Foreningen LGBT+ modtager statstilskud og det er derfor ganske legitimt at Folketingsmedlem Mette Thiesen (DF) i december 2025 spørger ligestillingsminister Jakob Engel-Schmidt, om han har gransket foreningen LGBT+ Danmarks værdigrundlag i forhold til pædofili.
Folkets repræsentant vil sikre sig at accept af pædofil praksis “ikke kommer til at blive inkluderet på et eller andet tidspunkt i det her + som LGBT+ har “, forklarer Mette Thiesen sig.
Omkring årtusindskiftet foretog jeg nogle forskellige interviews for Foreningen Sex og Samfund i forbindelse med en afdækning, der skulle føre til bedre seksualundervisning for indvandrerelever. Desuden skrev jeg om projektet “Prostitution af fyre”. Da ville jeg som sexolog melde mig ind i LGBT+ for at lære mere , og for at bakke foreningen op. Men jeg
skiftede mening, da jeg fandt ud af at LGBT+ bakkede op om fænomenet trækkerdreng. Foreningen ville nemlig ikke medvirke til at arbejde for, at det blev forbudt for børn at sælge sex.
Vi ved at en stor del sex-arbejdere, er begyndt deres “karriere” med at være seksuelt misbrugte. En vej ud af offerstatus, en måde at udøve selvterapi på, er at vende rollen om og blive den, der bestemmer. Drengen kan afvise den voksne mand, eller se ham ydmyge sig ved at tinge om dyrt betalt sex. Mette Thiesen har derfor fat i noget vigtigt i forhold til børns sunde udvikling.
Det er nu forbudt for børn under 18 år at sælge seksuelle ydelser, og det er forbudt udelukkende at leve af prostitution. Lovgivningen er kulturligvis lavet for at beskytte individer mod dette både fysisk og psykisk farlige erhverv. Noget ny forskning peger på, at vores hjerner først er fuldt modnet/udviklet, når vi er omkring 30 år og ikke 25 år for mænd (22 år for kvinder) som tidligere generelt antaget.
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog cand. pæd. psych. og sexolog

