Uhyggeligt mange ikkevestlige indvandrere er på førtidspension i Danmark.
Hver tredje ikkevestlige indvandrer i Aarhus og Odense er på førtidspension. Det viser nye tal fra tænketanken Cepos, der bliver kaldt chokerende.
Men tallene var helt til at forudsige. Der er blevet advaret mange gange gennem de senere år om, at især ikkevestlige indvandrere ville bliver stærkt overrepræsenterede på førtidspension.
»I ghettoen er ambitionen ikke at få et arbejde. Den er at komme på førtidspension.«
Så kontant lød det fra Naser Khader for næsten 10 år siden, da han var De Konservatives udlændinge- og integrationsordfører.
Det er gang på gang blevet underbygget i Den Korte Avis af Poul Erik Andersen, der gang på gang har kulegravet tallene som for eksempel i 2021, hvor han skrev:
Antallet af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension er fordoblet på små femten år – nu er hver tiende ikke-vestlig i den arbejdsdygtige alder på førtidspension.
Men politikere har ikke taget det alvorligt. De lod stå til, ikkevestlige indvandrere strømmede ind i landet, mange blev ikke integrerede og stadig flere fik en førtidspension. Det kan man læse i den ny rapport fra Cepos.
Resultatet fra undersøgelsen
Cepos skriver:
Andelen af ikke-vestlige vestlige indvandrere på førtidspension varierer markant på tværs af kommuner. I Odense og Aarhus var hhv. 30,6 pct. og 30,5 pct. ikke-vestlige indvandrere mellem 40-64 år på førtidspension i 3. kvartal i 2025. Mens det i København var 16,4 pct. Til sammenligning var andelen på landsplan 19,1 pct.
Cepos understreger, at der er storekommunale forskelle:
“Der er betydelige kommunale forskelle i andelen på førtidspension – særligt blandt ikkevestlige indvandrere. Odense og Aarhus ligger i top blandt landets kommuner med de højeste andele af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension i aldersgruppen 40-64 år.”
Men generelt er ikkevestlige indvandrernes overrepræsenterede:
“Der kan være flere forklaringer på, hvorfor nogle kommuner har en større andel ikkevestlige indvandrere på førtidspension. Dels kan gruppens sammensætning spille en rolle, og dels kan kommunerne have forskellige praksisser for tildeling af førtidspension. En analyse fra SMVdanmark har eksempelvis vist, at kommuner med en højere andel borgere fra MENAPT-lande også har en højere tilgang af ikke-vestlige indvandrere til førtidspension sammenlignet med personer med dansk oprindelse”, skriver Cepos.
MENAPT-landene er de overvejende muslimske lande i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet.
Vi har vidst det længe uden at der er sket noget
For et år siden i december 2024 kom der en tilsvarende analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Den viste, at to ud af tre indvandrere over 50 år fra muslimske lande er på førtidspension.
Undersøgelsen fra Dansk Arbejdsgiverforening vakte opsigt, fordi det er meget svært at få tilkendt en førtidspension. Undersøgelsen viste da også, at langt færre danskere er på den eftertragtede pension.
Undersøgelsen rejste en debat om årsagen: Var det nemmere for indvandrere fra ikke vestlige muslimske lande at få førtidspension?
En tidligere sagsbehandler sagde således om årsagen til, at så mange ikkevestlige indvandrere er på førtidspension: “De har ingen motivation til at arbejde”.
Det er især ikkevestlige kvinder, der er på førtidspension
Når så mange ikkevestlige indvandrere får førtidspension, så dækker det over en stor forskel mellem mænd og kvinder.
Det er især kvinder fra muslimske lande, der får førtidspension. Langt flere kvinder end mænd fra samme land får tildelt førtidspension.
Undersøgelse viste, at indvandrerkvinder over 50 år fra flere muslimske lande er kraftigt overrepræsenteret sammenlignet med mændene blandt modtagere af førtidspension i Danmark. Det fremgik af tal som Dansk Arbejdsgiverforening havde gravet frem for Berlingske.
Det er især blandt kvinder fra Irak, Tyrkiet, Afghanistan og Libanon, at der er mange førtidspensionister.
“Statistikken toppes af irakiske kvinder. Her modtager omtrent syv ud af ti førtidspension.
Det er mere end fem gange så mange som danske kvinder over 50 år, skrev Berlingske.
Naser Khader
Hvis politikerne vil stoppe denne udvikling, er det vigtigt, at de lytter til en mand som Naser Khader.
Han tager udgangspunkt i sine egne erfaringer fra indfødsretsudvalget og arbejdet som tolk i 1990’erne.
»Da jeg arbejdede som tolk, oplevede jeg, at en del af dem, der kom hertil, blev pakket ind i vat. Man tog initiativet fra dem. Man gjorde nogen af dem dovne, og det er gået videre til næste generation.«
»Nogle af dem kom hertil med fremdrift og store ambitioner, men de fik at vide, at ting ikke kunne lade sig gøre. Og så krævede man ikke mere af dem. Man parkerede dem på passiv forsørgelse, og det er gået i arv til de næste generationer.«
»Man gjorde det i en god mening, fordi man ikke ville kræve for meget af dem. Man satte lighedstegn med at være offer, men det er man ikke, selv om man er flygtet,« siger Naser Khader.
Han mener, at Danmark nu står med store problemer, fordi mange bliver “ghettointegreret” frem for at blive integreret i Danmark. Og i ghettoen er et liv på passiv forsørgelse blevet målet for mange, mener han.