les complices du mal’.
La France Insoumise sikrer sig muslimske stemmer
La France Insoumise (LFI) blev stiftet af Lean-Luc Mélenchon i 2016. Under første runde af præsidentvalget i 2017 fik partiet 19,58% af stemmerne.
Ved præsidentvalgkampen i 2022 var vælgertilslutningen steget, idet partiet fik 21,95% af stemmerne.
De fik især mange stemmer i kommuner med mange muslimer, som i Saint-Denis (61,13%), Trappes (60,61%), Bobigny (60,1%) og Mantes-la-Jolie (54,37%).
Det var fortsat ikke nok til at gå videre til anden runde, men fremgangen i den muslimske befolkningsgruppe var opmuntrende og har betydning for partiets politik. Tendensen bekræftedes ved Europa-Parlamentsvalget i 2024, hvor 62% af muslimerne stemt på LFI.
I 2021 indførtes en lov til styrkelse af respekten for republikkens verdslige principper med henblik på at ramme politisk islam (“separatismeloven”). LFI stemte imod loven, der ifølge Mélenchon stigmatiserer muslimer. Mange foreninger knyttet til Det Muslimske Broderskab blev opløst som følge af loven. Lovens indførelse medførte en ændret strategi, hvor muslimske aktører søgte at nedtone deres islamiske dagsorden ved at infiltrere ikkemuslimske politiske partier. Adskillige medlemmer af de opløste foreninger støtter nu LFI.
Antisemitiske holdninger
Jean-Luc Mélenchon støttede Jeremy Corbyn, den daværende leder af det engelske Labour, da denne i 2020 blev beskyldt for antisemitisme. Samme år henviste Mélenchon i en bemærkning til, at det var jøder, der fik Jesus korsfæstet: “Jeg ved ikke, om Jesus hang på korset, men jeg ved, at det tilsyneladende var hans egne landsmænd, der havde anbragt ham der.”
Lederen af LFI’s ungdomsafdeling, David Guiraud, fik sin første politiske dannelse af Alain Soral, en influencer, der når ud til mange unge, og hvis antisemitisme ligner den nazistiske.
Det er en gennemgående holdning hos La France Insoumise, at Hamas fører en propalæstinensisk “modstandskamp”.
Først opfordrede LFI til fred, nu opfordrer de til modstand
På dagen for Hamas’ terrorangreb udsendte La France Insoumise en pressemeddelelse: “Vi beklager de israelske og palæstinensiske dødsfald. Vores tanker går til alle ofrene. Den aktuelle eskalering risikerer at føre til en cyklus af infernalsk vold.” Der var således ingen afstandtagen fra Hamas’ handlinger, blot en beklagelse af dødsfaldene på begge sider.
I tiden herefter talte LFI om ønsket om våbenhvile og fred, men de gik gradvist bort fra at vise solidaritet med gidslerne i deres pressemeddelelser. Den 26. januar 2024 meddelte LFI, at de “glædede sig over FN’s internationale domstols beslutning angående Sydafrikas anklage mod Netanyahus regering. Domstolen bekræfter den internationale domstols forrang over den stærkestes lov og dennes massakrer”. Fra dette øjeblik og indtil september 2024 offentliggjorde LFI ni pressemeddelelser, og i ingen af dem blev Hamas fordømt. I de demonstrationer, som LFI deltog i, var der ikke længere slagord om fred, men om “modstandskamp” mod Israel.
Ordet “folkemord” er velegnet til at mobilisere
Inden den 7. oktober 2023 talte ingen politiske partier om folkemord i deres omtale af Israel-Palæstina-konflikten. La France Insoumise er det første parti, der i udbredt grad har brugt ordet. Partiet har siden den 7. oktober investeret massivt på de sociale medier for at mobilisere de unge, navnlig ved flittig brug af ordet “folkemord”.
Advokat Caroline Valentin forklarer, at begrebet “folkemord” er identitetsbåret, så ved brug af dette ord opnår man en skarp adskillelse mellem “bødler” og “ofre”. LFI bruger ordet som et redskab til at mobilisere. Flere undervisere har fortalt forfatteren Nora Bussigny, at mobiliseringen sker med en forenklet “undertrykker-undertrykt”-fortælling.
Under valgkampen til Europa-Parlamentet i 2024 agiterede politikere fra La France Insoumise for den palæstinensiske sag. Parlamentsmedlem Sébastien Delogu viste på TikTok en video, hvor han flagede med det palæstinensiske flag i Nationalforsamlingen. Parlamentsmedlemmerne Louis Boyard og Jean-Luc Mélenchon har hver især lagt en video om “folkemordet” i Gaza på deres sociale medier. Også parlamentsmedlemmet David Guiraud viste opslag om “folkemord” i Gaza. Én gang valget overstået blev disse opslag fjernet igen. De havde tjent deres formål i bestræbelserne på at mobilisere vælgerne.
LFI’s palæstinensiske partnere: Urgence Palestine
Politikere fra La France Insoumise ses ofte sammen med repræsentanter fra palæstinensiske organisationer. Ved demonstrationer vejer flag for LFI, Palæstina, Algeriet, men ingen franske flag, og der ses palæstinensertørklæder.
Urgence Palestine er en af disse organisationer. De mener, at Hamas kæmper mod “undertrykkelsen” og for “solidaritet med det palæstinensiske folks kamp”. Organisationen blev dannet dagen efter Hamas’ terrorangreb, den 8. oktober 2023, og ledes af Omar Alsoumi. Elias d’Imzalène er en aktiv rådgiver for Urgence Palestine. Aktivisten Bader Lejmi underviser i, hvordan man får propalæstinensisk indhold på Wikipedia. Den kendte unge politiker Rima Hassan fra LFI har en livvagt, der er fra Urgence Palestine.
Ved flere demonstrationer har der både været repræsentanter fra Urgence Palestine og La France Insoumise. Ved en demonstration den 8. september 2024 deltog Rima Hassan, Thomas Portes, Manuel Bompard og Ersilia Soudais fra La France Insoumise, og Elias d’Imzalène tilknyttet Urgence Palestine, samt terroristen Ramy Shaath. Den 5. oktober 2024, nær etårsdagen for terrorangrebet, afholdtes en større demonstration i Paris. Urgence havde en scene, og der var flere politikere fra LFI: Thomas Portes, Ersilia Soudais, Louis Boyard, Manon Aubry og Jean-Luc Mélenchon. Den 15. oktober 2024 organiserede LFI et støttearrangement for Gaza. Tilstede var flere fra LFI: Rima Hassan, Jean-Lus Mélenchon, Manuel Bompard, Sébastien Delogu, Thomas Portes og Louis Boyard. De var ikke langt fra Urgence Palestines scene, hvor deres leder Omar Alsoumi opfordrede til “væbnet modstand”.
Andre palæstinensiske partnere
Samidoun: Palestinian Prisoner Solidarity Network er en anden palæstinensisk organisation, som LFI har bånd til. De samler penge til PFLP og er tilknyttet Hamas. Terrorangrebet den 7. oktober fejrede Samidoun i Berlin med uddeling af kage.
Den 20. oktober 2024 samledes flere aktører for at støtte Elias d’Imzalène: Adel fra Samidoun, Omar Alsoumi fra Urgence Palestine, og Yannis Arab samt Thomas Portes fra La France Insoumise.
Den 3. november 2024 organiserede flere palæstinensiske foreninger en demonstration, og Mathilde Panot samt Clémence Guetté fra LFI var også til stede. Formanden for Urgence Palestine, Omar Alsoumi, opfordrede, i stil med Hamas, til at fortsætte Al-Aqsa flodbølgen overalt i verden for at oversvømme gaderne og oversvømme sindene. Ingen parlamentsmedlemmer reagerede på denne retorik.
Salah Hamouri er tilknyttet PFLP og har deltaget ved flere demonstrationer sammen med LFI. Den 14. september 2024 arrangerede LFI en rundbordssamtale, hvor Rima Hassan var vært, og Salah Hamouri deltog. Han udtalte: “Vores kamp er imod en kolonimagt, og vi har al mulig ret til at bekæmpe den.”
Gruppen Perspectives musulmanes har et tæt samarbejde med Urgence Palestine. De arbejder for tørklæder i skolen og for ødelæggelse af Israel, mens de kæmper imod “islamofobi” og den franske “kolonimagt”. Mest kendt herfra er Ehmad Ibrahim, der er tæt knyttet til Mathilde Panot og Thomas Portes fra LFI og til Rima Hassans livvagt.
Rima Hassan
Rima Hassan er en ung, fremadstormende politiker hos La France Insoumise. Hun har fat i førstegangsvælgere og er blevet et ikon for unge modstandere af staten Israel. Under et besøg på Science Po i Paris opildnede hun således de begejstrede propalæstinensiske studerende.
Hun forlod Syrien i 2002 og bosatte sig i den franske by Niort sammen med sin mor. Hun betegner sig som en flygtning.
Hun taler ind i en antikolonialistisk dagsorden. Den 8. maj 2024 skrev hun på X: “Det, som Israel gør i Palæstina, er ikke meget anderledes end det, som Frankrig gjorde i Algeriet”. Siden Algeriets uafhængighed i 1962 var det et af de første lande, der anerkendte PLO. Da den algeriske præsident Abdelmadjid Tebboune blev genvalgt den 11. september 2024, fik han et lykønskningsbrev fra Yahya Sinwar. Da Europa-Parlamentet den 23. januar 2025 vedtog en resolution, der krævede den fransk-algeriske forfatter Boualem Sansal løsladt straks og betingelsesløst, stemte Rima Hassan imod. Den 30. maj 2024 skrev Rima Hassan på X: “Israel er ikke en kolonimagt som de andre, staten er værre end de andre”.
I november 2023 gav Hassan udtryk for, at Hamas udførte en legitim aktion og benægtede, at staten Israel har ret til at forsvare sig. Den 21. august 2024 skrev hun på X: “for størstedelen af verden, bortset fra den hegemonistiske tankegang i Vesten, forbinder ingen den 7. oktober med terrorisme i en kontekst af besættelse og kolonisering af Palæstina, der har varet siden 1948”.
Rima Hassan blev i juni 2024 valgt ind i Europa-Parlamentet for La France Insoumise. I 2026 stiller hun op til kommunalvalget i Frankrig.
LFI roses af arabiske og iranske medier
Flere arabiske medier taler rosende om La France Insoumise, og om Rima Hassan.
Al Jazeera har mange indslag om LFI, idet parlamentsmedlemmerne fremstilles som helte. Sébastien Delogu, Jean-Luc Mélenchon, Aymeric Caron og Mathilde Panot fremstilles som forkæmpere for den palæstinensiske sag. Rima Hassan fremhæves som et offer for chikane. Ingen andre europæiske partier får så stor pressedækning på Al Jazeera.
AJ+ er Al Jazeeras ungdomskanal. Kanalen fremstiller Frankrig som en totalitær stat overfor muslimer og som et land, der står på Israels side mod Hamas. Mellem 7. oktober 2023 og 7. juli 2024, dagen for parlamentsvalget i Frankrig, lagde AJ+ 270 videoer om Gaza på TikTok. AJ+ fremstiller konsekvent LFI som værende på den rigtige side, og de hylder Sébastien Delogu og Rima Hassans mod.
Qatar grundlagde i 2012 mediet Fadaat Media, der også støtter Hamas og Hizbollah. Mediet lykønskede Rima Hassan med valget til Europa-Parlamentet.
Iran grundlagde i 2003 mediet Al-Alam. De lavede en udsendelse om Rima Hassan, der kom ud på TikTok dagen efter hendes valg til Europa-Parlamentet. “Det er den første kvindelige franske palæstinenser, der kommer i Europa-Parlamentet”.
Stationen Al Mayadeen fra Libanon er Irans og Hizbollahs stemme. De interviewede Rima Hassan i februar 2024. “Rima Hassan er offer for officiel undertrykkelse i Frankrig”. Den 28. april 2024, dagen efter hendes deltagelse i demonstrationen på Sciences Po, hyldede Irans religiøse overhoved, Ali Khamenei, disse propalæstinensiske demonstrationer på X: “Se, hvad der sker i verden, i de vestlige lande, i England, i Frankrig og endda i USA; folk går på gaden i stort antal og råber slagord mod Israel og USA.”
Bogkilder:
Les nouveaux antisémites, Nora Bussigny, forlaget Albin Michel, 2025
Les complices du mal, Omar Youssef Souleimane, forlaget Plon, 2025