Regeringen er åben for at overveje asylcentre i udlandet.
Dette blev annonceret af justitsminister, Astri Aas-Hansn, (Ap) på et møde i Europarådet i Strasbourg, skriver NRK. Norge er enig i en erklæring, som Danmark afgav til Europarådet onsdag.
AP-regeringen siger, at den ønsker en strengere indvandringspolitik og er åben for at støtte to kontroversielle forslag.
– Norge er åben for at overveje asylcentre i udlandet. Dette gælder både ansøgninger om ophold og tilbagevenden til centre, siger Aas-Hansen.
– Norge støtter et initiativ fra Danmark om, at give et politisk signal til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Sammen med resten af de nordiske lande, mener regeringen, at for mange kriminelle udlændinge bliver beskyttet.
Justitsministeren siger, at regeringen har ændret sin holdning til asylcentre i udlandet.
– Ja, vi er åbne for at overveje det. Vi mener, at når vi ser på de udfordringer, vi står over for, er der i flere år kommet rigtig mange mennesker til Europa, der ikke har grundlag for ophold. Samtidig har der været et stort antal asylansøgere, og det udfordrer både asyl- og immigrations systemerne. Og det udfordrer velfærdssystemerne.
– Vil dette ikke være i konflikt med retten til asyl og FN’s flygtningekonvention?
– Vi går ikke ind for at ændre FN’s flygtningekonvention. Men vi skal tage hensyn til den nuværende situation i Europa og i Norge. Og vi skal være tydelige på, at vi skal have kontrol over grænserne. Vi skal føre en kontrolleret, bæredygtig og retfærdig immigrations politik.
– Vi kan ikke have regler, der er meget mere lempelige i Norge end i de andre nordiske og europæiske lande. Der risikerer vi, at mange illegale migranter kommer til Norge, og det ønsker vi ikke.
Norge og de andre nordiske lande, støtter det danske initiativ, siger Aas-Hansen. Men hun understreger, at Ap-regeringen har “dyb respekt og støtter både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Europarådet.”
Regeringen er dog klar over, at indvandring også skaber problemer for Norge.
– Samtidig ser vi, at der er udfordringer i Europa nu relateret til migration, såsom udvisning af udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet, siger Aas-Hansen.
– For at være klar: Norge håber nu, at dette vil føre til flere domme i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor kriminelle udlændinge ikke længere er beskyttet?
– Ja, vi mener helt klart, at vi bør kunne træffe disse beslutninger i national lov, og at det bør være inden for det handlingsområde, som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention giver os.
Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, sendte et brev om acylcentre i udlandet, sammen med otte andre statsoverhoveder, herunder Italiens Giorgia Meloni.
Landene ønsker mere kontrol selv, især når det kommer til udvisning af folk. Den norske regering blev kritiseret for ikke at støtte brevet. Nu har de ændret holdning.
– Den tekst, der ligger her nu, er noget helt andet end det, der kom i foråret, og fra norsk side har vi, som sagt, været involveret og arbejdet med den tekst, siger justitsministeren.
Danmarks mål er, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg ændres med den nye linje. Dommere, der nægter medlemslande at udvise udlændinge, er baseret på Menneskerettighedskonventionen.
– Det, vi tager op, er både relateret til udvisning af udlændinge, der har begået alvorlige forbrydelser. Der foregår også en type massemigration, hvor det antages, at statslige aktører står bag, siger Aas-Hansen.
– Der er også andre problemstillinger på migrations området, som vi ser nu, og som vi mener, vi skal tage højde for, også over for Europarådet og Europa.
Hvor sandsynligt det er, at disse institutioner vil acceptere sådanne krav, er dog usikkert. Velviljen over for briterne har været ikke-eksisterende. Men der er en klar forandring i europæisk politik nu, så vi må bare vente og se, om det her bare er et spil for galleriet.
