Sorgen over en partners pludselige død fører for hver sjette af de efterlevende til så store psykiske problemer, at de begynder at tage beroligende eller antidepressiv medicin. Og hvis dødsfaldet også medfører et mærkbart tab af indtægt, er andelen af enker og enkemænd, der tager psykofarmaka, betydeligt større. Økonomisk usikkerhed øger den psykiske belastning efter dødsfaldet betydeligt, konkluderer forskerne.
En partners pludselige død påvirker i mange tilfælde det psykiske helbred så voldsomt hos den efterlevende partner, at vedkommende begynder at tage angstdæmpende eller antidepressiv medicin.
Når en kvinde pludseligt dør, begynder 8,6% af de mandlige partnere umiddelbart efter dødsfaldet at tage psykofarmaka. I løbet af det første år efter dødsfaldet, stiger tallet til 16%. Vel at mærke mænd, som ikke havde et forbrug af den type medicin i årene op til dødsfaldet.
Det samme gælder for 11,5% af de kvinder, der pludseligt mister deres mand, og her stiger tallet i løbet af det første år til 18,5%. For nogle efterladte fortsætter forbruget i mindst fem år efter dødsfaldet.
Hvis den efterlevende mand eller kvinde mistede husstandens hovedforsørger, er der endnu flere, der begynder at tage psykofarmaka:
Helt præcist 10 procentpoint flere af enkerne og 5 procentpoint flere af enkemændene.
Det viser ny forskning fra Økonomisk Institut, Center for Economic Behavior and Inequality, på Københavns Universitet, der er accepteret og ‘forthcoming’ i det anerkendte forskningstidsskrift American Economic Review: Insights og er støttet af ROCKWOOL Fonden.
Ofte medfører tabet af en ægtefælle eller samboende partner også et betydeligt tab af indkomst for partneren.
Forskerne estimerer, at merforbruget af psykofarmaka for de økonomisk stressede enker og enkemænd udgør 54% for enker og 32% for enkemænd.
”Selvom en partners død i sig selv kan være traumatiserende, viser vores tal for forbruget af medicin mod angst og depression tydeligt, at et stort tab af indkomst – og evt. usikkerhed om den fremtidige økonomi – forværrer de psykiske konsekvenser. Medicinforbruget indikerer, at de psykiske konsekvenser af dødsfaldet er markant større for dem, der oven i sorgen også oplever et stort økonomisk tab”, siger professor i økonomi Torben Heien Nielsen, fra Københavns Universitet.
12.000 danske par undersøgt
I forskningsstudiet har økonomer undersøgt det psykiske helbred hos enker og enkemænd i 12.000 danske par mellem 45-80 år, hvor den ene partner i perioden mellem 1999 og 2013 fik hjertestop eller blodprop/blødning i hjernen/stroke og døde inden for 12 måneder.
Det gør de ved at følge, hvor mange der i tiden efter dødsfaldet tog medicin af typen psykofarmaka, som fx beroligende medicin mod angst og søvnløshed eller medicin mod depression.
Forskerne undersøger både parrets indkomst og medicinforbrug fire år før og fire år efter, den kritiske sygdom ramte, og sammenligner med en kontrolgruppe bestående af ca. 15.000 mænd og kvinder, med helt samme karakteristika, hvis partner på tilsvarende vis blev ramt af et fatalt hjertestop eller blodprop/hjerneblødning – bare fem år senere.
Lige slemt for fattig og rig
Overraskende finder forskerne, at parrets indkomstniveau ikke ser ud til at betyde noget for den efterlevende partners psykiske trivsel. Det betyder mere, hvor stor en del af husholdningens indtægt enken eller enkemanden mister ved dødsfaldet.
”En partners dødsfald er særligt psykisk belastende for mennesker, der mister en stor del af deres forsørgelsesgrundlag – uanset om parret havde høj eller lav indtægt, inden den ene af dem døde. Omvendt viser vores data også, at indkomststabilitet skaber mental stabilitet i en særdeles kritisk situation,” siger professor i økonomi Torben Heien Nielsen.
Resultaterne fra det omfattende studie kan anvendes af par, som kan overveje, om de i tilstrækkelig grad har sikret hinanden økonomisk i tilfælde af den enes pludselige død. Men også pensionskasser og forsikringsselskaber kan drage nytte af de nye indsigter i konsekvenserne af økonomisk ustabilitet i kølvandet af en partners dødsfald, mener Torben Heien Nielsen.
Forskerne har i studiet fulgt de efterlevende mænd og kvinders forbrug af psykofarmaka i årene efter partnerens død, og data viser at nogle enker og enkemænd er påvirket i mindst fem år. Betydningen af indkomstsikkerhed ebber ud i løbet af nogle år.
”Vi ser tydeligt, at manglende stabilitet omkring indkomst rammer hårdest det første år efter dødsfaldet, men forsvinder efter nogen tid. Det er altså ikke en permanent tilstand. Det tyder på, at de efterladte i høj grad rammes af angst og depression på grund den økonomiske usikkerhed, de står i de første år efter dødsfaldet. Hurtige udbetalinger fra fx forsikringer, der sikrer enken eller enkemandens indkomst i det første år, kan formentlig lette det mentale stress, som mange står i lige efter en i øvrigt ganske forfærdelig og helt livsforandrende hændelse,” siger Torben Heien Nielsen.
Om forskningsstudiet Survivors’ Mental Health and the Protective Role of Income Stability
Forfattere:
- Torben Heien Nielsen, professor i økonomi, Københavns Universitet
- Astrid Fugleholm, ph.d.-studerende i økonomi, Københavns Universitet og fuldmægtig i De Økonomiske Råds sekretariat
- Itzik Fadlon, lektor i økonomi, University of California, USA
- Undersøgelsen omfatter godt 12.000 danske husstande, hvor den ene ægtefælle/sambo får et hjerteanfald eller en blodprop i hjernen/stroke mellem 1999 og 2013 og dør inden for 12 måneder.
- Kontrolgruppen omfatter ca. 15.000 sammenlignelige husstande, hvor den ene partner fem år senere får et hjerteanfald eller en blodprop i hjernen/stroke og dør.
- Begge parter er mellem 45 og 80 år på tidspunktet for den enes sygdom/død
- Dataene dækker fire år før og fire år efter dødsfaldet/sygdommen
- Forskerne har taget højde for forskelle mellem familier gennem et forskningsdesign, der sammenligner familier, der har oplevet den samme type sygdom og død, men med forskellig timing.
Læs mere på Sorgen rammer hårdere, når økonomien vakler – ROCKWOOL Fonden