Som bekendt har statsminister Mette Frederiksen (S) lagt op til en gaveregn i sin nytårstale. Der er nu udsigt til, at udvalgte grupper får en fødevarecheck. Statsministeren kalder det en ”hjælpende hånd” til pensionister, ledige og børnefamilier med lave indkomster.
Og det inkluderer i høj grad Allahs døtre og sønner. For i dag er det næsten 62 pct. af de ikkevestlige (primært muslimske) indvandrere mellem 15 og 64 år, der er i arbejde. Det samme tal for danskerne er på 76 pct.
Det skal her tydeliggøres, at i de danske mediers Newspeak betyder ”ikkevestlige” overvejende ”med muslimsk baggrund”. Dette for at kamuflere, hvor stor en byrde muslimerne udgør for det danske samfund.
For mens de flittige ikkevestlige indvandrerkvinder fra Nepal, Thailand, Vietnam eller Ukraine leverer et fornuftigt bidrag til landets økonomi, er beskæftigelsesfrekvensen blandt de herboende muslimer ekstrem lav.
Blandt de syriske og libanesiske kvinder er den f.eks. på hhv. 36,8 pct. og 35,8 pct. Hvor mange af de 122.767 ledige indvandrerkvinder i Danmark er muslimer fra MENAPT-landene, er medierne naturligvis tavse om, men uden tvivl de fleste.
Muslimer er også overrepræsenterede blandt dem, der modtager førtidspension, og antallet af muslimske førtidspensionister er i eksplosiv vækst.
Knap 2 ud af 3 irakiske indvandrere, der er over 50 år, modtager førtidspension. Det tilsvarende tal for personer med dansk oprindelse er 11 pct. Foruden indvandrere fra Irak, der topper listen, er der også en større andel modtagere af førtidspension fra Libanon, Tyrkiet, Somalia, Algeriet og Afghanistan.
Samtidig viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at 153.508 indvandrere og efterkommere i dag modtager en social ydelse. Det er alt fra barselsdagpenge over kontanthjælp til ydelser ved fleksjob og førtidspension. Af dem er 112.131 fra ikkevestlige lande – og 47 pct. af dem er danske statsborgere.
Hvor mange muslimer, der er i Danmark, er ellers en velbevaret hemmelighed, men officielt tales der om ca. 320.000.
Reelt er tallet imidlertid højere, bl.a. fordi Danmarks Statistik i mange år har regnet børn af muslimske efterkommere for at have dansk oprindelse, og fordi der er mange muslimer blandt indvandrere fra diverse afrikanske lande.
Ifølge Finansministeriets fremskrivning fra 2018 vil muslimske indvandrere og efterkommere, der er på støtten, frem til år 2100 medføre en varig bruttoudgift for den offentlige pengekasse på cirka 90 mia. kr. om året. Altså 6.750 mia. kr. brutto i løbet af 75 år.
90 mia. kr. brutto om året er åbenbart ikke nok. Derfor skal Allahs døtre og sønner have Mettes hjælpende hånd i form af fødevarechecks.
Tænk bare på, hvad Danmark og danskerne kunne have fået for de mange penge.
For at sætte beløbet i relief, så kunne Danmark næsten have bygget 3-4 Femern-forbindelser eller to komplette metrosystemer i København – om året – for pengene. Man kunne indføre mange flere ekstra helligdage eller sætte skatten for alle danskere – bundskatten – ned med 6-7 pct.
Hver gang Danmark bruger en milliard på de ledige muslimer, kunne den bruges på noget andet, der kunne gavne danskerne.
André Rossmann