Politisk bør den amerikanske ambassade, de amerikanske politikere og ikke mindst Ken Howery og Jeff Landry aldrig være i tvivl om, at vi herhjemme ønsker dem, deres præsident og kravet på Grønland hen, hvor peberet gror, skriver Berlingskes politiske kommentator, Jarl Cordua.
”Det havde ellers været skønt, hvis regeringen bare kunne smække døren i og efterlade Trumps udsendte udenfor i regn og vintermørke, men den mulighed har et lille land ikke, når USAs betydning i vores sikkerhed og samhandel er kolossal.
Alle vi andre kan dog vælge at undgå amerikanerne og ikke mindst deres varer og tjenesteydelser. Køb så lidt amerikansk som overhovedet muligt og undlad ferierejsen til USA. Danske politikere og andre inviterede bør overveje, at de i 2026 i det mindste bliver væk fra amerikanernes arrangementer, hvis meningen er, at de skal stå sammen med Ken Howery og hykle fred og harmoni mellem vores to nationer, mens Trump fremturer med sit krav.
Hvis det handler om handel, så er det naturligvis fortsat i vores egeninteresse at fastholde USA som marked og sælge dem mest muligt. Alt andet er tåbeligt. Politisk bør ambassaden, de amerikanske politikere og ikke mindst Ken Howery og Jeff Landry aldrig være i tvivl om, at vi herhjemme ønsker dem, deres præsident og kravet på Grønland hen, hvor peberet gror”.

