Ida Auken (S) har oplevet det før. Muslimske mænd, der ikke vil give hende hånden, fordi hun er kvinde.
Oplevelsen gentog sig under et besøg på et Ørestad Gymnasium i sidste uge, da tre drenge nægtede at give hende hånden. Derfra eskalerede situationen voldsomt.
Det skriver hun mandag eftermiddag på sin Facebook-side.
I sidste uge besøgte Ida Auken Ørestads Gymnasium i København.
Tre muslimske drenge vil ikke give hånd til Ida Auken.
Det fortæller hun i TV2 News.
Hun forsøger så at rejse en debat om det, at de ikke vil give hende hånd.
Hun siger, at hun oplever, at unge muslimer er blevet mere fundamentalistiske.
En af de muslimske drenge tager til genmæle.
Det udvikler sig til en debat mellem de to og til sidst ender det hele i råben og skænderier.
Hun beskriver, hvordan en ung mand overdøvede alle andre, selv når hun forsøgte at tale til de andre elever.
Og så oplister hun nogle af de ting, som drengen, ifølge hende, sagde:
-
Koranen er over grundloven
-
Ligesom du ikke vil bryde loven, så vil jeg heller ikke bryde min lov, som er koranen.
-
Mænd og kvinder må ikke røre ved hinanden. Der er kun én måde at forstå koranen på. Bogstaveligt.
-
Muslimer, der lever på en anden måde end ham (eleven, red.), er syndere. Deres måde at fortolke koranen på, er med andre ord forkert
Ida Auken siger, at oplevelsen bekymrer hende meget, og at det bekræfter hende i, at de unge muslimer er mere fundamentalistiske end deres forældre, og at det gør det sværere at leve sammen danskere og muslimer.
Flere undersøgelser i Danmark og andre lande bekræfter, at unge muslimer er fundamentalistiske og mener, at man skal leve efter Koranen.

