Danmark på teknologisk retræte
FN rangerer Danmark som verdensmester i e-government. Men nærlæser man de tal, der ligger til grund for opgørelsen, og ser man på et bredere sæt af data, tegner der sig et billede af en dansk ”teknologisk retræte”. Danmark falder f.eks. fra 3.- til 6.-pladsen i Network Readiness Index, fra 9.- til 10.-pladsen i Global Innovation Index, fra 9.- til 11.-pladsen i AI Government Readiness Index og fra 10.- til 12.-pladsen på ranglisten over verdens mest ”robotiserede” nationer.
Det samme viser Geo Readiness Index, som Dansk Konkurrenceevneråd har udviklet. Geo Readiness Index 2023 viser, at Danmark over en bred kam taber teknologisk terræn i forhold til verdens mest højteknologiske nationer. I 2023 går Danmark tilbage i alle de internationale indeks, der sammenligner nationers teknologiske parathed. Danmark er heller ikke den teknologiske frontløbernation, når det gælder eksisterende teknologier inden for klima, vand eller medicin.
Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) dokumenterer i en analyse, at Danmark over de seneste 10 år har tabt terræn på næsten alle kritiske teknologiområder, herunder kunstig intelligens og robotteknologi, og at Danmark ligger uden for top-30 over førende tech-regioner i verden. Det gælder bl.a. kvalitetspatenter per capita inden for 12 ud af 16 kritiske områder. Det kan derfor ikke undre, at i 2023 måtte Danmark afstå placeringen som Europas mest digitaliserede nation til Finland.
Danmark halter på innovation
Danmark fremstilles ofte som et videnssamfund, hvor væksten drives af nye idéer, teknologier og løsninger, der udvikles af danske virksomheder. Inden for innovation er Danmark imidlertid langt efter forsknings- og innovations-stormagter som Kina, USA og Schweiz. På den anden side af Øresund bliver der anvendt 3,4 pct. af bnp til forskning og innovation, mens Danmark anvender kun 2,8 pct.
Af Dell Technologies’ Innovation Index-undersøgelse af 2023 fremgår det, at blot 13 pct. af de danske virksomheder kan kategoriseres som frontløbere inden for innovation. Til sammenligning er 20 pct. af de norske virksomheder og 18 pct. af de svenske og finske virksomheder nationale frontløbere. Danmark halter desuden efter det globale gennemsnit i undersøgelsen, der inkluderer hele 45 lande. Trods disse hårde fakta svarer hele 69 pct. af de danske ledere, at deres virksomheder er innovative eller ekstremt innovative i forhold til konkurrenterne. Selvopfattelsen er altså mere rosenrød, end virkelighedens tal indikerer.
Mens antallet af patenter samlet er øget med 350 procent på globalt plan de seneste 20 år, så er antallet af patentudtagninger fra Danmark kun fordoblet. Det er påfaldende, at Danmark forsker mindre og udtager færre patenter end vores konkurrenter inden for klima- og vandteknologi. Det er også påfaldende, at når det gælder traditionelle danske styrker som farmaceutisk og medicinsk teknologi, kan Danmark ikke gøre sig gældende blandt de 30 stærkeste regioner i verden.
Danmark mangler fortsat en digitaliseringsstrategi
I feb. 2024 har SVM-regeringen præsenteret Danmarks nye digitaliseringsstrategi. Strategien består af 29 initiativer, som skal sætte retningen for den digitale udvikling i Danmark. Reelt er der imidlertid tale om et dokument, der mest af alt lapper huller. Ikke en strategi, der definerer nye ambitioner eller sætter retning. F.eks. ser 71,4 pct. af alle danske it-virksomheder manglen på de rette kompetencer som den største udfordring for vækst. Den grundlæggende kompetencemangel tages der dog ikke hånd om med strategien, idet der kun er afsat lidt penge af til at styrke kompetencerne hos underviserne på de videregående uddannelser samt et mindre beløb til efteruddannelse af it-specialister.
Danmark står midt i et globalt teknologikapløb – og landet sakker bagud. Mens Danmarks naboer er i fuld gang med at lægge ambitiøse strategier for, hvordan de vinder fremtiden gennem teknologi, mangler danskerne modet til at vælge, hvilke teknologiske områder og nicher, man skal satse på, for Danmark kan ikke det hele. Ud over stormagter som Kina og USA har europæiske lande som Storbritannien og Nederlandene teknologi- og digitaliseringsstrategier, og lande som Sverige og Finland målrettet arbejder på at få en.
Det halter med den digitale proaktivitet
I de internationale rapporter såsom FN’s E-Government Survey og OECD’s Digital Government Index bliver Danmark gjort til verdensmester i offentlig digitalisering. Det lyder jo godt, men kradser man en smule i overfladen, opdager man, at Danmark halter efter på flere afgørende digitale parametre, herunder digital proaktivitet, hvor Danmark har en placering uden for top-10. Digital proaktivitet defineres som den offentlige sektors evne til at forudse og respondere hurtigt på befolkningens behov på en måde, hvor teknologi og data bliver anvendt hensigtsmæssigt.
I Danmark bruger man teknologi til at gøre mere af det samme, bare hurtigere og uden at det fører noget egentligt transformativt med sig. Med andre ord anvender Danmark ikke teknologi som et middel, der gør det muligt at gribe nye muligheder, at omstille samfundet hurtigere og mere smidigt og at imødekomme nye konkurrencemæssige landskaber såvel som nye typer af krav og forventninger hos borgere, kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Både offentlige og private virksomheder i Danmark mangler et digitalt mindset, som gennemsyrer hele organisationen og som bruges til at indtænke og anvende digitale signaler, teknologi, it og data til at forbedre virksomhedernes forretningsmodeller, konkurrencemæssige position og strategier såvel som den måde, jobbet udføres på.
Mange områder er præget af manuelle processer
Der er mange områder i det danske samfund, som ikke er digitaliseret. Et eksempel er sundhedsvæsenet, hvor man ikke udnytter de muligheder, der ligger i big data, telemedicin, kunstig intelligens og personlig medicin. Uden for Danmark benyttes elektroniske patientjournaler, kommende kirurger øver operationer med virtual reality, og efter covid-19 gjorde sit indtog, er også videokonsultationer blevet vidt udbredt. De mange ambitioner og skåltaler har dog ikke endnu udmøntet sig i ændringer på den danske lægeuddannelse, der trods flere revisioner de senere år ikke har haft fokus på digitalisering. De danske læger har ikke lært at bruge big data og kunstig intelligens. De er ikke trænet i, hvordan man giver svære beskeder over telefonen eller hvordan man diagnosticerer hudsygdomme og vurderer sårstatus over Facetime. De ved ikke, hvordan man kan vurdere brugbarheden af de forskellige apps, wearables og dataprogrammer.
Et andet eksempel er byggesager og altansager. I dag oplever mange borgere og virksomheder urimeligt lange ventetider på tilladelser, der burde kunne behandles langt hurtigere. Baggrunden er ofte tungt papirarbejde, manuelle processer og forældede it-systemer.
Et tredje eksempel er revisionsfaget, som stadig er præget af manuelle processer, omfattende Excel-ark og e-mailtråde, der flyver frem og tilbage. Det er paradoksalt, at en branche, der lever af kontrol, selv arbejder med så tunge sagsgange i en tid, hvor digitalisering kan løse mange af de opgaver, der beslaglægger tusindvis af timer for revisoren.
Digitalisering ekskluderer 25 pct. af danskerne
I det offentlige digitaliserer man som regel for digitaliseringens egen skyld uden at tænke på, at der fortsat skal være et mindst lige så godt analogt tilbud til de borgere, der ikke kan bruge de digitale løsninger. Meningsmålinger viser, at op imod 25 pct. af den danske befolkning er ekskluderet af det digitale samfund. Man kan blot pege på de problemer, som mange borgere under coronaepidemien har haft med at booke en tid til vaccination, bestille en covid-test eller få et coronapas, hvis man ikke havde eller havde svært ved at bruge internet eller NemID.
Ældre Sagen har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik lavet beregninger, der viser, at cirka 115.500 danskere mellem 65 og 89 år aldrig har været på internettet. Cirka 120.000 borgere har ikke det ellers så obligatoriske NemID, og lidt under 275.000 ønsker ikke at modtage Digital Post. MitID er bygget på antagelsen om, at alle har en nyere smartphone, men sådan forholder det sig ikke. Der er derfor fortsat mange borgere, der ikke kan følge med eller klare sig selv under digitaliseringens vilkår. Mange samfundsgrupper udfordres i mødet med det digitale Danmark. Krav om digital selvbetjening er digital eksklusion. Det er ikke teknologien som sådan, der er ekskluderende. Det er obligatoriske krav uden alternativer.
Store erhvervsvirksomheder er dårlige til at eksekvere
Succesfuld digitalisering hænger uløseligt sammen med evnen til at eksekvere. Mange virksomheder udarbejder imidlertid en digital strategi, der aldrig bliver eksekveret, fordi den ikke er forankret i forretningen og virksomhedens overordnede strategi. Danske virksomheder udnytter ikke digitaliseringens muligheder for at sikre vækst, fordi der mangler viden, it-kompetencer, ledelsesfokus og evnen til at eksekvere. De store danske virksomheder, der har været ”first movers” på digitaliseringen af deres forretning, har gradvis sat deres digitale førerposition over styr. Store virksomheder fra Tyskland og USA løber i dag fra de danske, når det gælder om at føre deres digitale agenda ud i livet.
Ifølge eksperterne er det den danske kultur, der er den største barriere for digital transformation. Virksomhederne har måske nok erkendt, at de skal rykke digitalt. De er bare ikke altid så gode til at lave den helt store og gennemtænkte plan og så få den eksekveret effektivt og målrettet. I Danmark er man bedre til at gøre det lidt tilfældigt og opportunistisk. Men det, der skal til, er et mangeårigt og konstant fokus, hvor digitaliseringen drives frem effektivt med en hård eksekvering.
SMV’erne halter bagefter på digitalisering
Mens toppen af dansk erhvervsliv investerer i it og digitalisering, kniber det med væksten i investeringerne i de ca. 300.000 små og mellemstore danske virksomheder (SMV’er). Årsagerne er manglende digitale kompetencer, begrænsede ressourcer og uklarhed om den værdi og vækst, digitaliseringen kan skabe. Analyser viser, at hver tiende SMV ikke bruger digitale teknologier i deres virksomhed. Heller ikke relativt simple digitale teknologier såsom økonomi- og regnskabssystemer, elektronisk fakturering, online mødeservices o.lign.
Det er primært ejerlederne, der udgør en barriere for SMV’erne. Ejerlederne er typisk lidt oppe i årene og mangler viden om digitalisering. Mange har svært ved at se, hvilket udbytte de får ved at kaste penge i f.eks. en ny hjemmeside eller automatisering af administrative processer. Det er ikke sikkert, at chefen for et smedeværksted i Varde med 15 ansatte lige kan svare på, hvad Industri 4.0, Big Data, cloud, Internet of Things og kunstig intelligens egentlig betyder. Virksomhederne ved ikke, hvad det er, man skal bruge teknologierne til, og samtidig mangler de kompetencer til at tage de nye teknologier i anvendelse.
Danske topchefer mangler digital baggrund
Digitalisering er topchefens, direktionens og bestyrelsens ansvar. Dansk erhvervsliv mangler imidlertid digitale profiler, fordi de kompetencer, der primært efterspørges hos chefer og bestyrelsesmedlemmer, er strategisk forståelse og positionering, hvilket man typisk opbygger gennem en længere karriere i erhvervslivet. Mange af dem, der leder danske virksomheder, har derfor evner, som blev efterspurgt tidligere, men mindre i dag.
De digitale profiler er ofte yngre folk i alderen 25-35 år, der har mindre ledererfaring, så de kan være svære for virksomheder at placere i direktionerne og bestyrelserne. Ledelserne og bestyrelserne er derfor ikke i stand til at udpege en digital retning for deres virksomheder, da de mangler en grundlæggende forståelse af, hvad digitalisering handler om, samt hvilke muligheder den indebærer for virksomheden og hvordan de kan udnyttes. Mens der i udlandet oprustes i stor stil med digitale bestyrelsesposter, især inden for byggeri, industri og finans, har kun 12 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i Danmark en digital baggrund mod 19,1 pct. i Holland og 18,9 pct. i Irland. For hele Europa er niveauet 14,4 pct. af bestyrelsesmedlemmer, der har it-kompetencer.
Danske bestyrelser bruger ganske vist mere tid på teknologi, AI og cyber end nogensinde før, men uden det nødvendige kompetenceniveau. Det svarer lidt til at diskutere bæredygtighed uden klimakyndige i rummet. Endnu værre er det, når det handler om cybersikkerhed. Her er det kun 13 pct. af danske bestyrelser, som har relevant erfaring, selvom risikoen for cyberkriminalitet og cyberspionage vokser.
Danmark halter gevaldigt på AI
Antallet af AI-projekter i dansk erhvervsliv er begrænset. Kun 16 pct. af virksomhederne har igangsat implementering af AI og 50 pct. har ingen planer om at gøre det. 29 pct. af virksomhederne svarer, at mangel på AI-kompetencer og viden spænder ben for brugen af den nye teknologi. Og mens ca. 60 pct. af de store virksomheder arbejder målrettet med AI, gælder det samme kun for 20 pct. af SMV’erne. Blot 38 pct. af danske topledere udtrykker interesse for AI – en teknologi, der ellers vurderes som en af de mest transformative i vores tid. Mens hele 85 pct. af toplederne i dansk erhvervsliv mener, at digitalisering og AI kommer til at forandre samfundet og deres virksomheder markant, mener blot 45 pct., at deres organisation rent faktisk er rustet til at imødekomme de teknologiske forandringer. Gabet mellem, hvor mange der forventer digital forandring, og hvor mange der føler sig forberedte, er bemærkelsesværdigt.
Grundlaget for forretningskritisk AI er forretningskritisk data. De fleste danske virksomheder har imidlertid ikke de grundlæggende byggeklodser – i form af data i tilstrækkelig kvalitet – til overhovedet at overveje at begynde på AI. Mange virksomheder er hæmmet af, at deres it-landskab er sammensat af mange forskellige platforme og systemer. De bindes i dag i høj grad sammen af manuelle processer og work-arounds – ikke noget der ligefrem fremmer evnen til innovation.
Næsten halvdelen af danskerne i arbejde bruger aldrig AI, og kun hver fjerde kontoransatte benytter teknologien på ugentlig basis. Det viser en undersøgelse fra Microsoft. “Danmark halter bagud i Europa målt på at bruge AI, og efterslæbet bliver bekræftet af vores analyse,” udtalte Mette Kaagaard, adm. direktør i Microsoft Danmark og Island, i en pressemeddelelse.
It-sikkerheden ses ikke som forretningskritisk
Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund, men på det internationale cybersikkerhedsindeks ligger landet som nummer 32. En undersøgelse fra Rigsrevisionen i 2023 viste, at over ti procent af statens servere ikke kan opdateres, fordi levetiden er udløbet på tværs af 48 myndigheder. Mange andre systemer er ikke blevet sikkerhedsmæssigt opdateret, og der er ikke fuldt styr på brugernes adgangsrettigheder.
I en undersøgelse fra Rigsrevisionen i 2024 kritiserer statsrevisorerne, at der ikke er et “tilfredsstillende it-beredskab” for 7 af 12 undersøgte samfundskritiske it-systemer. Et samfundskritisk system beskrives som et system, hvor større driftsforstyrrelser vil resultere i væsentlige udfordringer for samfundet som helhed. Det kan være økonomiske tab for staten eller et længerevarende nedbrud af kritisk infrastruktur. ”Statens It har ikke et fuldt overblik over de servere, de er ansvarlige for. Dette gør, at Statens It har dårligere forudsætninger for at reagere hurtigt på cyberangreb og nye cybertrusler”, står der i Rigsrevisionens beretning.
De store nedbrud hos TDC og Banedanmark i november 2024 viser ifølge eksperterne, at Danmark ikke har beredskabet til at holde stand under et rigtigt vedholdende hybridangreb, som kan ramme flere sektorer samtidig. Danmark har ikke beredskabet og setuppet til at håndtere en krisesituation, der opstår på tværs af samfundet. Landets 300.000 små og mellemstore virksomheder er heller ikke beskyttet godt nok. Selv om hver fjerde lille virksomhed oplever at blive ramt af et hackerangreb, vurderede Erhvervsstyrelsen i 2021, at ca. 44 pct. af dem har for lav cybersikkerhed i forhold til deres risikoprofil. Det er næsten halvdelen af dansk erhvervsliv, der ikke er beskyttet godt nok. Og ca. 25 pct. har slet ikke implementeret helt basale sikkerhedstiltag som backup og automatisk opdatering af software.
Danmark sakker bagud i robotkapløbet
Dansk industri har en meget høj grad af automatisering, hvilket betyder, at der er mange robotter pr. medarbejder. I en analyse fra Dansk Metal placerer Danmark sig som land nr. 12 på listen over lande med flest robotter pr. medarbejder. Men – Danmark var på en 11. plads i 2023 og en 10. plads i 2022. Danmark er allerede blevet overhalet af lande som Slovenien og Schweiz i robotkapløbet, og snart kommer lande som Holland og Italien efter danskerne. Det er et meget stort problem. For hvis Produktionsdanmark ikke opretholder den høje grad af automatisering, så bliver det meget svært for Danmark at fortsætte som et af de lande, hvor arbejdsgiverne får mest for lønkronerne. Samtidig er der på det danske arbejdsmarked ekstrem stor mangel på arbejdskraft. Her vil robotter også være en stor hjælp. Brugen af robotter ses især i de større danske selskaber. Det helt store problem findes i de små og mellemstore virksomheder. Her er man bl.a. udfordret af manglende viden om robotter, og hvad man faktisk kan bruge dem til helt konkret.
Samtidig har Danmark nedprioriteret forskning inden for industriel produktion og teknologi. Det kan man læse i Tænketanken DEA’s rapport om dansk forskningspolitik. Det betyder, at Danmark nu prioriterer markant færre midler til industriel teknologi, herunder robotter og øvrig produktionsteknologi, end andre små europæiske lande som Norge, Finland, Holland, Belgien og Østrig.
Danmark mangler it-specialister
Digitalisering og robotisering kræver højtuddannede akademikere og it-specialister. Uddannede it-specialister i Danmark udgør imidlertid kun 3,9 pct. af arbejdsstyrken, hvilket bringer Danmark ned på en 14.-plads i EU. Det er også et stort problem, at danske virksomheder kun i ringe grad bruger akademikere. 8 ud af 10 danske virksomheder har ikke én eneste højtuddannet medarbejder ansat. EU-Kommissionen har estimeret, at 25 pct. af den danske arbejdsstyrke mangler basale digitale kompetencer. Med andre ord: Mere end 700.000 danske medarbejdere – fra top til bund – har utilstrækkelig digital forståelse.
Når erhvervslivet i Danmark mangler it-specialister, skyldes det, at danske unge er mindre digitalt interesserede end unge i andre lande. De unge er ganske vist flittige digitale forbrugere, ser TV-serier og deler feriebilleder på nettet. Men de er ikke klar til at lære om big data-analyse, programmering og kodning i lige så høj grad som unge i lande som USA, Kina, Tyskland og Frankrig. Danskerne er mere vant til en ”gammeldags digitalisering” som digital ID, en digital postkasse og kontantløs hverdag, mens de mangler færdigheder inden for generativ AI, ChatGPT og lignende.
Selv om Danmark ligger i bunden blandt EU-landene, når det gælder andelen af it-bachelorer pr. indbygger, har danske universiteter i 2025 reduceret kraftigt i optaget på it-uddannelser. På tværs af institutionerne er der skåret ned på op til 25 pct. i bacheloroptaget på uddannelser som datalogi, datavidenskab og softwareteknologi – sammenlignet med de foregående år. Disse reduktioner sker samtidig med, at både erhvervsliv og EU efterspørger flere – ikke færre – it-uddannede specialister. EU anbefaler intet mindre end en fordobling i antallet af it-uddannede pr. år. Alligevel vælger Danmark netop nu at skære i disse uddannelser.
Politisk prioriterer man ikke teknologi
Når det gælder borgernes forbrug af digitale ydelser som internet, 4G, nethandel, streaming-tv, NemID, kommunale hjemmesider mv., er Danmark blandt de førende nationer i Europa. Problemet er, at dansk erhvervsliv ikke befinder sig i førerfeltet. Danskernes mobiltelefoner er designet og produceret i USA, Kina eller Sydkorea. Danskernes underholdning foregår på amerikanske tjenester som Netflix og HBO samt Youtube. Musikken hører danskerne på Spotify, og deres daglige udveksling af information sker på Facebook, Twitter eller Linkedin. Adgangen til den globale digitale infrastruktur håndteres af Google og Apple, mens datacentrene drives af Amazon. Danskernes kreditkort håndteres af udenlandske selskaber, og danske virksomheder er dybt afhængige af udenlandsk teknologi. Intet er dansk. Danmark har ingen danske teknologiske giganter, som har samme tyngde, som Novo har inden for insulin eller som DSV og Mærsk på transportområdet. Teknologisk sakker Danmark altså bagud. De førende regioner er Beijing, Boston, Hongkong/Shenzhen, London, Silicon Valley og Seoul, og dernæst kommer 25 andre regioner, før Danmark dukker op.
Politisk er der ingen partier, som prioriterer teknologi og forskning. I USA har man skabt et særdeles effektivt samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. De store universiteter producerer viden, patenter, teknologi og idéer til nye virksomheder. Samtidig er statskassen ikke nøjeregnende med royalties, subsidier og økonomisk samarbejde i forhold til forskere, iværksættere, venturefonde og virksomheder, der vil deltage i udviklingen af ny viden. USA står for 25 pct. af verdens samlede bnp, men amerikanske virksomheder har forskningsaktiviteter, der svarer til mere end 40 pct. af verdens forskningsaktiviteter.
I Danmark lever forskere og virksomheder derimod hver i sin verden, hvorfor forskning for milliarder ikke bliver omsat til vækst og arbejdspladser. Store virksomheder med egen forsknings- og udviklingsafdeling har ingen problemer med at få foden indenfor på universiteterne. Problemet er de mindre virksomheder, der hungrer efter at få fingre i forskningsresultater, da de er dybt afhængige af at få stoppet mere viden i deres produkter for at blive mere konkurrencedygtige. Men for de fleste mindre virksomheder er universitetsmiljøerne et lukket land. Bureaukrati, høj egenbetaling og forståelseskløft mellem erhvervsliv og forskere er årsagen.
Hertil kommer, at i Danmark er der ikke tradition for, at forskerne på universiteterne tager udgangspunkt i konkrete behov, når de forsker. Lige siden 1960’ernes ungdomsoprør har man i Danmark hyldet fri forskningsret. Der er derfor berøringsangst for at rykke forskning tæt på erhvervslivet, da den hurtigt får prædikatet “bestilt arbejde” i den akademiske verden.