Den Korte Avis | 3 ud af 10 ikkevestlige indvandrere er på førtidspension i Odense og Aarhus – nu vil Folketinget have undersøgt grundlaget for flere tusinde sager

Den Korte Avis | 3 ud af 10 ikkevestlige indvandrere er på førtidspension i Odense og Aarhus – nu vil Folketinget have undersøgt grundlaget for flere tusinde sager


Uhyggeligt mange ikkevestlige indvandrere er på førtidspension i Danmark.

 

Hver tredje ikkevestlige indvandrer i Aarhus og Odense er på førtidspension. Det viser nye tal fra tænketanken CEPOS, der bliver kaldt chokerende.

 

Andelen af ikke-vestlige vestlige indvandrere på førtidspension varierer markant på tværs af kommuner. I Odense og Aarhus var hhv. 30,6 pct. og 30,5 pct. ikke-vestlige indvandrere mellem 40-64 år på førtidspension i 3. kvartal i 2025. Mens det i København var 16,4 pct. Til sammenligning var andelen på landsplan 19,1 pct.

 

De nye tal fra CEPOS viser også markante kommunale forskelle.

 

Det er Odense og Aarhus, der topper med tre ud af 10 ikke-vestlige indvandrere mellem 40-64 år, der er på førtidspension.

 

Det viser den ny analyse fra CEPOS baseret på tal fra 3. kvartal 2025.

 

I Odense var andelen 30,6 pct., mens den i Aarhus var 30,5 pct. Til sammenligning var det på landsplan 19,1 pct. og i København blot 16,4 pct.

 

“Jeg kan være bekymret for, at førtidspension nogle steder har været den lette løsning i håndteringen af borgere, som reelt kunne have haft en tilknytning til arbejdsmarkedet med den rette indsats,” siger Niklas Praefke, seniorøkonom i CEPOS.

 

Ifølge CEPOS’ analyse var der på landsplan 37.086 ikke-vestlige indvandrere mellem 40 og 64 år på førtidspension i 3. kvartal 2025, målt som fuldtidspersoner. Det svarer til knap hver femte i aldersgruppen. Til sammenligning gjaldt det 9,4 pct. af personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe.

 

Ifølge Niklas Praefke peger tallene på et alvorligt integrationsproblem blandt ældre ikke-vestlige indvandrere.

 

“De ældre aldersgrupper blandt ikke-vestlige indvandrere er markant overrepræsenteret i førtidspensionsstatistikkerne. Det kan blandt andet skyldes, at nogle er flygtet fra krig og konflikter og har alvorlige problemer med sig. Men vi må samtidig erkende, at integrationen historisk set har været for dårlig, og at for få har fået fodfæste på arbejdsmarkedet,” siger Niklas Praefke, seniorøkonom CEPOS.

 

Analysen viser samtidig, at der er meget store forskelle mellem kommunerne. At Odense og Aarhus ligger i top, mens København ligger markant lavere, kalder ifølge Niklas Praefke på en nærmere undersøgelse af kommunal praksis.

 

”Det er opsigtsvækkende, at landets anden- og tredjestørste by har næsten dobbelt så høj andel af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension som København. Det er oplagt at undersøge, om man i nogle kommuner har parkeret mennesker på førtidspension, som i andre kommuner ville være blevet fastholdt eller tættere på arbejdsmarkedet. Det er skidt for den enkelte og dyrt for skatteyderne,” siger Niklas Praefke.

 

CEPOS peger på, at de store kommunale forskelle ikke alene kan forklares af befolkningssammensætning, men også kan hænge sammen med forskellig praksis for tilkendelse af førtidspension.

 

I hvilke kommuner, der kommer flest ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, her.

 

5000 sager genvurderes

De nye tal har ført til et bredt forlig i Folketinget. Regeringen har aftalt med de borgerlige partier, at omkring 5000 sager gennemgået for at vurdere, om de skal genåbnes.

 





Source link