Syrernes remigration er et svindelnummer – 24NYT

Syrernes remigration er et svindelnummer – 24NYT


Mens regeringen forbereder en storstilet plan for at hjemsende syrere, har over 1.000 fået permanent ophold det seneste år. Eksperter tvivler på, om regeringens mål kan realiseres, skriver Berlingske.

”Regeringen taler om hjemsendelser, repatriering, og om at midlertidighed er selve ’grundstenen’ i dansk udlændingepolitik. Samtidig er en helt anden udvikling i fuld gang: Syriske statsborgere i stort tal får netop nu permanent ophold i Danmark, fremgår det af en ny opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet oversendt til Folketinget. Alene i perioden december 2024 til oktober 2025 har 1.124 syrere fået permanent opholdstilladelse, mens yderligere 1.225 sager fra samme periode fortsat er under behandling.

En permanent opholdstilladelse giver i princippet ret til at bo og arbejde i Danmark for evigt og på sigt få adgang til familiesammenføring. For at søge skal man typisk have haft lovligt ophold i mindst otte år og blandt andet opfylde sprogkrav, være selvforsørgende og have en ren straffeattest.

Tallene taler ind i en større historie om de omtrent 40.000 syriske flygtninge, der siden den syriske borgerkrig for alvor brød ud i årene omkring 2015 har befundet sig her i landet”.

24NYT: I 2021 mistede 270 syrere opholdstilladelsen, i 2022 faldt tallet til 61, og i 2023 mistede 18 opholdstilladelsen. Til og med oktober 2024 har 9 syriske flygtninge enten fået inddraget opholdstilladelsen eller er blevet nægtet en forlængelse. Det viser, hvor vanskeligt det er at inddrage opholdstilladelser fra syriske flygtninge. Personer, der har været i Danmark i snart 10 år, kan have knyttet alle mulige forskellige bånd, der gør, at deres tilknytning til Danmark er større end til Syrien. Det kan være, at børnene går i skole, og i de sager vil man typisk ikke inddrage. I takt med at der er gået lang tid, er der flere menneskeretlige forhold, der gør det vanskeligt at inddrage opholdstilladelsen. Når muslimske migranter får afslag på ophold i Danmark, er det derfor ikke ensbetydende med, at rejser hjem. Langt de fleste syrere, der har fået afslag, er blevet i Danmark permanent. Hertil kommer, at mere end 14.000 syriske flygtninge, der er kommet til Danmark siden 2010, har opnået en særlig beskyttelsesstatus. Peter Starup, der forsker i udlændingeret ved Syddansk Universitet, vurderer, at denne gruppe kan blive meget vanskelig for politikerne at få hjem til Syrien.





Source link