Af Finn Rudaizky (løsgænger)
Medlem af Borgerrepræsentationen til 31/12-25
Under falsk dække af, at Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Alternativet vil “opdatere kommunens indkøbsaftaler”, foreslår de tre partier, at man “følger kommunens investeringspolitik om ikke at investere i eller have investeringer i selskaber med tilknytning til ulovlige israelske bosættelser”. Desuden foreslås, at “kommunens indkøbsaftaler løbende opdateres”, så de ikke omfatter indkøb med tilknytning til “ulovlige israelske bosættelser”.
Mærkeligt forslag, fordi de tre partier ved nemlig godt, at Københavns Kommune selvfølgelig følger en fuldt lovlig indkøbs- og investeringspolitik. Kommunen følger de nuværende processer løbende med opdateringer. Så forslaget i Borgerrepræsentationen er komplet overflødigt. Det må derfor antages, at forslaget er fremsat mod bedre vidende. Derfor vil flertallet i Borgerrepræsentationen afvise det populistiske og anti-israelske forslag. Men de tre partier opnår en ting.
At fortsætte alle mulige mistænkeliggørelser af staten Israel, under påberåbelse af menneskerettigheder. Noget som Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Alternativet kun taler om i forbindelse med den jødiske stat. Kina, Rusland og Iran står åbenbart ikke på de tre partiers ønskeliste om tidssvarende menneskerettigheder.
Hadet til Israel og hvad der dermed følger af “sidegevinster” bliver her før jul, lige pudset af, endnu engang. Det krydres med politikeres “bekymring”, formentlig især på vegne af de vælgere, som har stemt på De frie Grønnes spidskandidat Sikander Sidique, som ønskede zionister (læs: jøder) ud af København.
For øvrigt, hverken Enhedslisten, Det Radikale Venstre eller Alternativet tog afstand fra det under valgkampen.
Nogle har stillet mig spørgsmålet om, hvad de samme partier har gjort, for at komme med forslag om, hvordan vi kan arbejde for en by uden hadefuld racisme og jødehad. Jeg må tilstå, at jeg har ikke et eneste eksempel.
Så længe et stort antal politikere i Borgerrepræsentationen totalt ignorerer behovet for, en helt ny retning med fordragelighed, hensyn og omtanke, så er der stor risiko for en forværring af den nuværende situation.
Kunne man mon tænke sig den mulighed, at netop julen, kunne blive vendepunktet for en ny strategi og politik ? En politik, som vil medføre, at gensidig respekt og stop med hadefuld retorik, blev en tilbagevenden til det København, som vi engang virkelig holdt af.
Glædelig jul.