Myndigheten för samhällsskydd och beredskap (MSB), en svensk statslig forvaltningsmyndighed med ansvar for kriseberedskab, skifter navn til Myndigheten för civilt försvar (MCF) fra januar 2026. Det sker for at forberede Sverige på krig. Det rapporterer Aftonbladet.
På sin hjemmeside skriver MCF:
“Begrundelsen er, at det nye navn er mere i overensstemmelse med vores mission og ansvar. Sverige befinder sig i den mest alvorlige sikkerhedssituation siden Anden Verdenskrig. Krig og væbnede angreb mod vores land kan ikke udelukkes. Det er totalforsvaret, det civile og militære forsvars fælles evne, der forhindrer krig. Det haster nu med at øge kapaciteten – ikke mindst i civilforsvaret.”
Opgaverne bliver de samme, men tydeligere, forklarer generaldirektør Mikael Frisell.
»Den opgave, der bliver sværere for os, er, at vi er den ledende, styrende og koordinerende myndighed i hele civilforsvarssystemet«, siger Frisell.
Han tøver ikke med at bruge ordet krig og understreger, at det er krigens krav, der sætter rammerne for myndighedens arbejde. »Det er en tradition, som Sverige har haft siden Anden Verdenskrig, hvor man første gang sendte foldere ud til befolkningen,« forklarer han.
“Vi fortæller dem, hvordan situationen er. Vi synes, det er bedre, at borgerne får en fornemmelse af, at det faktisk er en alvorlig situation. Og at jeg som borger kan gøre noget for at forberede mig selv, min familie og min arbejdsplads.”
“Vi starter med det værst tænkelige scenarie – krig. Så tager vi et skridt tilbage, og vi skal også kunne håndtere kriser i hverdagen. Vi er nødt til at se på de store, svære og komplekse pres på samfundet.”
Agenturet har en vigtig rolle i udvidelsen af civiltjenesten, hvor unge kan udtages til civiltjenesteuddannelse, primært til beredskabstjenesterne, i forbindelse med værnepligten.
Et andet vigtigt tiltag er civilforsvarsøvelsen – den første siden 1990’erne. 128 svenske kommuner er blevet identificeret som værende i højere risiko for angreb.
Frisell siger diplomatisk til Aftonbladet, at de starter på et lavt niveau, men påpeger, at arbejdet med at opbygge et beredskab skrider hurtigt frem.
»Det føles godt, at vi har øget tempoet, men hvis man sammenligner det med, hvor alvorlig situationen er internationalt, er vi måske ikke der, hvor vi burde være.«
Med navneskiftet følger også et heraldisk våbenskjold. Det indeholder en historie i sig selv om agenturets mission.
“Vi har det lille rigsvåben, som viser, at vi er en totalforsvarsmyndighed. Så har vi officersstaven bagved, som betyder, at vi er den ledende myndighed, og en lille blå trekant i bunden af staven, som viser offentlig sikkerhed og civilforsvar.”
Nederst er der egeblade, der vokser fra bunden. Fra samfundet, forklarer Mikael Frisell.
“Det er modstandsdygtigt. Robust. Jeg opfatter, at det er blevet godt modtaget. Det ser godt ud og sender det signal, vi ønsker, det skal sende.”
Bekymrede svenskere forbereder sig på krig. Aftonbladet rapporterede om dette tidligere i 2025.
I de senere år har der været et øget fokus på personlig selvberedskab, som på engelsk kaldes »prepping«. Mange svenskere forbereder sig på det værste, som f.eks. en klimakrise eller en russisk invasion.
I Runsten sogn på Ölands østkyst forbereder folk sig på det værste, der kan ske – naturkatastrofer eller krig. Hvem laver maden? Hvordan kommunikerer man uden mobiltelefon?
Som en del af beredskabsprojektet har indbyggerne i Runsten deltaget i kurser for at lære, hvordan man laver mad i krisesituationer. Det betyder ingen elektricitet, intet vand fra hanen og slet ingen åbne butikker.
“Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle bruge en dag på at spise granskud og brændenælder. Men det var faktisk fantastisk,” siger Eva Aubke til SVT.