Ulykkestilfælde
Økonomen Jan Tullberg kalder det et socialdemokratisk ulykkestilfælde med statsminister Olof Palme i spidsen fra 1969-76 og igen fra 1982-86. Det var mere end noget andet politisk parti de svenske socialdemokrater, der gjorde masseindvandringen mulig, og siden dem, der forsvarede eksperimentet til den bitre ende.
Ingen havde dengang fantasi til at forestille sig, at etniske svenskere en dag skulle blive forhadt og forfulgt i Sverige. Eller at de nu har udsigt til at blive et mindretal i deres egent land i en nær fremtid.
De svenske jøders rolle
Instruktør Jonas Nilsson fremhæver, at multikulturalismen fra begyndelsen blev bannerført af medlemmer af den jødiske menighed i Sverige, heriblandt David Schwartz, Göran Rosenberg o.a. samt mere kommercielt af Bonnier-koncernen med stor indflydelse over svenske medier.
Mistanken går på, at den jødiske minoritet ved at slå til lyd for åbne grænser fungerede som nyttige idioter for de tilrejsende muslimer, førend venstrefløjen begyndte at gøre det samme efter Murens fald og Sovjetunionens opløsning.
Det er en vinkel, jeg ikke selv har været opmærksom på tidligere, men den virker svagt dokumenteret med løse sidespring til filosoffen Sam Harris og excentrikeren George Soros.
Erhvervslivets og mediernes rolle
I stedet kunne instruktøren med fordel have interesseret sig for åbenhedsprofeternes prekære kobling til det svenske etablissement, ikke blot Socialdemokratiet, men ligeledes erhvervslivet, som i efterkrigstiden blev stedse mere globalt orienteret takket være megabrands som Volvo, Saab, Ikea, H&M m.fl.
Dokumentaren kunne også have dykket mere præcist ned i mediernes rolle og hvordan de gjorde præcis, som magthaverne ønskede af dem, mens de modtog millioner i mediestøtte, og folk fra hele verden flokkedes til de svenske forstæder uden at føle den mindste samhørighed med landet udenfor storbyerne.
Demografisk kollaps
Demografien talte tidligt sit tydelige sprog, men blev afvist som en konspirationsteori af venstrefløjens mediedarlings og ngo-aktivister. Som den svensk-finske statistiker Kyösti Tarvainen udtaler henimod slutningen, er den etniske forvandling allerede en realitet. Det nye, opsplittede Sverige bliver mere og mere etnocentrisk år for år. Nu er det stammernes tid.
Landet, hvor individet blev Gud
Den korte antropologiske forklaring på det folkelige forlis i Sverige er ifølge dokumentaren, at svenskerne alt, alt for længe troede på individet som den højeste instans og til sidst ikke længere udgjorde et åndsfællesskab.
Af samme grund besidder svenske mænd heller ingen voldskapital: de ved simpelthen ikke længere, hvordan man forsvarer sig. Fremtiden bliver farlig, blodig og fattig, hvilket næsten som kan lyde som et ekko af Thomas Hobbes’ beskrivelse af naturtilstanden i 1650’ernes England.
Multikulturalismen er et trosspørgsmål
Tidligere bildte svenskerne sig ind, at selv muslimer med tiden ville blive som dem, når de havde tilpasset sig livet i Sverige.
Selv de mest eksplicitte kritikere af multikulturalismen som fx etnologen Karl-Olav Arnstberg, der medvirker i filmen, troede længe på, at multikulturalismen var et spørgsmål om information. Mere information ville sørge for, at folk blev klogere.
For sent indså han, at multikulturalismen er et trosspørgsmål for en svensk sekt, der blindt har afvist alt, hvad der stred mod myten om mangfoldigheden.
Sendt hjem, anmeldt og afskediget
Som et konkret nedslag i den svenske elendighed udkommer en dokumentarisk skildring af et overfald på en skole i Skåne, nærmere bestemt Ringsjöskolan i Höör i 2023.
Her griber en erfaren skolelærer ved navn Paul Carlbark ind over for en 16-årig elev med anden etnisk baggrund end svensk, der chikanerer andre elever på gangen. Kort efter bliver læreren, der faktisk håndterer episoden med både autoritet og situationsfornemmelse, afskediget og politianmeldt. For til sidst at blive frikendt for alle anklager.
Afdæmpet sprog
Bogen er skrevet af læreren selv, hvilket godt kunne give den slagside, men den er forfattet i et afdæmpet svensk, rigt på detaljer og psykologi.
Det eneste irriterende ved bogen er, at læseren ikke får at vide, hvem møgungen er. Forfatteren nøjes med at kalde ham ”Leo” og lægge et spor ud, idet han citerer Leos raseriudbrud, bedst som de er i nærkamp: ”Jeg sværger ved min mor, jeg smadrer dig!”
Det er bogens første sætning. Egentlig behøver vi ikke at vide mere for at forstå, det er en kulturberiger.
Bureaukratisk afmagt
Bogens mest uhyggelige del er naturligvis mødet med skolevæsenet, HR-afdelingen og den bureaukratiske afmagt. Ingen står op for læreren, han er jo blot et individ; Sverige findes ikke længere, kollektivet er ætset bort af den syreholdige blanding af multikulti og voldparate unge mænd.
Midtvejs måtte denne anmelder lægge bogen fra sig, trist og samtidig vred over, at vores naboland i indvandringens malstrøm har tabt sig selv.
Varför är Sverige en mångkultur?
Dokumentar af Jonas Nilsson
103 min.
Palestra Media
Kan ses på Utube
Paul Carlbark: AVSTÄNGT, ANMÄLD AVSKEDAD – men friad i alla instanser
250 sider, 209 sv. kr.
Karneval förlag